{"id":853,"date":"2025-04-29T10:47:42","date_gmt":"2025-04-29T10:47:42","guid":{"rendered":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/?p=853"},"modified":"2025-04-29T12:34:33","modified_gmt":"2025-04-29T12:34:33","slug":"799-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/2025\/04\/29\/799-2\/","title":{"rendered":"Develop-Fasen"},"content":{"rendered":"\n

Develop fasen – Udvikling og afpr\u00f8vning af AI-st\u00f8ttede l\u00e6ringsdesigns til tosprogede elever<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I DEVELOP-fasen arbejder vi med at udvikle og konkretisere en mulig designl\u00f8sning p\u00e5 baggrund af vores tidligere analyse og de formulerede designprincipper. Arbejdet er forankret i en iterativ og praksisn\u00e6r tilgang, hvor id\u00e9er udvikles og testes i t\u00e6t samspil med brugerne (McKenney & Reeves, 2019). <\/p>\n\n\n\n

Indledning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I denne fase unders\u00f8ger vi, hvordan LLM-v\u00e6rkt\u00f8jer som ChatGPT kan anvendes i undervisningen som st\u00f8tte til flersprogede elevers sproglige udvikling. Vores tilgang bygger p\u00e5 en forst\u00e5else af teknologi som en mulig kognitiv partner (Dalsgaard & Ryberg, 2022), der kan underst\u00f8tte elevernes sprogtilegnelse \u2013 forudsat at teknologien anvendes med tydelig p\u00e6dagogisk rammes\u00e6tning og i overensstemmelse med l\u00e6rernes behov i praksis. <\/p>\n\n\n\n

Teoretisk overblik: Relevante teorier og begreber<\/strong> 

Id\u00e9udviklingen i denne fase er sket med afs\u00e6t i de designprincipper, der blev udviklet p\u00e5 baggrund af empiri og teori. Vi har anvendt brainstorming som en kreativ tilgang til at \u00e5bne mulige veje for designet og unders\u00f8ge, hvordan principperne konkret kunne oms\u00e6ttes til en l\u00f8sning. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Vores tilgang til id\u00e9udvikling er inspireret af den tredje fase i Design Thinking-processen \u2013 Ideate \u2013 hvor fokus er p\u00e5 at skabe id\u00e9er uden for tidligt at vurdere eller begr\u00e6nse dem (Interaction Design Foundation, 2023). Her arbejdes der med divergerende t\u00e6nkning og kreative metoder til at \u00e5bne nye muligheder. Brainstorming ses i b\u00e5de IDEO\u2019s designmetoder og DSS Design Toolkit som en m\u00e5de at generere mange id\u00e9er p\u00e5 kort tid og i samarbejde med brugere. Ved at involvere en l\u00e6rer fra praksis fulgte vi principperne for co-design og praksisn\u00e6r innovation (Designkit.org; DSS Toolkit, 2024). <\/p>\n\n\n\n

Samtidig kobler vi vores tilgang til McKenney & Reeves\u2019 (2022) forst\u00e5else af designforskning som en refleksiv og iterativ proces, hvor analyse, id\u00e9udvikling og evaluering indg\u00e5r i et kontinuerligt samspil. <\/p>\n\n\n\n

Vi ser ikke tosprogede elever som mangelfulde i forhold til majoritetens sprog, men som ressourcest\u00e6rke individer med adgang til flere sproglige og kulturelle systemer. Hansen fremh\u00e6ver, at undervisning i mindretalskontekster b\u00f8r v\u00e6re pr\u00e6get af at b\u00e5de modersm\u00e5let og majoritetssproget er legitime og vigtige l\u00e6ringsressourcer (Hansen, 2021). 

I id\u00e9udviklingen har vi derfor haft fokus p\u00e5 l\u00f8sninger, der underst\u00f8tter translanguaging, hvor eleverne aktivt bruger hele deres sproglige repertoire i l\u00e6ringen. Dette perspektiv har f\u00f8rt til id\u00e9er om prompts, hvor elever kan arbejde i en kontekst, hvor begge sprog er ligev\u00e6rdige. <\/p>\n\n\n\n

Testdesign og metode<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

For at unders\u00f8ge, hvordan vores prompts fungerer i praksis, gennemf\u00f8rte vi en eksplorativ afpr\u00f8vning med en mindre elevgruppe fra 5. klasse p\u00e5 Jernved Danske Skole. Afpr\u00f8vningen omfattede tre elever og en underviser og gennemf\u00f8rtes i skoleferien. Der er tale om en afgr\u00e6nset testaktivitet, som fokuserer p\u00e5, hvordan eleverne interagerer med promptsene i ChatGPT \u2013 og hvordan disse underst\u00f8tter de designprincipper, vi har udviklet. <\/p>\n\n\n\n

