I en verden – og helt specifikt – i søens verden, hvor teknologien er i konstant udvikling, står jeg over for spændende udfordringer og muligheder i uddannelsessektoren, især når det kommer til uddannelse af kommende navigatører. Dette projekt tager udgangspunkt i en række interview med nuværende og kommende navigatører i hjemmeværnet, samt et litteraturstudie, og har som mål at udvikle et post-digitalt it-didaktisk design, der skal fungere som støtte og supplement for nye navigationsstuderende. Denne blogpost præsenterer et foreløbigt bud på designprincipper for et sådant design, baseret på centrale fund fra både interview og litteraturstudiet.
Motivation og baggrund
Projektet bygger på erkendelsen af, at digitale teknologier og metoder kan spille en kritisk rolle i uddannelsesforløb, også når det gælder navigation. Ved at dykke ned i de specifikke behov og udfordringer som kommende navigatører, herunder også jeg, i marinehjemmeværnet står overfor, søger jeg derfor at udvikle it-didaktiske løsninger, der kan støtte og supplere min egen og de andres lærings-sørejse.
Designudfordringen
Den centrale udfordring ligger i at skabe et post-digitalt læringsmiljø, hvor teknologi ikke blot er en integreret del af undervisningen, men også tilgængelig og anvendelig i praksis for de studerende uden for det etablerede klasserum. Dette er især relevant i et felt, hvor adgangen til avancerede navigations-simulatorer er stærkt begrænset, og hvor kurser i navigation med brug af simulatorer kun tilbydes sparsomt. Hvordan kan vi så sikre, at de kommende navigatører får den nødvendige støtte både før, under og efter de skemalagte kurser?
Forskningsspørgsmålet
Mit forskningsspørgsmål har over tid udviklet sig til: Hvordan kan jeg/hjemmeværnet udvikle konkrete tiltag, der bedst støtter kommende navigatører i deres læringsproces gennem et it-didaktisk design baseret på post-digitale principper? Dette forskningsspørgsmål forsøger at adressere behovet for at integrere teknologi på en måde, der anerkender dens allestedsnærværende, men samtidig begrænsede, natur i uddannelsesmiljøet, for som min eneste anonyme informant sagde under interviewet; ”det gælder om at øve sig og blive ved med at øve sig”, og hvordan gør man så det, når adgangen til navigationssimulatorerne er så begrænset?
Nogle bud på designprincipper
Baseret på mine interview og mit litteraturstudie foreslår jeg følgende foreløbige designprincipper for et post-digitalt design rettet mod nuværende og kommende navigatører:
- Designet skal sikre, at læringsressourcer og teknologiske værktøjer er tilgængelige for alle navigatører, uanset deres fysiske placering eller tidspunktet for deres studie.
- Simulatorteori skal integreres i designet på en måde, så der simuleres realistiske scenarier som forbedrer de studerendes evne til at anvende deres færdigheder i praksis.
- Designet skal sikre, at navigatører kan tilpasse deres læringsproces baseret på egne behov og præferencer.
- Designet skal fremme et læringsfællesskab, hvor navigatører og undervisere kan dele viden, erfaringer og udfordringer for at styrke læringen og samarbejdet.
Afsluttende tanker/perspektivering
Dette projekt skal kun ses som en prototype samt en begyndelse på en spændende sø-rejse mod at forstå og udvikle post-digitale uddannelsesmiljøer for kommende navigatører. Jeg inviterer derfor medstuderende og undervisere til at deltage i diskussionen:
Hvordan ser I potentialet for disse designprincipper i praksis?
Hvordan kan man videreudvikle disse ideer til konkrete løsninger, der gør en reel forskel for fremtidens navigatører?
Det er spændende, at det også er fra kommende navigatører. Forhåbentligt kan det hjælpe dem i fremtiden. Godt forskningsspørgsmål, er du i kontakt med Hjemmeværnet om at lave sådan et design?
I forlængelse af dine spørgsmål vil jeg gerne prøve at svare. Jeg tror der er stor potentiale i designet, men bliver i tvivl om det er et program de kan tage med sig, eller om det bliver en maskine, der er ved Hjemmeværnet. Det er også godt at designet tilpasser sig brugeren, så er der større chance for at de kan bruge det.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er sat nok ind i navigationsverden til at kunne komme med løsninger, der har en reel forskel. Det kunne måske være at skabe en platform, der fungerer som en Q&A hos navigatørerne. Eller man skaber et online læringsrum, så de kan komme tilbage til teori, selvom de er ude til søs.
Hej Navigarina
Vi finder dit projekt mega spændende og relevant for kommende navigatører 🙂
Vi har ikke selv noget erfaring med navigation, men vil forsøge at besvare dine spørgsmål.
Vi tænker at VR kunne være en oplagt mulighed, både for at imødekomme simulations elementerne, samt designprincipperne om tilgængelighed uanset fysisk lokation mm.
Dette kunne bl.a. komme til udtryk vha. google cardboard, en foldbar papversion af et VR-headset, som anvendes via telefonen. Det vil derfor være miljøvenligt, lettilgængeligt og ressourcesparende.
didaktik.tak for dit gode opslag
Hej Navigarina
Der er helt klart en udfordring i, at simulator træning er begrænset og lokations- og tidsbestemt, når den adgangen er så begrænset.
Vi har ikke viden om, hvad simulator-træningen består af, men kunne man overveje at lave et digitalt design med træningsøvelser der kan overføres og prøves på ‘random’ lokationer som har simulatorudstyr/vr-briller ex? Og tænke i et samarbejde mellem marinesøværnet og virksomheder med vr-faciliteter? Og designløsningen kunne være at du udviklede undervisningsmaterialer som kunne anvendes på en vr-lokation/virksomhed til ‘selv studie’..
Nedestående kom frem med en hurtig google søgning.
https://www.experimentarium.dk/udstillinger/the-port/
https://www.vrlimitless.dk/
https://escape-cph.dk/virtual-reality/
https://khora.com/da/arkade-showroom/
Spændende hvordan du ender med at gribe det an!
Michelle /Digitale stemmer
Styrken af dit projekt er en meget præcis forankring i en institution og din forstand for deltagernes ‘kulturelle udfordringer’.
Det var meget tydelig i tidligere dokumenter og udfordringen/behovet/problemet kunne måske også kort fremhæves i starten af din blog post. Det er nemlig et element af din design som har stort potentiale om at blive overført til andre sammenhænge.
Designprincipper har en fin balance mellem teknologi, individuelt behov og social støtte.
Bare en tanke: kunne en case-baseret tilgang, hvor du vælger og følger et par informanter over (lidt) længere tid, være noget for dig/dit projekt? Dine informanter bliver “indkultureret” i en institution og ikke bare i at bruge en simulator. Jeg kan forestille mig at det ikke kun er deres baggrund, som spiller ind, men også deres idé om at være med og bidrage i et fællesskab. Jeg synes ikke at dette element må fylde mere end dit hovedfokus om simulatorer, men undrer mig om der kommer ændringer undervejs i, hvordan folk ser sig som en del af organisationen.
Metodologisk ville jeg overveje at læse som inspiration Richard Jenkins “Being Danish: Paradoxes of Identity in Everyday Life” (på dansk og engelsk på stort set alle biblioteker; der er 3 udgaver mellen 2011 og 2014). Men du kan lige så godt læse noget mere specifikt til søfolk. Jeg tænker bare at “identitet” som ikke-statisk størrelse kunne være med i dine overvejelser.