{"id":47,"date":"2026-04-06T20:36:33","date_gmt":"2026-04-06T20:36:33","guid":{"rendered":"https:\/\/itdd.au.dk\/notorious-ects\/?p=47"},"modified":"2026-04-09T06:48:55","modified_gmt":"2026-04-09T06:48:55","slug":"47","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/itdd.au.dk\/notorious-ects\/2026\/04\/06\/47\/","title":{"rendered":"DEFINE"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

F\u00f8r du tager i F\u00f8tex, hvilke overvejelser har du gjort dig?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
(F\u00f8devareWatch, 2017)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I vores projekt unders\u00f8ger vi, hvordan kunders indk\u00f8bsoplevelse i F\u00f8tex formes allerede f\u00f8r kunderne tr\u00e6der ind i butikken. Vi interesserer os alts\u00e5 ikke kun for det, der sker ved hylderne eller ved kassen, men ogs\u00e5 for kundens forberedelse og forestillinger allerede inden de tr\u00e6der ind i F\u00f8tex. I en forskningsartikel af Rodney Greame & Duffett Foster (2017) viser en unders\u00f8gelse af indk\u00f8bslister og Indk\u00f8bsvaner f\u00f8r butikbes\u00f8get, at planl\u00e6gning og forberedelse spiller en reel rolle for, hvordan kunder handler. Den pointe er central for vores fokus p\u00e5 f\u00f8r-fasen, fordi den underst\u00f8tter id\u00e9en om, at kundens valg, forventninger og orientering formes hjemmefra og ikke kun i m\u00f8det med butikken. Dette f\u00f8rer os frem til f\u00f8lgende forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l og designudfordring:<\/p>\n\n\n\n

FP:<\/strong> Hvordan p\u00e5virker f\u00f8r-fasen kundens indk\u00f8bsoplevelse i F\u00f8tex, med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 tilg\u00e6ngelighed af varer samt overblik og navigation?<\/em><\/p>\n\n\n\n

DP: <\/strong>Hvordan sikres en indk\u00f8bsoplevelse hos F\u00f8tex, hvor de varer kunden eftersp\u00f8rger i forbindelse med indk\u00f8b, er tilg\u00e6ngelige, men samtidig ogs\u00e5 nemt og effektivt kan navigeres frem til og identificeres?<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l samt vores empirisk analyse og litteratturreview har vi i nedenst\u00e5ende designprincipper udarbejdet specifikke designkrav til den l\u00f8sning, der i projektet skal designes, for p\u00e5 den m\u00e5de at danne grundlag for den videre designproces og skabelsen af dom\u00e6nespecifik viden. Designprincipperne fungerer ikke som selve l\u00f8sningen, men er snarere regler, som l\u00f8sningen skal overholde for at adressere designudfordringen (McKinney & Reeves, 2019, s. 116). Designprincipperne er i h\u00f8j grad bygget op omkring fundene fra projektets empiriske analyse, som ogs\u00e5 blev brugt til at pege p\u00e5 designudfordringen. De to centrale fund er:<\/p>\n\n\n\n

Overblik og navigation<\/strong><\/strong><\/td>Tilg\u00e6ngeligt varesortiment<\/strong><\/td><\/tr>
Designprincip <\/strong>
Designet skal hj\u00e6lpe med at organisere kundens efterspurgte varer i en logisk og optimal r\u00e6kkef\u00f8lge, baseret p\u00e5 supermarkedets indretning. P\u00e5 den m\u00e5de sikres overblik og effektiv navigation, som reducerer kundens frustration over butikkens opbygning og tid brugt p\u00e5 at s\u00f8ge efter de efterspurgte varer

Designprincip<\/strong>
Designet skal ikke blot angive placeringen p\u00e5 de efterspurgte varer, men aktivt underst\u00f8tte identifikation af varen via visuelle mark\u00f8rer, der mindsker afstanden mellem digital information og den fysiske vare p\u00e5 hylden (billede, qr-kode, varenummer eller lignende)

Designprincip<\/strong>
Designet skal aktivt hj\u00e6lpe kunden med at navigere udenom tr\u00e6ngsel i supermarkedet
<\/td>		Designprincip<\/strong>
Designet skal proaktivt v\u00e6re i stand til at informere kunden om eventuel varemangel, f\u00f8r kunden st\u00e5r ved den tomme hylde i supermarkedet. Derfor skal designet afspejle og give indblik i varesortimentets aktuelle tilg\u00e6ngelighed, for p\u00e5 den m\u00e5de at eliminere den negative oplevelse ved ikke at kunne tilg\u00e5 de varer, kunden eftersp\u00f8rger

Designprincip<\/strong>
Hvis de efterspurgte varer ikke er tilg\u00e6ngelige p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt, skal designet proaktivt foresl\u00e5 alternativer, s\u00e5 indk\u00f8bsplanen kan justeres, inden kunden bliver konfronteret af den tomme hylde i supermarkedet<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af vores blogpost vil vi afslutte med nogle interessante pointer samt nogle \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l til jer \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n

Interresant postdigital observation<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Under vores observationer s\u00e5 vi at mange kunder gik med telefonen i h\u00e5nden, og at telefonen derfor allerede synes at spille en rolle i indk\u00f8bssituationen, hvad enten den bruges til indk\u00f8bsliste, tilbud, kommunikation eller noget helt fjerde vides ikke, men den er i hvert fald synlig indenfor dette dom\u00e6ne.<\/p>\n\n\n\n

Interresante pointer fra litteratur review<\/strong><\/p>\n\n\n\n

yrv\u00e4inen og Karjaluoto (2022) peger p\u00e5, at relationen mellem fysisk og digital dagligvarehandel er blevet stadig vigtigere, og at \u00e6ndrede kundevaner og forventninger g\u00f8r det relevant at t\u00e6nke digitale st\u00f8tteformer sammen med den fysiske butik. For os er dette interessant, fordi vores observationer tyder p\u00e5, at mobilen allerede er en del af mange kunders praksis.<\/p>\n\n\n\n

Winchester og Ranchhod (2013), som unders\u00f8ger \u00e6ldre kunders shoppingoplevelser i supermarkeder. Den artikel er is\u00e6r relevant, fordi den minder os om, at kundeoplevelsen ikke er ens for alle, og at forskellige m\u00e5lgrupper kan have forskellige behov i forhold til tilg\u00e6ngelighed, orientering og inklusion. Selvom vores projekt ikke udelukkende fokuserer p\u00e5 \u00e6ldre kunder, er dette perspektiv vigtigt i en brugercentreret designproces, fordi det understreger, at et design ikke kun skal fungere for den mest digitale eller mest rutinerede kunde.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/strong><\/p>\n\n\n\n