At navigere i IT-didaktisk design kræver en dyb forståelse af både teknologi og menneskelige behov. Ved at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring kan vi designe løsninger, der ikke bare løser ét enkelt problem, men som også forbedrer den måde, vi lærer og underviser på i en stadig mere digital verden.
Når vi begiver os ud i at udvikle IT-didaktiske designløsninger på virkelige problemer, starter rejsen med at indsamle data til grundig analyse i eksplorationsfasen for at forstå de involverede stakeholders og deres specifikke behov; i mit projekt er det de navigationsstuderende i Marinehjemmeværnet, der danner fokus i denne afgørende fase og dermed lægger grundstenen for hele designprocessen.
De interviews og observationer, jeg udførte i min indledende fase af designforløbet, afdækkede at navigationsstuderende oplevede udfordringer med at absorbere og sortere information tidligt i deres uddannelsesforløb; disse indsigter førte mig til en foreløbig problemdefinition og en løsningsramme, der skulle tilpasses og finpudses i næste fase.
De indsamlede data fra fase 1 gik jeg videre med til design- og konstruktionsfasen, hvor jeg brugte metoder som Empathy Mapping og Stakeholder Mapping for at dykke dybere ned i problemstillingen for at sikre, at alle aspekter af de studerendes behov for hjælp blev belyst.
Brainstorm-sessioner ved hjælp af værktøjer som Jamboard muliggjorde genereringen af en bred vifte af idéer, som senere blev konsolideret i et Mood Board, der tjente som grundlag for videre samtaler med både nuværende og kommende navigatører.
Under disse samtaler kunne jeg evaluere idéernes levedygtighed og relevans, hvilket var afgørende for at sikre, at den endelige designløsning ikke blot bliver innovativ, men også praktisk anvendelig for de kommende navigatører, som mit design retter sig mod.
Fra empiri til designkrav
Hver fase af min undersøgelse har til opgave at informere de efterfølgende skridt i designprocessen; fra de indledende besøg i feltet med observationer og interviews med kommende navigatører til de mere strukturerede samtaler og iterativ evaluering af designidéer arbejdede jeg hen imod at opstille klare designkrav. Disse krav skulle sikre, at den endelige løsning var både tilgængelig og brugervenlig på tværs af digitale enheder, hvilket er essentielt i en post-digital tidsalder, hvor teknologien på den ene side er allestedsnærværende, men samtidigt kan være afskåret fra brugerne af digitale gatekeepers.
Dette bringer os til nogle vigtige spørgsmål, som kan diskuteres bredere:
- Hvordan sikrer man, at designprocessen forbliver åben og inkluderende for alle stakeholders?
- På hvilke måder kan man bedst balancere mellem de traditionelle behov og moderne teknologiske løsninger?
Jeg inviterer alle til at deltage i diskussionen og dele jeres erfaringer med lignende designudfordringer. Hvordan har I navigeret i kompleksiteten af IT-didaktisk design, og hvilke metoder har vist sig mest effektive i jeres proces? Del gerne tanker og indsigter i kommentarfeltet nedenfor.
Hej Navigarina
Først og fremmest tak for et spændende indlæg! Din tilgang til develop-fasen, har været interessant at følge med i 😊
For at svare på dit første spørgsmål ift. hvordan designprocessen kan forblive åben og inkluderende, kunne man benytte flere forskellige metoder til at åbne stakeholdernes tankeprocessor. Vi har bedt vores deltagere om at slå vores ide ihjel, og derefter selv finde løsninger på det, de så som udfordringer. Dette synes vi fungerede godt 😊
Vi har ikke et godt svar på, hvordan man skaber en balance mellem traditionelle behov og moderne teknologiske løsninger. Vi mener at det er vigtigt, at man har øje for sine stakeholders forskellighed. Diversitet i brugerbehov kræver også en diversitet i løsninger. Balancen mellem traditionelle behov og moderne teknologiske løsninger er ikke nødvendigvis den samme for alle stakeholders.
//didaktik.tak
Hej Navigarina
Spændende projekt og dejligt overblik over din proces mod din endelige designidé.
I forhold til dit spørgsmål om hvordan man holder designprocessen åben og inkluderennde, har vi givet brugerne mulighed for at bruge forskellige “medier” i brainstomprocessen. Det kan være billeder, video, tekst og lyd. Nogle ideer kan være vanskelige at beskrive i ord og på den måde kan man imødekomme sine stakeholders kreativitet og måde at tænke på.
Det bliver spændende at følge den videre proces.
Hej Karina
Det har været os meget magtpålæggende ikke at snakke idéer før ideate fasen gik i gang. Det har holdt os, men i særdeleshed også den brugergruppe vi lavede workshop med åbne. Derudover så bad vi ikke vores brugere om at komme med færdige idéer under workshoppen, men sagde at elementer af idéer, eller bare noget de synes manglede i domænet var helt fint at bidrage med.
De traditionelle behov og de moderne løsninger er et interessant spændingsfelt at arbejde indenfor, vi har en lignende udfordring med Vestre Kirkegård. Vi har indarbejdet spændingsfelterne i vores designprincipper da det lader til at det ligger mange brugere på sinde, at der er mange spændingsfelter der skal tages hensyn til. Måske du kunne prøve det samme?
Hilsen STJJ
Hej Karina,
Det lyder som om, at du er kommet rigtig godt i gang med dit projekt og har en plan.
I forhold til dit spørgsmål omkring, hvordan designprocessen fortsat kan forbliver åben, så har vi haft en god oplevelse med et fokusgruppeinterview.
Her kan alle ‘stakeholders’ komme til orde, og der kan argumenteres for deres synspunkter.. Et fokusgruppeinterview åbner også op for, at der kan opstå diskussioner og evt. finde frem til nogle fælles løsninger.
Tak for en interessant læsning
Mvh NCF-gruppen