Første skridt på ukendt grund
Vores debut med Design-Based Research

Hvad er det vi undersøger?

I vores undersøgelse og afprøvning med Designed Based Research, dykker vi ned i folkeskolelæreres arbejde med tosprogede elever i de dansk-tyske skoler i Sydslesvig. Vi undersøger de udfordringer, lærerne oplever, når de skal understøtte elevernes sprogudvikling i et miljø, hvor både dansk og tysk spiller en central rolle i undervisningen og hverdagen.

Hvordan kan læreres digitale kompetencer anvendes til at understøtte tosprogede og flersprogede elevers sprogudvikling og overkomme sprogbarrierer i undervisningen?

Dertil stillede vi følgende underspørgsmål:
Hvilke udfordringer oplever lærere i undervisningen af tosprogede elever, uafhængigt af digitale teknologier, og hvordan påvirker disse udfordringer elevernes læring og deltagelse? 

Hvordan kan lærere inddrage digitale teknologier, såsom store sprogmodeller (LLM), i undervisningen for tosprogede elever? 

Hvad ved vi indtil videre?

Fra vores litteratur review & interviews

Varierende sproglige kompetencer

Tosprogede elever har ofte meget forskellige forudsætninger for at lære dansk som sit andet sprog, primært grundet kulturelle forskelle. Det gør det udfordrende for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser både elever med stærke og svage sproglige kompetencer. Lærere mangler hjælpemidler til at understøtte tosprogede elevers sproglige udfordringer

Begrænset brug af teknologi
Digitale værktøjer kan potentielt understøtte tosproget læring, men lærerne føler sig ofte usikre på, hvordan de bedst kan integrere dem i undervisningen. Der er et ønske om bedre vejledning i, hvordan teknologiske løsninger kan anvendes målrettet.

Manglende struktureret viden til implementering.
Vores empiri viser, at lærernes afprøvning af digitale teknologier ofte sker individuelt uden en fælles, struktureret tilgang. Der mangler et systematisk grundlag for implementering, hvor lærerne ikke blot eksperimenterer på egen hånd, men også får mulighed for at vidensdele og udvikle fælles praksis omkring brugen af teknologi som et pædagogisk redskab.

Designudfordring

Ud fra den foreløbige empiri som vi har indsamlet, står vi overfor følgende designudfordring:

  • Hvilke faktorer muliggør anvendelsen af LLM-baserede værktøjer i undervisningen, og hvilke affordances skal teknologien tilbyde for at understøtte differentiering og individualisering for tosprogede elever?

Designprincipper #1

1. Brugervenlighed og tilgængelighed

Designprincip: Designet for brugen af LLM-værktøjer skal være intuitivt og let tilgængeligt for både lærere og elever.

Formål: At sikre, at alle brugere kan navigere i værktøjerne uden omfattende træning, hvilket fremmer et mere inkluderende læringsmiljø.

Litteraturreview/teoretisk forankring: Enkel og tilgængelig vejledning øger lærernes motivation for at udnytte LLM-værktøjer effektivt (Dalsgaard & Ryberg, 2022).

Empirisk grundlag: Lærere refererer til tidligere erfaringer med teknologier som AppWriter, hvor manglende oplæring har skabt udfordringer i integrationen i undervisningen.

2. Differentierede læringsmuligheder

Designprincip: LLM-værktøjer skal tilbyde funktioner, der muliggør tilpasning af indhold og opgaver baseret på den enkelte elevs færdigheder og læringsbehov.

Formål: Tosprogede elever har brug for opgaver, der passer til deres sprogkompetence og læringsstil.

Empirisk grundlag: Lærere oplever udfordringer med at identificere elevers forståelse og dermed tilpasse undervisningen.

3. Understøttelse af sprogudvikling

Designprincip: LLM-værktøjer skal inkludere funktioner, der understøtter sprogindlæring, såsom ordforrådsopbygning, grammatikøvelser og kontekstuel læring.

Formål: Tosprogede elever drager fordel af målrettede ressourcer, der hjælper med at udvikle deres færdigheder i både deres modersmål og målsproget (dansk).

Litteraturreview/teoretisk forankring: Digitale sprogteknologier kan understøtte elevernes sprogudvikling gennem kombineret brug af tekst, lyd og interaktion (Dalsgaard et al., 2023).

Empirisk grundlag: Lærere påpeger, at eleverne har svært ved at forstå opgaveformuleringer og sproglige nuancer.

4. Kollaborativ læring

Designprincip: LLM-værktøjer skal understøtte kollaborative læringsaktiviteter blandt elever.

Formål: At understøtte sproglig udvikling gennem samarbejde og interaktion.

Litteraturreview/teoretisk forankring: Kollaborative værktøjer faciliterer virkelighedsnære samtaler og styrker sprogfærdigheder (Caviglia et al., 2020).