Testen skal belyse, om promptsene:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • muligg\u00f8r differentierede sproglige indgange (princip 2), <\/li>\n\n\n\n
  • aktiverer metasproglig refleksion (princip 3), <\/li>\n\n\n\n
  • underst\u00f8tter transsproglig anvendelse af dansk og modersm\u00e5l (princip 4), <\/li>\n\n\n\n
  • Inviterer til en refleksiv, st\u00f8ttende interaktion med AI (princip 5). <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Som led i testaktiviteten blev eleverne bedt om at skrive en kort tekst (ca. 8 linjer) om deres fritidsaktiviteter. Opgaven blev valgt, fordi den aktiverer et relevant og personligt ordforr\u00e5d p\u00e5 dansk og skaber en naturlig ramme for sproglig st\u00f8tte og refleksion. Teksten fungerer som udgangspunkt for interaktionen med ChatGPT. <\/p>\n\n\n\n

    Eleverne anvendte s\u00e5 ChatGPT som st\u00f8tte ved hj\u00e6lp af udvalgte prompts. De fik en kort introduktion til v\u00e6rkt\u00f8jet, arbejdede selvst\u00e6ndigt med opgaven og blev opfordret til at stille opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l til AI\u2019en, hvis de \u00f8nskede det. Vi observererede processen og indsamlede elevernes tekster samt deres refleksioner over brugen af AI. <\/p>\n\n\n\n

    Afpr\u00f8vningen havde ikke blot til form\u00e5l at unders\u00f8ge, om promptsene teknisk set fungerer, men ogs\u00e5 at se, hvordan eleverne forholder sig til dem. Dette skal vurderes som led i elevens udvikling af prompt literacy<\/em> (Mollick & Mollick, 2023), hvor de l\u00e6rer at formulere, justere og forst\u00e5 egne prompts. Det er afg\u00f8rende for, at AI bliver en st\u00f8tte frem for en automatisk korrekturinstans. <\/p>\n\n\n\n

    Afpr\u00f8vningen ses som en del af den iterative og praksisn\u00e6re tilgang til designforskning, som McKenney & Reeves (2022) beskriver. Testen har ikke til form\u00e5l at evaluere et f\u00e6rdigt produkt, men at generere indsigt, der kan videreudvikle designet. I tr\u00e5d med TEST-fasen i Design Thinking-processen (Interaction Design Foundation, 2023) handler testen om at l\u00e6re gennem afpr\u00f8vning og bruge brugerrespons til at forbedre l\u00f8sningen. <\/p>\n\n\n\n

    Afpr\u00f8vning af prompts<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

    Som led i DEVELOP-fasen blev de udviklede prompts afpr\u00f8vet med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge, hvordan de underst\u00f8tter elevernes sproglige udvikling, refleksion og brug af AI. Afpr\u00f8vningerne blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 baggrund af en testopgave, hvor elever fra m\u00e5lgruppen \u2013 5. klasse p\u00e5 en dansk mindretalsskole i Tyskland \u2013 skrev en kort tekst om deres fritidsaktiviteter og herefter interagerede med ChatGPT ved hj\u00e6lp af de opstillede prompts. <\/p>\n\n\n\n

    Eksempler af vores prompts<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Nedenfor pr\u00e6senteres de konkrete prompts, som eleverne anvender efter at have skrevet deres tekst. Promptsene er udviklet, s\u00e5 de b\u00e5de passer til m\u00e5lgruppen 5. klasse p\u00e5 en dansk mindretalsskole i Tyskland, og underst\u00f8tter elevens sproglige og refleksive udvikling i tr\u00e5d med de opstillede designprincipper. <\/p>\n\n\n\n

    Prompt 1 \u2013 Differentiering<\/strong> 
    “Kan du rette min tekst og forklare fejlene p\u00e5 en m\u00e5de, der passer til en 5. klasse-elev? Brug enkle ord og giv eksempler, jeg kan forst\u00e5.” <\/p>\n\n\n\n

