Develop fasen – Udvikling og afprøvning af AI-støttede læringsdesigns til tosprogede elever

I DEVELOP-fasen arbejder vi med at udvikle og konkretisere en mulig designløsning på baggrund af vores tidligere analyse og de formulerede designprincipper. Arbejdet er forankret i en iterativ og praksisnær tilgang, hvor idéer udvikles og testes i tæt samspil med brugerne (McKenney & Reeves, 2019). 

Indledning

I denne fase undersøger vi, hvordan LLM-værktøjer som ChatGPT kan anvendes i undervisningen som støtte til flersprogede elevers sproglige udvikling. Vores tilgang bygger på en forståelse af teknologi som en mulig kognitiv partner (Dalsgaard & Ryberg, 2022), der kan understøtte elevernes sprogtilegnelse – forudsat at teknologien anvendes med tydelig pædagogisk rammesætning og i overensstemmelse med lærernes behov i praksis. 

Teoretisk overblik: Relevante teorier og begreber 

Idéudviklingen i denne fase er sket med afsæt i de designprincipper, der blev udviklet på baggrund af empiri og teori. Vi har anvendt brainstorming som en kreativ tilgang til at åbne mulige veje for designet og undersøge, hvordan principperne konkret kunne omsættes til en løsning. 

Vores tilgang til idéudvikling er inspireret af den tredje fase i Design Thinking-processen – Ideate – hvor fokus er på at skabe idéer uden for tidligt at vurdere eller begrænse dem (Interaction Design Foundation, 2023). Her arbejdes der med divergerende tænkning og kreative metoder til at åbne nye muligheder. Brainstorming ses i både IDEO’s designmetoder og DSS Design Toolkit som en måde at generere mange idéer på kort tid og i samarbejde med brugere. Ved at involvere en lærer fra praksis fulgte vi principperne for co-design og praksisnær innovation (Designkit.org; DSS Toolkit, 2024). 

Samtidig kobler vi vores tilgang til McKenney & Reeves’ (2022) forståelse af designforskning som en refleksiv og iterativ proces, hvor analyse, idéudvikling og evaluering indgår i et kontinuerligt samspil. 

Vi ser ikke tosprogede elever som mangelfulde i forhold til majoritetens sprog, men som ressourcestærke individer med adgang til flere sproglige og kulturelle systemer. Hansen fremhæver, at undervisning i mindretalskontekster bør være præget af at både modersmålet og majoritetssproget er legitime og vigtige læringsressourcer (Hansen, 2021). 

I idéudviklingen har vi derfor haft fokus på løsninger, der understøtter translanguaging, hvor eleverne aktivt bruger hele deres sproglige repertoire i læringen. Dette perspektiv har ført til idéer om prompts, hvor elever kan arbejde i en kontekst, hvor begge sprog er ligeværdige. 

Testdesign og metode 

For at undersøge, hvordan vores prompts fungerer i praksis, gennemførte vi en eksplorativ afprøvning med en mindre elevgruppe fra 5. klasse på Jernved Danske Skole. Afprøvningen omfattede tre elever og en underviser og gennemførtes i skoleferien. Der er tale om en afgrænset testaktivitet, som fokuserer på, hvordan eleverne interagerer med promptsene i ChatGPT – og hvordan disse understøtter de designprincipper, vi har udviklet. 

Testen skal belyse, om promptsene:

• muliggør differentierede sproglige indgange (princip 2), 
• aktiverer metasproglig refleksion (princip 3), 
• understøtter transsproglig anvendelse af dansk og modersmål (princip 4), 
• Inviterer til en refleksiv, støttende interaktion med AI (princip 5). 

Som led i testaktiviteten blev eleverne bedt om at skrive en kort tekst (ca. 8 linjer) om deres fritidsaktiviteter. Opgaven blev valgt, fordi den aktiverer et relevant og personligt ordforråd på dansk og skaber en naturlig ramme for sproglig støtte og refleksion. Teksten fungerer som udgangspunkt for interaktionen med ChatGPT. 

