Til Middag Hos…. Zoom
Svensk, dansk eller færøsk pølseret?
Doing things together is good because it can lead to better
outputs, but just as importantly because it builds
meaningful social relationships (Gauntlett & Thomsen, 2013, s. 20).
Hvordan skaber man et fællesskab under madlavning, hvis man ikke er i samme rum – eller i samme land? Gennem digitale teknologier har vi afprøvet både at lave mad og spise sammen – gennem asynkron kommunikation (messenger og google docs) planlagde vi måltidets forløb og indkøb af madvarer og gennem synkron kommunikation (zoom) forberedte vi maden og spiste måltidet sammen.
It is never discussed, never taught: it just happens. It is an improvised proces (Gauntlett & Thomsen, 2013, s. 23)
Vores erfaring med at invitere digitale teknologier ind i et forvejen kendt fællesskab og kultur (dét, at spise sammen) er at vi dannede en ny kultur og fællesskab da vi stod i selve processen. De tanker og overvejelser som vi havde gjort os i vores asynkrone kommunikation, viste sig, at ende ud i et andet resultat end først antaget. Vi oplevede, i mødet med zoom, at vi måtte opfinde en anden fælles forståelse om hvordan vi gjorde imens at vi stod i selve processen. Dette blev til en ubevidst proces som skete automatisk undervejs – vi italesatte det ikke, vi improviserede og prøvede os frem. Dette aspekt er interessant i hvordan at teknologi kan skabe rammerne for nytænkning og kreativitet og som kan føre til en ny fælles forståelse og kultur, hvor der i forvejen findes etablerede kulturelle forståelser.
Blev vores madlavningsaktivitet over zoom til en culture of creativity?
Det var et nyt og spændende set up at skulle mødes over zoom for at lave mad sammen. Nogle elementer i processen var velkendte og andre knap så velkendte. Vi havde alle erfaring med at lave mad, både individuelt og som en social aktivitet, dog var det nyt for os alle at skulle lave mad som en social aktivitet over zoom.
Med udgangspunkt i tre af nøglebegreberne fra Culture of Creativity (Gauntlett & Thomsen, 2013, s. 19-21) vil vi i det følgende afsnit gøre rede for, hvordan at disse begreber var med til at danne grobund for kreativitet i processen.
PLAY: Da hele konceptet med at mødes online for at lave mad sammen var nyt og ukendt for os, blev rammerne for aktiviteten også forholdsvist løse og legende. Det var sådan set en god tilgang til aktiviteten, da det åbnede op for improvisation og indspark fra alle parter. Den overordnede ramme for aktiviteten var til stede, men selve kulturen indenfor rammen var ukendt, og skabte derfor en ubevidst og kreativ tilgang.
MAKING: Man kan sige at der var flere sider i den skabende proces i aktiviteten. På den ene side skulle vi lave noget mad, og på den anden side skulle vi udvikle et virtuelt rum og et nyt fællesskab, som var båret af et kolaborativt element. I processen var rammerne meget åbne, hvilket bidrog til og gav plads til, at vi alle kunne være nysgerrige og undersøgende på hvad der fungerede og hvad der måske fungerede mindre godt. Det gav fremdrift og energi til aktiviteten, at vi var sammen om at skabe noget – både noget helt konkret, nemlig svensk pølseret, og noget mere udefinerbart, nemlig et nyt online rum og fællesskab på tværs af kilometer og landegrænser.
SHARING: I aktiviteten åbnede vi også op for nye online måder at dele sider af sig selv og sit liv på. Det virkede til, at der i vores gruppe var en indforstået bevidsthed omkring det vigtige i at deltage og involvere sig. I og med vores samfund ikke i samme grad som tidligere er afhængige af lokalsamfundets fællesskab (community) giver det mening at tænke fællesskab på nye måder.
Det, at aktiviteten var onlinebaseret, skabte rammerne for at danne en kultur i en aktivitet hvor vi hver især bidrager med allerede eksisterende kulturelle erfaring forbundet med et måltid og det at spise sammen. Et måltid i eget hjem er for mange en personlig sfære og her gjorde zoom, at vi både brød med tidligere dannede erfaringer, men samtidig også aktivt bidrog med viden og erfaring, som sammen skabte en ny og kreativ forståelse af fællesskab i processen.
Sammenklipning af vores madlavningsaktivitet
Halløjsa TechTrio.
Først og fremmest, fedt design af bloggen!
Der er en god kontrast mellem citater, billeder og reflektion. Det er godt, at i anvender de tre nøgle begreber, og gennem dem viser hvordan jeres proces har været. I beskriver hvordan det asynkrone og synkrone kommer i spil. Kunne det være en mulighed i den fremtidige udvikling af bloggen at anvende Nancy Baym?
Videoen giver “goodvibes” med musikken. Det kunne godt have været fantastisk, at I havde bragt os mere ind i stemningen. Både billede og video indikerer at i har en fest og VIN. Hvordan var samtalerne “Formelt eller uformelt”, hvordan udviklede jeres aktivitet sig løbende med jeres legende tilgang? Og hvilke improvisationer kom der løbende?
Vi glæder os til at følge med videre i jeres udvikling!
– Datadrømmerne (DataDrømmen).
Hej fra gruppe Femtentusindottehunderedeseks!