    Denne prompt st\u00f8tter designprincip 2 ved at sikre, at eleven modtager feedback, der er tilpasset b\u00e5de sprogligt niveau og alder. Det bygger p\u00e5 Vygotskys begreb om den n\u00e6rmeste udviklingszone og Banduras teori om self-efficacy, hvor oplevelsen af mestring styrker elevens motivation. Camilla Hansen (2021) p\u00e5peger, at netop denne differentierede st\u00f8tte ofte mangler i mindretalsskoler, og Mollick & Mollick (2023) understreger, at AI kun er meningsfuld som st\u00f8tte, hvis elever l\u00e6rer at stille prompts, der afspejler deres behov og kontekst. <\/p>\n\n\n\n

    Prompt 2 \u2013 Metasproglig refleksion<\/strong> 
    “Hvorfor er denne s\u00e6tning forkert? Hvilken grammatisk regel g\u00e6lder her, og hvordan kan jeg huske det?” <\/p>\n\n\n\n

    Med denne prompt arbejder eleven med designprincip 3, som handler om metasproglig forst\u00e5else. I stedet for blot at kopiere AI\u2019ens rettelser, skal eleven forst\u00e5 reglerne bag sproget. Dette stilladseres i tr\u00e5d med Vygotskys teori og Mollick & Mollicks beskrivelse af AI som coach, der underst\u00f8tter refleksion gennem sp\u00f8rgsm\u00e5l og forklaringer. Camilla Hansen efterlyser netop mere refleksiv grammatikundervisning i tosprogede kontekster. <\/p>\n\n\n\n

    Prompt 3 \u2013 Transsproglighed<\/strong> 
    “Jeg forst\u00e5r det ikke helt. Kan du forklare det b\u00e5de p\u00e5 dansk og p\u00e5 tysk, s\u00e5 jeg bedre kan forst\u00e5 det?” <\/p>\n\n\n\n

    Denne prompt aktiverer designprincip 4 ved at lade eleven bruge hele sit sproglige repertoire. Garc\u00eda\u2019s teori om translanguaging og Cummins\u2019 CUP-model underst\u00f8tter id\u00e9en om, at sprog ikke skal adskilles, men bruges fleksibelt. Camilla Hansen (2021) understreger, at modersm\u00e5let ofte nedprioriteres i undervisningen, selvom det kan st\u00f8tte forst\u00e5elsen. Denne prompt sikrer, at begge sprog inddrages aktivt. <\/p>\n\n\n\n

    Prompt 4 \u2013 Refleksiv forbedring<\/strong> 
    “Kan du fort\u00e6lle mig, hvad jeg kan g\u00f8re lidt bedre i min tekst, og give mig nogle id\u00e9er til, hvad jeg kunne skrive mere om?” <\/p>\n\n\n\n

    Med denne prompt arbejder eleven med designprincip 5: refleksiv brug og l\u00e6ringsst\u00f8tte. Her fungerer AI som mentor, der ikke blot retter fejl, men st\u00f8tter elevens videre udvikling. If\u00f8lge Mollick & Mollick (2023) er dette en central del af human in the loop-tilgangen, hvor eleven bevarer styringen. Banduras begreb om mestring underst\u00f8tter, at elever l\u00e6rer bedst, n\u00e5r de f\u00f8ler sig kompetente og inddraget i processen. <\/p>\n\n\n\n

    Prompt 5 \u2013 Feedback og n\u00e6ste skridt<\/strong> 
    “Hvad synes du, jeg har gjort godt i min tekst? Og hvad kan jeg \u00f8ve mig mere p\u00e5 n\u00e6ste gang?” <\/p>\n\n\n\n

    Denne prompt kombinerer princip 2 og 5 og styrker b\u00e5de differentiering og refleksion. Ved at bede AI\u2019en fremh\u00e6ve det positive og komme med konkrete forslag til n\u00e6ste skridt, f\u00e5r eleven st\u00f8tte til at tage ejerskab over egen l\u00e6ring. If\u00f8lge Mollick & Mollick er dette en del af den formative brug af AI, som kan styrke elevens l\u00e6ringsstrategier og motivation. Camilla Hansen argumenterer ogs\u00e5 for, at flersprogede elever har behov for mere formativ feedback end blot korrekt sprogbrug. Formativ feedback betyder i denne kontekst, at eleven f\u00e5r st\u00f8tte til at forst\u00e5 og udvikle sit sprog gennem refleksion, forklaring og n\u00e6ste skridt (EMU.dk, 2024). Fokus er p\u00e5 motivation og l\u00e6ring \u2013 ikke kun p\u00e5 at rette fejl. Korrekt sprogbrug handler derimod prim\u00e6rt om at markere rigtigt og forkert uden n\u00f8dvendigvis at st\u00f8tte elevens videre udvikling. <\/p>\n\n\n