Eleverne anvendte så ChatGPT som støtte ved hjælp af udvalgte prompts. De fik en kort introduktion til værktøjet, arbejdede selvstændigt med opgaven og blev opfordret til at stille opfølgende spørgsmål til AI’en, hvis de ønskede det. Vi observererede processen og indsamlede elevernes tekster samt deres refleksioner over brugen af AI. 

Afprøvningen havde ikke blot til formål at undersøge, om promptsene teknisk set fungerer, men også at se, hvordan eleverne forholder sig til dem. Dette skal vurderes som led i elevens udvikling af prompt literacy (Mollick & Mollick, 2023), hvor de lærer at formulere, justere og forstå egne prompts. Det er afgørende for, at AI bliver en støtte frem for en automatisk korrekturinstans. 

Afprøvningen ses som en del af den iterative og praksisnære tilgang til designforskning, som McKenney & Reeves (2022) beskriver. Testen har ikke til formål at evaluere et færdigt produkt, men at generere indsigt, der kan videreudvikle designet. I tråd med TEST-fasen i Design Thinking-processen (Interaction Design Foundation, 2023) handler testen om at lære gennem afprøvning og bruge brugerrespons til at forbedre løsningen. 

Afprøvning af prompts 

Som led i DEVELOP-fasen blev de udviklede prompts afprøvet med henblik på at undersøge, hvordan de understøtter elevernes sproglige udvikling, refleksion og brug af AI. Afprøvningerne blev gennemført på baggrund af en testopgave, hvor elever fra målgruppen – 5. klasse på en dansk mindretalsskole i Tyskland – skrev en kort tekst om deres fritidsaktiviteter og herefter interagerede med ChatGPT ved hjælp af de opstillede prompts. 

Eksempler af vores prompts

Nedenfor præsenteres de konkrete prompts, som eleverne anvender efter at have skrevet deres tekst. Promptsene er udviklet, så de både passer til målgruppen 5. klasse på en dansk mindretalsskole i Tyskland, og understøtter elevens sproglige og refleksive udvikling i tråd med de opstillede designprincipper. 

Prompt 1 – Differentiering 
“Kan du rette min tekst og forklare fejlene på en måde, der passer til en 5. klasse-elev? Brug enkle ord og giv eksempler, jeg kan forstå.” 

Denne prompt støtter designprincip 2 ved at sikre, at eleven modtager feedback, der er tilpasset både sprogligt niveau og alder. Det bygger på Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone og Banduras teori om self-efficacy, hvor oplevelsen af mestring styrker elevens motivation. Camilla Hansen (2021) påpeger, at netop denne differentierede støtte ofte mangler i mindretalsskoler, og Mollick & Mollick (2023) understreger, at AI kun er meningsfuld som støtte, hvis elever lærer at stille prompts, der afspejler deres behov og kontekst. 

Prompt 2 – Metasproglig refleksion 
“Hvorfor er denne sætning forkert? Hvilken grammatisk regel gælder her, og hvordan kan jeg huske det?” 

Med denne prompt arbejder eleven med designprincip 3, som handler om metasproglig forståelse. I stedet for blot at kopiere AI’ens rettelser, skal eleven forstå reglerne bag sproget. Dette stilladseres i tråd med Vygotskys teori og Mollick & Mollicks beskrivelse af AI som coach, der understøtter refleksion gennem spørgsmål og forklaringer. Camilla Hansen efterlyser netop mere refleksiv grammatikundervisning i tosprogede kontekster. 

Prompt 3 – Transsproglighed 
“Jeg forstår det ikke helt. Kan du forklare det både på dansk og på tysk, så jeg bedre kan forstå det?” 

