1. semester – Introduktion til Social Annotering

1. Definition

Hvad er annotering? Ordet annotering kommer af latin annotare (at anmærke) og betyder at forsyne en tekst med kommentarer eller noter – historisk kendt som marginalia. Mens traditionel annotering ofte er en solistisk aktivitet, fokuserer vi på Social Annotering.

Social annotering defineres som “reading and thinking together”. Det handler om at flytte den klassiske proces med at lave noter i marginen ind i et digitalt fællesskab, hvor man kan markere, kommentere og dele ideer direkte i teksten sammen med andre.

2. Beskrivelse og Formål

Hvorfor arbejder vi med det? Formålet med forløbet er at opnå indsigt i, hvordan annoteringsværktøjer kan indgå i en medieøkologi. Vi bruger det ikke som erstatning for jeres personlige notesystemer (som Obsidian eller OneNote), men som et supplement til at skabe Actionable Knowledge – viden, der kan handles på.

Vi annoterer for at:

• Samskabe viden: Forskning og videnskab er i stigende grad en holdindsats. Soloforskning er faldende, mens gruppeforskning er stigende.
• Skabe fælles grundlag: Vi etablerer et fælles vidensgrundlag, som vi kan diskutere ud fra i undervisningen.
• Forståelse vs. Feedback: Vi skelner mellem annotering til tekstforståelse (læse pensum sammen) og annotering til tekstskabelse (give feedback på hinandens opgaver).

3. Hvordan gør vi på studiet?

På ITDD arbejder vi med en proces, der veksler mellem asynkront arbejde (hjemme) og synkront arbejde (på holdet):

1. Stilladsering: I får en annoteringsopgave.
2. Asynkron annotering: I læser og annoterer teksterne i værktøjet Hypothes.is inden undervisningen.
3. Synkron bearbejdning: Vi bruger annoteringerne aktivt i undervisningen til at diskutere teksterne.

Vi lægger vægt på, at annoteringerne ikke behøver være perfekte. Det handler om at turde stille spørgsmål, undre sig og markere det, man finder sjovt, spændende eller svært. Målet er at skabe “et læringsrum hvor der er plads til at dumme sig”

4. Teoretiske begreber

For at lykkes med social annotering arbejder vi med følgende centrale begreber:

• Psychological Safety (Psykologisk tryghed): En fælles tro på, at teamet er et trygt sted at tage interpersonelle risici. Hvis man er utryg, tør man ikke stille spørgsmål eller indrømme tvivl, og så går gruppen glip af vigtig viden. Målet er et miljø med plads til “at turde dumme sig”.
• Community of Practice: Vi ser ITDD-holdet som et praksisfællesskab, hvor vi lærer gennem løbende interaktion.
• Socialkonstruktivisme: Vi læner os op af teorier (Vygotsky, Dewey m.fl.), der tilsiger, at viden opbygges i samspil med andre.

5. Litteraturliste

Følgende kilder danner baggrund for vores tilgang til annotering:

• Buyalskaya, A., Gallo, M., & Camerer, C. F. (2021). The golden age of social science. Proceedings of the National Academy of Sciences, 118(2). https://doi.org/10.1073/pnas.2002923118
• Caviglia, F., & Dalsgaard, C. (2023). Etablering af fælles vidensgrundlag – med epistemisk handlekraft som mål
• Edmondson, A. (1999). Psychological safety and learning behavior in work teams. Administrative Science Quarterly, 44(2), 350–383. https://doi.org/10.2307/2666999
• Kalir, R., & Garcia, A. (2019). Annotation. The MIT Press.
• Wenger-Trayner, E., & Wenger-Trayner, B. (2015). Communities of practice: A brief introduction. Wenger-Trayner.com. https://wenger-trayner.com/introduction-to-communities-of-practice/

6. Værktøjer + Links til vejledninger

Vi benytter primært værktøjet Hypothes.is til pensumlæsning.

• Funktioner: Det giver mulighed for at annotere direkte ovenpå PDF’er og websider, bruge “tags” til kategorisering, og søge på tværs af dokumenter.
• Teknik: Hypothes.is bruger et “digitalt fingeraftryk” (hash) af PDF-filen. Det betyder, at alle kan annotere på den samme fil, uanset om den ligger på OneDrive eller lokalt på jeres computer – så længe filen er identisk.
• Tilgængelighed: Vær opmærksom på, at AppWriter Cloud kan konflikte med Hypothes.is i browseren.

Vejledninger

• Hypothesis