    \n
    \"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

    Analyse af 1. afpr\u00f8vning<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

    Her anvendte eleverne de oprindelige prompts uden en eksplicit styringsprompt. 
    Dette medf\u00f8rte, at ChatGPT automatisk begyndte at rette teksterne med det samme, uden at afvente elevernes n\u00e6ste besked. <\/p>\n\n\n\n

    Som f\u00f8lge heraf mistede eleverne hurtigt styringen i interaktionen. Der var begr\u00e6nset refleksion og f\u00e5 opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l fra eleverne. AI\u2019en styrede i h\u00f8jere grad processen, frem for at st\u00f8tte elevens l\u00e6ringsproces.  <\/p>\n\n\n\n

    Denne observation bekr\u00e6ftede vigtigheden af human in the loop (Mollick & Mollick, 2023) og viste behovet for en tydelig start- og styringsprompt, der sikrer, at eleven selv kontrollerer tempoet og retningen i dialogen. <\/p>\n\n\n\n

    Justering af prompts<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

    P\u00e5 baggrund af observationerne blev promptsene justeret. 
    Vi tilf\u00f8jede: <\/p>\n\n\n\n

      \n
    • En samlet start- og kontekstprompt, hvor eleverne instruerede ChatGPT i at vente med at svare, indtil de skrev ‘forts\u00e6t’. <\/li>\n\n\n\n
    • Flere prompts, der mere direkte aktiverer metasproglig refleksion, differentiering og transsproglig fleksibilitet. <\/li>\n\n\n\n
    • Fokus p\u00e5 at g\u00f8re promptene endnu mere elevn\u00e6re og niveaupassede. <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Anden afpr\u00f8vning<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

      Den anden afpr\u00f8vning blev gennemf\u00f8rt med \u00e9n elev og de reviderede prompts. 
      Denne gang: <\/p>\n\n\n\n

      Brugte eleven styringsprompten korrekt, s\u00e5 AI f\u00f8rst svarede, n\u00e5r eleven \u00f8nskede det. 
      Stillede eleven flere opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l og bad om forklaringer b\u00e5de p\u00e5 dansk og tysk. 
      Arbejdede eleven mere refleksivt med egne fejl og forbedringsmuligheder.  <\/p>\n\n\n\n

      Afpr\u00f8vningen viste, at de justerede prompts i langt h\u00f8jere grad underst\u00f8ttede: <\/p>\n\n\n\n

        \n
      • Differentieret feedback <\/li>\n\n\n\n
      • Metasproglig refleksion <\/li>\n\n\n\n
      • Transsproglighed <\/li>\n\n\n\n
      • Elevens aktive styring af interaktionen med AI. <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

        Resultatet underst\u00f8tter teorierne om, at tydelig rammes\u00e6tning og prompt literacy (Mollick & Mollick, 2023) er afg\u00f8rende for at sikre, at AI bruges meningsfuldt som l\u00e6ringsst\u00f8tte i tosprogede kontekster. <\/p>\n\n\n\n

        Afpr\u00f8vningerne har vist vigtigheden af, at prompts designes, s\u00e5 de underst\u00f8tter en aktiv, bevidst og refleksiv elevrolle. 
        Iterationen mellem f\u00f8rste og anden afpr\u00f8vning afspejler McKenney & Reeves\u2019 (2022) forst\u00e5else af designforskning som en refleksiv og kontinuerlig udviklingsproces. <\/p>\n\n\n\n

        Resultaterne vil danne grundlag for justeringer og videreudvikling i de n\u00e6ste faser af designprocessen. <\/p>\n\n\n\n

        Reviderede designprincipper p\u00e5 baggrund af afpr\u00f8vning og iteration<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

        De oprindelige designprincipper blev udviklet med afs\u00e6t i empiri og teori i projektets f\u00f8rste faser. Principperne er blevet justeret og konkretiseret p\u00e5 baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i to mindre afpr\u00f8vninger i en 5. klasse fra en dansk mindretalsskole. <\/p>\n\n\n\n

        Af praktiske \u00e5rsager, herunder skolens ferieplan, har det ikke v\u00e6ret muligt at gennemf\u00f8re st\u00f8rre afpr\u00f8vninger. I alt har tre elever deltaget i afpr\u00f8vningen: tre elever i den f\u00f8rste runde og en elev i den anden. Selvom datagrundlaget er begr\u00e6nset, har de to afpr\u00f8vninger givet v\u00e6sentlige indsigter i, hvordan designet fungerer i praksis \u2013og hvor det har behov for justering. <\/p>\n\n\n\n