Denne prompt aktiverer designprincip 4 ved at lade eleven bruge hele sit sproglige repertoire. García’s teori om translanguaging og Cummins’ CUP-model understøtter idéen om, at sprog ikke skal adskilles, men bruges fleksibelt. Camilla Hansen (2021) understreger, at modersmålet ofte nedprioriteres i undervisningen, selvom det kan støtte forståelsen. Denne prompt sikrer, at begge sprog inddrages aktivt. 

Prompt 4 – Refleksiv forbedring 
“Kan du fortælle mig, hvad jeg kan gøre lidt bedre i min tekst, og give mig nogle idéer til, hvad jeg kunne skrive mere om?” 

Med denne prompt arbejder eleven med designprincip 5: refleksiv brug og læringsstøtte. Her fungerer AI som mentor, der ikke blot retter fejl, men støtter elevens videre udvikling. Ifølge Mollick & Mollick (2023) er dette en central del af human in the loop-tilgangen, hvor eleven bevarer styringen. Banduras begreb om mestring understøtter, at elever lærer bedst, når de føler sig kompetente og inddraget i processen. 

Prompt 5 – Feedback og næste skridt 
“Hvad synes du, jeg har gjort godt i min tekst? Og hvad kan jeg øve mig mere på næste gang?” 

Denne prompt kombinerer princip 2 og 5 og styrker både differentiering og refleksion. Ved at bede AI’en fremhæve det positive og komme med konkrete forslag til næste skridt, får eleven støtte til at tage ejerskab over egen læring. Ifølge Mollick & Mollick er dette en del af den formative brug af AI, som kan styrke elevens læringsstrategier og motivation. Camilla Hansen argumenterer også for, at flersprogede elever har behov for mere formativ feedback end blot korrekt sprogbrug. Formativ feedback betyder i denne kontekst, at eleven får støtte til at forstå og udvikle sit sprog gennem refleksion, forklaring og næste skridt (EMU.dk, 2024). Fokus er på motivation og læring – ikke kun på at rette fejl. Korrekt sprogbrug handler derimod primært om at markere rigtigt og forkert uden nødvendigvis at støtte elevens videre udvikling. 

Analyse af 1. afprøvning 

Her anvendte eleverne de oprindelige prompts uden en eksplicit styringsprompt. 
Dette medførte, at ChatGPT automatisk begyndte at rette teksterne med det samme, uden at afvente elevernes næste besked. 

Som følge heraf mistede eleverne hurtigt styringen i interaktionen. Der var begrænset refleksion og få opfølgende spørgsmål fra eleverne. AI’en styrede i højere grad processen, frem for at støtte elevens læringsproces.  

Denne observation bekræftede vigtigheden af human in the loop (Mollick & Mollick, 2023) og viste behovet for en tydelig start- og styringsprompt, der sikrer, at eleven selv kontrollerer tempoet og retningen i dialogen. 

Justering af prompts 

På baggrund af observationerne blev promptsene justeret. 
Vi tilføjede: 

• En samlet start- og kontekstprompt, hvor eleverne instruerede ChatGPT i at vente med at svare, indtil de skrev ‘fortsæt’. 
• Flere prompts, der mere direkte aktiverer metasproglig refleksion, differentiering og transsproglig fleksibilitet. 
• Fokus på at gøre promptene endnu mere elevnære og niveaupassede. 

Anden afprøvning 

Den anden afprøvning blev gennemført med én elev og de reviderede prompts. 
Denne gang: 

Brugte eleven styringsprompten korrekt, så AI først svarede, når eleven ønskede det. 
Stillede eleven flere opfølgende spørgsmål og bad om forklaringer både på dansk og tysk. 
Arbejdede eleven mere refleksivt med egne fejl og forbedringsmuligheder. 

Afprøvningen viste, at de justerede prompts i langt højere grad understøttede: 

• Differentieret feedback 
• Metasproglig refleksion 
• Transsproglighed 
• Elevens aktive styring af interaktionen med AI. 

