{"id":34,"date":"2025-12-10T22:22:58","date_gmt":"2025-12-10T22:22:58","guid":{"rendered":"https:\/\/itdd.au.dk\/musik-muzak\/?p=34"},"modified":"2025-12-11T00:43:00","modified_gmt":"2025-12-11T00:43:00","slug":"blogpost-4-dokk1-workshop-boern-og-voksne-faelles-om-musikken-i-fortaellingen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/itdd.au.dk\/musik-muzak\/2025\/12\/10\/blogpost-4-dokk1-workshop-boern-og-voksne-faelles-om-musikken-i-fortaellingen\/","title":{"rendered":"Blogpost 4:B\u00f8rn og voksne – f\u00e6lles om musikken i det formelle og uformelle rum"},"content":{"rendered":"\n

I denne blogpost vil jeg pr\u00f8ve at stille skarpt p\u00e5 hvad jeg har unders\u00f8gt i mit lille musik-v\u00e6rksted p\u00e5 Dokk1, samt reflektere lidt over hvad jeg fik ud af det. I den f\u00f8lgende argumentation vil jeg svare p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l med afs\u00e6t i Christian Ditters tanker om det eksperimenterende f\u00e6lleskab, herunder, hvad fik jeg ud af processen. Samtidig tr\u00e6kker jeg p\u00e5 Thestrups begreb om remix-kultur som en ramme for laboratoriet\u00e6nkning, hvor analoge medier, i dette tilf\u00e6lde b\u00f8ger, fungerer som udgangspunkt for co-creation og co-eksperimentation i samspil med GAI-v\u00e6rkt\u00f8jet SUNO.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

V\u00e6rkstedet er i sit udgangspunkt simpelt og kan afvikles med f\u00e5 ressourcer. Det eneste der kr\u00e6ves er adgang til Wi-Fi, samt et digitalt medie, i form af iPad, computer el. smartphone, der senere eller imens, kobles til en h\u00f8jtaler s\u00e5 lyden kan h\u00f8res af deltagerne. P\u00e5 Dokk1 v\u00e6rkstedet havde jeg valgt at medbringe hovedtelefoner, da jeg havde en id\u00e9 om at disse kunne sk\u00e6rme og dermed underst\u00f8tte fordybelse. Med store forventninger til aktiviteten satte jeg ud efter min f\u00f8rste fors\u00f8gskanin, i dette tilf\u00e6lde en 8-\u00e5rrigt barn. Broderen havde jeg ogs\u00e5 fors\u00f8gt at f\u00e5 til at deltage, men uden held – der skete vidst for mange sp\u00e6ndende ting til at han skulle deltage i en stillesiddende aktivitet. Nuvel. Jeg f\u00e5r i bedste interviewer stil spurgt ind til alt fra musiksmag til hvilken fort\u00e6lling vi skal v\u00e6lge, hvorefter valget ender p\u00e5 bogen om Bo’s mor, en ko, der er taget i Bilka. Barnet l\u00e6se et selvvalgt tekststykke op, mens jeg prompter teksten ind i SUNO, uden nogen id\u00e9 om, hvad resultatet vil blive. Form\u00e5let var hertil at unders\u00f8ge, hvad der sker, n\u00e5r vi i f\u00e6llesskab afpr\u00f8ver nye muligheder, alts\u00e5 at unders\u00f8ge Sunos’ muligheder i forhold til at lave musik ud fra et tekststykke i Bo’s bog. Kobler man hertil Dittert, vil han sige at det eksperimenterende f\u00e6llesskab opst\u00e5r, n\u00e5r der er l\u00e6ring gennem f\u00e6lles unders\u00f8gelser og afpr\u00f8vninger. Fejl ses som ressourcer, ikke noget, man skal undg\u00e5, og alle deltagere, b\u00e5de b\u00f8rn og voksne, bliver co-eksperimenterende p\u00e5 lige fod.

Og hvad fik jeg s\u00e5 ud af det? Jeg blev I mit lille musikv\u00e6rksted opm\u00e6rksom p\u00e5, at processen – det at udforske, omskrive, fejle og skabe musik sammen, var vigtigere end det endelige produkt. Musikken – det formelle, tr\u00e6der i baggrunden, og det uformelle – samarbejdet, improvisationen, pladsen til kunne lege, l\u00e6re, fejle og eksperimentere, underst\u00f8tter det \u00e5bne og kreative l\u00e6ringsrum, hvor b\u00f8rn kan bidrage med netop deres fort\u00e6lling og hvor jeg som facilitator kunne l\u00e6re gennem handling og afpr\u00f8vning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n