        Den f\u00f8rste test viste tydeligt, at de oprindelige prompts ikke gav tilstr\u00e6kkelig st\u00f8tte til eleverne ved ukonkrete svar, der ikke var tilpasset m\u00e5lgruppen, og eleverne havde sv\u00e6rt ved b\u00e5de at forst\u00e5 og anvende feedbacken. P\u00e5 den baggrund blev promptsene revideret med fokus p\u00e5 tydelig kontekst, mere styring og stilladsering. Den anden test \u2013 med \u00e9n elev \u2013 viste en markant forbedring. Her oplevede vi, at eleven reflekterede over sproget, stillede opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l og brugte b\u00e5de dansk og tysk aktivt i l\u00e6ringsprocessen. <\/p>\n\n\n\n

        Afpr\u00f8vningerne fungerer dermed som det centrale udgangspunkt for revisionen af vores designprincipper. McKenney & Reeves (2022,) understreger, at designprincipper i Educational Design Research ikke er statiske, men udvikles iterativt p\u00e5 baggrund af praksiserfaringer. Det er gennem denne proces, at designet kvalificeres og tilpasses den kontekst, det skal anvendes i. <\/p>\n\n\n\n

        Ydermere har erfaringerne fra udviklingen og afpr\u00f8vningen af vores prompts tydeliggjort, at designet ikke uden videre kan overf\u00f8res til andre fag end dansk. Vores arbejde med prompts og metasproglig st\u00f8tte er t\u00e6t forbundet med sprogtilegnelse og grammatiske forst\u00e5elsesprocesser, som er s\u00e6rligt centrale i dansk som andetsprog. <\/p>\n\n\n\n

        Samtidig bygger vejledningen p\u00e5 teorier om transsproglighed og stilladsering, der foruds\u00e6tter et fokus p\u00e5 sprogudvikling som fagligt m\u00e5l i sig selv. Det ville kr\u00e6ve v\u00e6sentlige tilpasninger at bruge AI-promptbaseret st\u00f8tte i eksempelvis matematik- eller naturfagsundervisning, hvor sproglige m\u00e5l spiller en anden rolle. <\/p>\n\n\n\n

        Vi har derfor valgt at afgr\u00e6nse vores designprincipper og vejledning til brug i danskfaget, og mere specifikt i undervisningen af tosprogede elever i de danske mindretalsskoler. <\/p>\n\n\n\n

        Designprincip<\/strong> <\/td>Funktion i praksis<\/strong> <\/td><\/tr>
        1. Brugervenlig integration<\/strong> <\/td>AI og prompts skal v\u00e6re let tilg\u00e6ngelige og kr\u00e6ve minimal forberedelse fra l\u00e6reren. <\/td><\/tr>
        2. Differentieret stilladsering<\/strong> <\/td>Feedback og st\u00f8tte skal tilpasses elevens sproglige niveau og l\u00e6ringszone. <\/td><\/tr>
        3. Tosprogethed som ressource<\/strong> <\/td>Eleverne skal kunne anvende b\u00e5de dansk og modersm\u00e5l (tysk) i arbejdet med AI. <\/td><\/tr>
        4. Refleksiv sprogtilegnelse<\/strong> <\/td>Prompts skal fremme metasproglig bevidsthed og give eleven mulighed for at forst\u00e5 regler og fejl. <\/td><\/tr>
        5. Praksisn\u00e6r l\u00e6rervejledning<\/strong> <\/td>Materialet skal v\u00e6re direkte anvendeligt og konkret, med eksempler og prompts til undervisning i dansk som andetsprog. <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

        <\/p>\n\n\n\n

        <\/p>\n\n\n\n

        <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Develop fasen – Udvikling og afpr\u00f8vning af AI-st\u00f8ttede l\u00e6ringsdesigns til tosprogede elever I DEVELOP-fasen arbejder vi med at udvikle og konkretisere en mulig designl\u00f8sning p\u00e5 baggrund af vores tidligere analyse og de formulerede designprincipper. Arbejdet er forankret i en iterativ og praksisn\u00e6r tilgang, hvor id\u00e9er udvikles og testes i t\u00e6t samspil med brugerne (McKenney & […]<\/p>\n","protected":false},"author":63,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-853","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogindlaeg","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/853","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/63"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=853"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/853\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":864,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/853\/revisions\/864"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=853"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=853"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/mtlg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=853"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}