Det er fedt at læse at I sammen har skabt en ny og kreativ forståelse af fællesskab i løbet af jeres proces med online madlavning. I skriver om at det åbnede op for improvisation og indspark fra alle parter, her har vi i vores gruppe snakket om at det er svært at fornemme dette, da der er lagt et stykke musik ind over jeres video og lyden er fjernet, dette kunne har været spændende at se og hører jeres sammenspil imens i lavede maden. Hvad var jeres overvejelser omkring at lave jeres video sådan?
I nævner i Sharing delen det her med at bryde hjemmets personlige sfære, hvordan føltes det for jer, var det underligt at spise “sammen” online?
Hej fra gruppe 1713!
Først og fremmest synes vi virkelig, at det er hyggeligt, at I har taget jeres familie med til fællesspisningen. Det giver os en forståelse og følelse af hvordan jeres gruppedynamik er, og så virker det super autentisk i både videoen og på de billeder I har med, men hvordan oplevede I det selv? Fungerede det godt eller er der til en anden gang noget I ville gøre anderledes?
Samtidig ville vi dog have ønsket, at der var noget tale med indover, men det er måske et bevidst valg fra jeres side? Derudover kunne vi ikke lade være med at tænke på hvordan det mon havde været, hvis en del af jeres tekst var med i videoen og fremstod mere visuelt – det kunne være interessant at snakke om og høre jeres overvejelser 🙂
Vi er vilde med jeres overskrift “Til middag hos… Zoom” og blev også fanget af underoverskriften “Svensk, dansk eller færøsk pølseret?”, men vi blev bare mere nysgerrige – var der så forskel på de tre retter I fik lavet?
– 1713
Hej Tech Trio
Hele processen var imponerende. Den var godt planlagt, tydeligt struktureret og let at følge med i, samtidig med at vi kunne relatere til emnet. Videoen var inspirerende, og vi elskede den varme atmosfære, som både I og børnene skabte. Videoen formidlede en følelse af fællesskab og samhørighed, som vi ikke vidste eksisterede over middag hos Zoom. Dog savnede vi to detalje; under madlavningsscenen kunne vi ikke tydeligt se, hvad I lavede og måske lidt baggrundsmusik til at underholde seerne? 😄
Spørgsmål: Hvordan har jeres eksperimenter med ingredienser, smagskombinationer og kulinariske teknikker været med til at fremme en kultur for kreativitet i køkkenet?
Mvh De Legende Legender
Hej Tech Trio!
I har fået lavet en rigtig fin blog, det hele føles overskueligt og let læseligt. Jeres video har også mange gode elementer, hvor det er let at følge med i og I formår at sende den hyggelige atmosfære ud til dem som ser med. I har inddraget jeres familie i processen, hvilket er en genial detalje, selvom man godt kunne savne lidt lyd, så man kunne føle hele stemningen. Fik I nogle refleksioner med, fra jeres familie omkring formatet og oplevelsen?
En detalje man godt kunne mangle i jeres blog, er noget mere visuelt i forbindelse med jeres brug af modellen fra culture of creativity. Så der var et mere synligt overblik over jeres overvejelser i processen, inden, før og efter zoom opkaldet.
Mvh Amplexus
Jeg hæfter mig ved, at I siger, at I måtte gøre noget anderledes for at få det ti at fungere. Altså at det at mødes omkring et måltid bliver anderledes, ford I mødes over afstand? Hvad var det, der ændrede sig? Brugen af kamera forbundet til laptoppen? Måden at spise maden på? Hvem der var med? Det sidste spørgsmål er også ret vigtigt. Der var jo børn med i dele af processen og det kan være, at de gav noget til processen, som gjorde det anderledes end hvis de ikke var med.
Jeg tænker jo i to principper overfor hinanden. det ene handler om at et element (online?) ændrer alt det andet. Det andet princip handler om, at alle elementer ændre hinanden. (kamera. børn, rum, opskrift, osv…). Altså der skabes en praksis, hvor al eksisterende brug kan ændres til noget nyt… Mna kunne også spørge, hvordan næste måltid ville se ud med jeres nuværende erfaringer. Det ville jeg gerne høre noget mere om.
Fantastisk billede med zoom… som man er til middag hos. Det fik mig til at tænke på det med hvad der forandrer hvad? Zoom forandrer, men det gør opskriften på skærmen også. Man kunne også sige, at Zoom bliver forandret af måltidet. Folk omkring bordet sidder i hvertfald som de plejer (i nogle kulturer/sammenhænge og zoom bliver til en figur, der må gøre det samme…
Hej Techtrio,
Sikke et fint blogindlæg i har fået lavet! Vi hæfter os ved at i har skabt en klar rød tråd fra idé til selve gennemførelsen.
Det er spændende hvordan i får belyst hvordan zoom gav jer en følelse af fælleskab og kultur, og endnu mere at i har bragt jeres familie med ind i fællesspisningen.
Jeres legende tilgang til kreativiteten der opstod undervejs, er både fedt og viser tydeligt hvordan teknologien kan være en katalysator for andre måder at være sammen på, trods distancen.
Hvordan vil i mene at den asynkrone og synkrone kommunikation i fik brugt i madlavningen, enten bidrog eller hæmmede udviklingen af den fælles kreative kultur? Hvilke aspekter af det fysiske fællesskab gik tabt, da i var sammen gennem teknologien stedet?
Mvh
Fremtidens IT-Didaktikere 🙂