Resultatet understøtter teorierne om, at tydelig rammesætning og prompt literacy (Mollick & Mollick, 2023) er afgørende for at sikre, at AI bruges meningsfuldt som læringsstøtte i tosprogede kontekster. 

Afprøvningerne har vist vigtigheden af, at prompts designes, så de understøtter en aktiv, bevidst og refleksiv elevrolle. 
Iterationen mellem første og anden afprøvning afspejler McKenney & Reeves’ (2022) forståelse af designforskning som en refleksiv og kontinuerlig udviklingsproces. 

Resultaterne vil danne grundlag for justeringer og videreudvikling i de næste faser af designprocessen. 

Reviderede designprincipper på baggrund af afprøvning og iteration 

De oprindelige designprincipper blev udviklet med afsæt i empiri og teori i projektets første faser. Principperne er blevet justeret og konkretiseret på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i to mindre afprøvninger i en 5. klasse fra en dansk mindretalsskole. 

Af praktiske årsager, herunder skolens ferieplan, har det ikke været muligt at gennemføre større afprøvninger. I alt har tre elever deltaget i afprøvningen: tre elever i den første runde og en elev i den anden. Selvom datagrundlaget er begrænset, har de to afprøvninger givet væsentlige indsigter i, hvordan designet fungerer i praksis –og hvor det har behov for justering. 

Den første test viste tydeligt, at de oprindelige prompts ikke gav tilstrækkelig støtte til eleverne ved ukonkrete svar, der ikke var tilpasset målgruppen, og eleverne havde svært ved både at forstå og anvende feedbacken. På den baggrund blev promptsene revideret med fokus på tydelig kontekst, mere styring og stilladsering. Den anden test – med én elev – viste en markant forbedring. Her oplevede vi, at eleven reflekterede over sproget, stillede opfølgende spørgsmål og brugte både dansk og tysk aktivt i læringsprocessen. 

Afprøvningerne fungerer dermed som det centrale udgangspunkt for revisionen af vores designprincipper. McKenney & Reeves (2022,) understreger, at designprincipper i Educational Design Research ikke er statiske, men udvikles iterativt på baggrund af praksiserfaringer. Det er gennem denne proces, at designet kvalificeres og tilpasses den kontekst, det skal anvendes i. 

Ydermere har erfaringerne fra udviklingen og afprøvningen af vores prompts tydeliggjort, at designet ikke uden videre kan overføres til andre fag end dansk. Vores arbejde med prompts og metasproglig støtte er tæt forbundet med sprogtilegnelse og grammatiske forståelsesprocesser, som er særligt centrale i dansk som andetsprog. 

Samtidig bygger vejledningen på teorier om transsproglighed og stilladsering, der forudsætter et fokus på sprogudvikling som fagligt mål i sig selv. Det ville kræve væsentlige tilpasninger at bruge AI-promptbaseret støtte i eksempelvis matematik- eller naturfagsundervisning, hvor sproglige mål spiller en anden rolle. 

Vi har derfor valgt at afgrænse vores designprincipper og vejledning til brug i danskfaget, og mere specifikt i undervisningen af tosprogede elever i de danske mindretalsskoler. 

Designprincip	Funktion i praksis
1. Brugervenlig integration	AI og prompts skal være let tilgængelige og kræve minimal forberedelse fra læreren.
2. Differentieret stilladsering	Feedback og støtte skal tilpasses elevens sproglige niveau og læringszone.
3. Tosprogethed som ressource	Eleverne skal kunne anvende både dansk og modersmål (tysk) i arbejdet med AI.
4. Refleksiv sprogtilegnelse	Prompts skal fremme metasproglig bevidsthed og give eleven mulighed for at forstå regler og fejl.
5. Praksisnær lærervejledning	Materialet skal være direkte anvendeligt og konkret, med eksempler og prompts til undervisning i dansk som andetsprog.