Empirisk grundlag: Lærere efterspørger løsninger, der kan understøtte elevernes samarbejde og vidensdeling.

Spørgsmål om vores designprincipper

Med vores foreløbige designprincipper har vi forsøgt at indramme fire overordnede principper: 1) brugervenlighed, 2) differentiering, 3) adaptiv støtte og 4) kollaborativ læring. Når vi implementerer LLM-værktøjer i undervisningen, er det afgørende, at lærerne oplever motivation og ejerskab over teknologien. Men hvordan sikrer vi dette gennem et design, der både er enkelt at bruge og tilgængeligt i deres daglige praksis? Er der steps som behøver nærmere undersøgelse før man kan udarbejde principper om hvordan man bruger LLM-værktøjer – f.eks. om læring om brugen tilegnes bedst gennem digitale medier eller analoge værktøjer som fysiske materialer?

En af de centrale udfordringer for lærerne er også manglen på tid til at støtte enkelte elever med sprogvanskeligheder. Hvordan kan vi designe løsningsforslag med brug af LLM-værktøjer, der understøtter deres arbejde, når implementeringen i sig selv kræver tid og ressourcer? Hvordan sikrer vi, at opstarten med værktøjet – herunder lærernes tilegnelse af viden og kompetencer – ikke bliver en ekstra byrde, men derimod en investering, der hurtigt giver værdi i praksis?
Hvordan sikrer vi, at designet målrettet understøtter lærernes arbejde med tosprogede elever og hjælper med at bryde sprogbarrierer – og ikke blot bliver et generelt LLM-værktøj uden fokus på de specifikke sproglige udfordringer, lærerne står overfor i praksis?

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. astjen

    Hej MTLG
    Dejligt blogpost I har fået lavet.
    Nedenstående er overvejelser som jeg har haft under min læsning af jeres blogpost:
    – I jeres afsnit om “hvad ved vi indtil videre” får jeg mange tanker om jeres mere præciserede interviews. En del spørgsmål kommer frem; Hvem har I interviewet? Hvordan interviewede I? Hvorfor interviewede I på den udvalgte måde?
    – Det undrer mig at I har litteraturreview/teoretisk forankring til alle jeres designprincipper undtagen nummer 2. Differentierede læringsmuligheder. Det kan være at I kan finde noget på EMU.dk?
    – I forbindelse med jeres første spørgsmål om jeres designprincipper kunne det måske være at I kunne have gavn af yderligere undersøgelser inden for læringsstile, da det vil have betydning for jeres differentierede læringsmuligheder.

  2. ednval

    Hej MTLG

    Det er tydeligt, at I har inddraget både litteratur og empiri i jeres undersøgelse, hvilket giver et solidt fundament for de designprincipper, I har udviklet. Jeres arbejde fremstår gennemtænkt og relevant, og I formår på overbevisende vis at koble teori og praksis sammen. Og for resten – virkelig NICE visualisering af undersøgelsesdesignet og en flot og overskuelig opsætning af blogindlægget!

    I demonstrerer en god forståelse for de udfordringer, lærere møder i deres hverdag – især når det kommer til tidspres, motivation og arbejdet med tosprogede elever. Det er derfor positivt at se, at jeres designprincipper – særligt brugervenlighed, differentiering, adaptiv støtte og kollaborativ læring – er tæt knyttet til disse behov. De er velvalgte og viser, at I både tænker på teknologien og de mennesker, der skal anvende den.

    Et forslag til det videre arbejde kunne være at undersøge, hvordan jeres designprincipper mere konkret kan være med til at lette lærernes arbejdsbyrde. Har I overvejet at udvikle løsninger, der sparer tid – fx ved at automatisere opgaveformuleringer, generere vejledninger eller tilbyde færdige prompts, som lærerne kan bruge direkte i undervisningen?
    I den forbindelse kunne det også være relevant at spørge: Hvordan kan jeres design sikre, at værktøjet tilpasses forskellige undervisningsstile og praksisser, så lærerne oplever det som en hjælp – og ikke som en ekstra opgave? Det er et spørgsmål som måske vi også selv kan bruge i vores videre arbejde.

    Jeres refleksioner rammer nogle af de mest aktuelle og centrale problemstillinger i forhold til brugen af LLM-værktøjer i undervisningen. I ser teknologien, ikke som en løsning i sig selv, men som noget der skal skabe reel værdi i en kompleks skolehverdag. Det er både skarpt og praksisnært.
    Vi glæder os virkelig til at se, hvordan jeres design udvikler sig – det tegner til at blive et spændende og kreativt projekt med stort potentiale. Det er tydeligt, at der ligger mange gode idéer og tanker bag, og vi følger med med stor interesse!

