Prototyping
A) Udvikling af prototype
Med udgangspunkt i vores designprincipper og fund fra Discover-fasen har vi udviklet en prototype i form af en praksisnær vejledning målrettet lærere i 5.–6. klasse på danske mindretalsskoler i Sydslesvig. Vejledningen skal understøtte tosprogede elevers skriftlige sprogtilegnelse i danskfaget ved hjælp af AI, særligt store sprogmodeller som ChatGPT.
Vejledningen indeholder:
• En introduktion til formål og didaktisk potentiale ved AI i sprogundervisning.
• Skriveopgaver med promptforslag og refleksionspunkter.
• Fokus på transsproglighed, kognitiv støtte og differentiering.
Designet er udviklet iterativt i tråd med principperne fra design-based research (DBR) (McKenney & Reeves, 2012), hvor design og empiri indgår i en vekselvirkning, og hvor prototyper afprøves og tilpasses løbende i samarbejde med praksisfeltet.
B) Afprøvning og iterationer
Iteration 1 – afprøvning med lærere:
Prototypen blev testet med to lærere fra danske mindretalsskoler, som gennemlæste materialet og gav mundtlig feedback. Begge fandt vejledningen brugbar og praksisnær, men efterspurgte mere visuel støtte og konkrete elevnære eksempler på brugen af prompts i undervisningen.
Denne feedback ledte til en justering af vejledningen og en ny iteration.
Iteration 2 – afprøvning med elever
Den reviderede vejledning blev herefter afprøvet af en af lærerne med to elever fra 6. klasse. Eleverne arbejdede med en skriveopgave fra vejledningen og anvendte ChatGPT som støtte i skriveprocessen. Læreren faciliterede arbejdet og hjalp eleverne med at stille opfølgende spørgsmål og bruge AI’ens feedback aktivt.
Afprøvningen viste, at:
• Eleverne oplevede støtte i skriveprocessen, især når de fik hjælp til metasproglige refleksioner og formulering af spørgsmål.
• Den visuelle tydelighed i prompts hjalp eleverne med at forstå formålet.
• Den transsproglige tilgang opstod naturligt under forløbet, hvor læreren brugte tysk som støtte ved behov.
Diskussion
Gennem de iterative cyklusser i DBR er prototypen blevet justeret og afprøvet med direkte brugerinddragelse. Det er i tråd med McKenney & Reeves’ forståelse af designprocessen som et samspil mellem teori, praksis og refleksion – hvor hver iteration bidrager med ny indsigt og forbedring af designet.
Afprøvningen viser potentialet i at bruge store sprogmodeller som kognitive partnere (Dalsgaard & Ryberg, 2022), når deres brug rammesættes didaktisk og differentieres. Samtidig styrker forløbet relevansen af transsproglig undervisning i minoritetskontekster (Hansen, 2021), og fremhæver læreres behov for konkrete og praksisnære redskaber.
Prototype #1
Refleksion
Vores prototype udgør en konkret og anvendelig løsning, idet den retter sig mod en klart afgrænset målgruppe, dansklærere i 5.–6. klasse, og samtidig er let at implementere i praksis. Vejledningen er udviklet i digital form, men med henblik på at kunne anvendes både digitalt og som fysisk vejledningshåndbog. Intentionen med prototypen har været at udvikle et modul i en større, fagligt bred vejledning om brug af kunstig intelligens i undervisningen, hvor flere fag og klassetrin kan dækkes.
Set i en designteoretisk kontekst vurderer vi, at vores prototype placerer sig som en high-fidelity prototype inden for det afgrænsede domæne danskfaget. Den er funktionel, praksisnær og kan umiddelbart testes og anvendes af målgruppen. Prototypen er desuden blevet udviklet og evalueret gennem både Develop– og Deliver-fasen, hvilket har medvirket til, at både indhold og udformning er tæt på det endelige produkt. I en større skala – hvor målet er at udvikle en fagligt dækkende AI-vejledning til hele skolens fag – fungerer vores prototype som en højfidelitets-delprototype, der kan informere designet af andre fags moduler.
I forlængelse af vores prototypearbejde er følgende refleksioner centrale:
- Faglig udvidelse: Selvom vejledningen er målrettet danskfaget, er de didaktiske principper og AI-strategier, vi præsenterer, let overførbare til andre fag. En faglig tilpasning af prompts og anvendelsesscenarier vil kunne understøtte tværgående integration af AI i undervisningen.
- Format og tilgængelighed: Kombinationen af en fysisk og digital håndbog understøtter hurtig anvendelse og lav teknologisk tærskel i praksis. Ikke desto mindre vurderer vi, at en interaktiv webplatform med mulighed for løbende opdateringer, elevopgaver, videoer og eksempler vil kunne øge tilgængeligheden, fleksibiliteten og den visuelle appel.
- Elevrettet version: Vejledningen er i sin nuværende form målrettet lærere. Et naturligt næste skridt vil være at udvikle en elevvenlig version, hvor centrale elementer som prompts, opgaver og refleksionsværktøjer præsenteres i et alderssvarende og elevnært sprog. Dette vil kunne styrke elevernes aktive, refleksive og myndige brug af AI i deres egen læringsproces.
Hej Teitur, Line og Michell, jeg synes at det er en fornuftig blogindlæg.
Det eneste jeg er lidt i tvivl om er, hvorfor I har lavet en ISSUU flipbog. Hvis der er en tanke bag at I har valgt dette format, er det selvfølgelig i orden, men så skal I forklare/forsvare jeres valg.
Selv om jeg er principielt modstander af PDF-filer, ville en PDF her være en mulighed, som I kan gøre tilgængelig ved siden af jeres ISSUU.
Ved hjælp af ChatGPT har jeg lavet denne liste af Issuu er et uheldigt format til online læsning af flere grunde:
Ikke mobilvenligt: Mange publikationer på Issuu er designet som pdf-lignende opslag, hvilket gør dem svære at læse på mindre skærme som telefoner og tablets. Brugeren skal ofte zoome og panorere for at læse teksten (især når du har to sider ved siden af hinanden)
Dårlig tilgængelighed: Skærmlæsere og andre hjælpemidler har svært ved at læse indholdet, fordi det ofte vises som billeder i stedet for rigtig tekst. Det gør platformen utilgængelig for personer med synshandicap.
Begrænset interaktivitet: I modsætning til moderne webformater er det svært at søge, markere eller dele specifikke afsnit. Brugeren er låst til at bladre igennem som i en fysisk publikation.
Reklamer og pop-ups: Den gratis version af Issuu viser ofte reklamer, hvilket kan distrahere og irritere læseren.
Ingen responsiv tilpasning: Layoutet tilpasser sig ikke automatisk skærmstørrelsen, som det gør på en almindelig hjemmeside, hvilket fører til dårlig brugeroplevelse.
Kort sagt er Issuu bedst egnet til at simulere trykte magasiner og brochurer, men ikke til moderne, tilgængelig og fleksibel digital læsning.