Personal Knowledge Management (PKM)– workshop
Vil du have bedre styr på dine noter, idéer og materialer – og kunne omsætte dem til viden, du faktisk kan handle på?
På et projekt- og praksisnært studie som ITDD strømmer viden ind fra mange kanaler: artikler, seminarer, interviews, data, mødenoter. Uden en konkret ramme bliver det hurtigt til et uoverksueligt mappekaos. Et godt personligt notesystem kan derfor hjælpe dig til at:
- fastholde pointer med dine egne ord,
- forbinde idéer på tværs af fag og semestre,
- genbruge stof i opgaver, oplæg og eksamener,
- og skabe din egen personlige stabile skrive- og læringsrytme.
Det lærer du på workshoppen
- Hvorfor man tager noter
- En enkel PKM-ramme: Hvad en god note er, og hvordan du går fra “rå notat” til permanent viden i dine egne formuleringer.
- Zettelkasten-light: Atomare noter (én idé pr. note), links mellem noter og små “stier”, der gør din viden søgbar og levende.
- Værktøjsvalg uden hype: Obsidian, Notion, Outline m.fl.—hvornår de giver mening, og hvordan du kan skifte senere uden at miste data.
- AI som hjælper: Hvordan du bruger AI til at støtte læsning og struktur—uden at slippe din egen tænkning.
Program (2 timer)
- Kickoff (15 min) – Hvad er PKM, og hvorfor hjælper det i et projektbaseret studiemiljø?
- Zettelkasten på 20 min – De tre byggesten
- Værktøjsdemo (20 min) – Fordele/ulemper ved Obsidian, Notion og Outline.
- Hands-on (45 min) – Anvend metoden på et aktuelt emne; byg en lille, sammenhængende vidensbase.
- Refleksion & næste skridt (20 min) – Din 14-dages plan for vedligehold og studiebrug.
Dine takeaways
- En mini-opsætning (mapper + tags + links), du kan fortsætte med derhjemme.
- 10–15 egne, gennemarbejdede noter, der allerede hænger sammen.
- En kort workflow-guide fra kilde → note → koncept → produkt (opgaveafsnit, slides, eksamensdisposition).
- En klar beslutning om værktøj – og en eksportstrategi, så du ikke låser dig fast.
Kort sagt: Du går herfra med en konkret metode, et realistisk værktøj og en første version af din personlige vidensbase—så du kan mærke forskellen allerede i næste projektforløb – kurset udvides med workshop om Kollaborativ Knowledge Managment på 2 semester hvor vi arbejder med at skabe viden i fællesskab.