    KH AltF3

  3. marsti

    Hej MTLG
    Generelt god blogpost og spændende design projekt I har startet. Glæder mig til at se hvad I finder ud af og hvilke resultater i får.
    Jeg synes jeres proces indtil videre virker synlig og overskuelig, når man læser blogposten, det fungerer godt.
    En umiddelbar undren som opstår, når jeg læser jeres post er, hvad er jeres motivation for dette specifikke projekt? Det fremgår lidt imellem linjerne i jeres afsnit om hvad I ved indtil videre. Men det kunne også være spændende at høre mere om, hvorfor synes I det er et vigtigt projekt.
    En anden tanke jeg får når jeg læser jeres post, er at det ikke fremgår hvilke specifikke aktører I har interviewet og fokuseret på, det ville også være interessant at høre om som læser.

    Keep up the good work!

  4. Nikolaj

    Hej MTLG

    Det er et virkelig spændende og vigtigt emne i undersøger, som måske ofte kan blive lidt overset lige ved jeres målgruppe, fordi det ofte bare forventes at de kan begge sprog til fulde.

    Jeres design princip 4 om kollaborativ læring, er efter min mening, spot on, f.eks. ift. læse-skrive teknologier der er så enkelt mands baseret og ikke har mange features der lægger op til at bruge det i et samarbejde. Da jeg arbejdede på en folkeskole, så jeg flere eksempler på elever der helt undgik at arbejde sammen med andre, der brugte dem, bl.a. fordi det ikke kunne arbejde optimalt sammen med de andre digitale værktøjer der blev brugt.

    Ift. jeres spørgsmål er det svært at spore sig 100% ind, hvad der virker for den enkelte lære og hvad der ikke virker, men noget i skal have for øje, som i også allerede har fundet eksempler på, er det her med at lærerne er sat ordentligt ind i teknologien og ved hvornår og hvordan det giver mening for dem at anvende LLM-værktøjer i undervisningen, man kunne evt. lave/vise nogle helt konkrete eksempler, hvor i tænker det giver mening at benytte ift. tosprogede elever, sådan så lærerne kan se, “hey, det her giver faktisk mening for os”, i den rigtige kontekst. Som i selv skriver, så er tiden lidt i mod jer, fordi det kan tage rigtig lang tid at implementerer sådan noget her, og der tror jeg mit bedste råd er, at måske sigte lidt lavere ift. til bredden af målsætningen, men så virkelige gå i dybden med få funktioner/situationer hvor i tænker, her giver LLM-værktøjer virkelig et godt og nyt element i undervisningen af tosprogede elever.

    Jeg glæder mig til at følge med i, hvor I ender! 🙂

  5. klaust

    Vildt spændende det her. I tager fat i LLM-modeller., så det i mener, er GAI, ikke sandt? Jeg blev helt i tvivl fordi I kun skriver LLM…. Men det vel også her, at det blive nybrydende og hente GAI ind som en del af arbejdet med jeres spørgsmål. Der er også noget ned det øjeblik i tiden, som i befinder jer i. Et sted i en reference står det at bruge tekst, billede og lyd. Ja, netop, hvor LLM er allerede nu langt mere end tekster. Det hele kan ske samtidig i et arbejdet med at prompte og kommunikere med nogen, der ikke er det samme sted. Sprog er langt mere end ord, men det ved I jo selvfølgeliig. Sprogundervisningen er jo også mødet med andres (og egen) kultur og der indgår jo også visuelle og lydlige repræsentationer af den.

    Kommer I ikke også til at skulle beskæftige jer med alt det online, offline, synkront, asynkront og alle jeres erfaringer på DL og DT med blogs, osv, som LLM/GAI skal foregå igennem? Hvis det nu f.eks. er Micosoft translator i vil anvende, så bliver det spændende, hvordan den skal indgå i samtalerne, udvekslingerne, produktionerne…

    Om det lige kan lade sg gøre, at gøre teknologien smooth og enkel og bruge, det kan jeg godt have mine tvivl omkring, men en måde at gøre det på, er at lade lærere og elever bruge tid på at eksperimentere med de her teknologier – og have tid til at reflektee og justere undervejs. lidt ligesom i selv har gjort det.

  6. klaust

    … men jeg kan også se, at i også taler om digitale kompetencer for lærerne og det kunne lyde som om, at I tænke mere end lige LLM, men også andre teknologier. Hvad har i til rådighed? hvsd kan I komme til så kort tid?

    … også synes jeg afslutningsvis, at det er spændende at gøre lærere og elever til en form for digitale verdensborgere. der må ligge nogle positive erfaringer i de skoler, I har kontakt med, at være netop mere end snævert nationale, som der bliver god brug for i globaliseringen og reaktionerne på globaliseringen….

Skriv et svar