Afprøvning: et Virtuelt Hav af Ideer!

Her kan du se en mega god video, som er lavet ud fra vores afprøvninger!

Et Virtuelt Hav af Idéer: Hvordan vores værksted blev levende

I følgende afsnit kan du læse om hvordan værkstedet blev til, og hvordan de forskellige afprøvninger udfoldede sig. Vi gør brug af Culpepper & Gauntletts Making and Learning Together (2020) og Resnicks Creative Learning (2017). Læs mere her!

Det Virtuelle Akvarie: En Model for Grænseløs Læring

I dette afsnit bliver vores aktivitet sat ind i Deweys model for skole og samfund (1907) og i Thestrups Entangled Processes Online (2025). Se og læs om vores egne modeller her!

Hvad ville I lave om i dag?

Vores aktivitet fungerede overordnet rigtig godt i de uformelle rammer på DOKK1. Der var plads til forskellige niveauer af deltagelse og fordybelse, og mange aldersgrupper var repræsenteret. Aktiviteten var let at gå til og fra, hvilket understøttede de åbne og fleksible rammer.

Hvis vi skulle ændre noget, ville det være at have flere iPads til rådighed. Det var nemlig svært at få vores “anden del” af aktiviteten ordentligt i gang. Hvor deltagerne kunne gå ind i vores interaktive computerspil i Det Virtuelle Akvarium og fjerne skrald, men fordi børnene var afhængige af deres forældres telefoner, kom denne del desværre ikke i spil i det omfang, vi havde håbet på. Måske hvis vi fjerner “mellemleddet”, altså forældrene, og stiller iPads frem, kan børnene selv interagere direkte med computerspillet. Det tænkte vi kunne fungere bedre i DOKK1’s uformelle rammer. 

Kroppen mere i spil
I forhold til at få kroppen endnu mere integreret i aktiviteten tænkte vi, at børnene, i stedet for at tegne og bygge fisk af forskellige materialer, kunne få lov til at være forskellige fisk eller havdyr og selv “gå ind” i akvariet. Ideen opstod, da en pige spurgte: “Kan jeg komme derind?” Asger greb idéen, og med fingrene for næsen for at “holde vejret” lod han hende “træde ind” i akvariet. Hvorefter andre børn fulgte trop. Denne observation gjorde det tydeligt, at der er potentiale for mere fysisk inddragelse i Det Virtuelle Akvarium. 

Med lidt udklædning og rekvisitter kunne børnene bruge kroppen mere aktivt til at udtrykke deres havdyrs karakter. Til videre arbejder med idéen, kunne børnene desuden fortælle en lille historie om deres fisk eller havdyr, som derefter bliver afspillet, når man scroller hen over den i Det Virtuelle Akvarium.

Litteraturliste

Culpepper, M. K. & Gauntlett, D. (2020). Making and Learning Together. Where the makerspace mindset meets platforms of creativity. Global Studies of Childhood, 10(3), s. 264–274.
Dewey, J. (1907). Waste in Education. I: Dewey, J., The School and Society. (s. 77-110). Chicago: University of Chicago Press.
Resnick, M. (2017). Creative Learning. I: Resnick, M., Lifelong kindergarden. (s. 2-29). MIT Press.

Spørgsmål

Hvordan kan vi eksperimentere med og videreudvikle de digitale og analoge dimensioner i vores virtuelle akvarium?


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “Afprøvning: et Virtuelt Hav af Ideer!”

  1. caap25 Avatar
    caap25

    Jeres aktivitet kan for os at se ændres i forskellige retninger.

    En fysisk leg kan være at lave et fysisk akvarie. Find en transparent spand eller balje, og byg akvariet op som det virtuelle. Lad børnene komme ting i det fysiske akvarie og i det virtuelle. Måske som en leg hvor et barn i thailand fylder i det danske akvarie online og de danske børn så fylder det de ser komme i deres online akvarie, i deres fysiske akvarie og omvendt.

    Jeres aktivitet appelerer også til et remidaværksted hvor der kan designes fisk eller andre væsener ud af genbrugsmaterialer, som kan uploades i akvariet.

    Til slut så må vi bare sige at jeres evne til selv at designe den her teknologi åbner alverdens muligheder. Jeres aktivitet kan i vores øjne tilpasses lige den kontekst man ønsker.

    Dbh Kaffe-makkerne

  2. anha25 Avatar
    anha25

    Super god blog og sjov aktivitet i har fået lavet! 🙂

    For at svarer på jeres spørgsmål kom jeg til at tænke på at det måske kunne være sjovt (hvis man også havde mere tid osvosvosv…) men så at lave fisk på computeren, 3D-printe dem og så lave et analogt akvarium.

Skriv et svar