Linéa
Mit navn er Linéa, og jeg er 24 år gammel. Jeg er uddannet lærer og har fagene Engelsk, Dansk og Samfundsfag.
Jeg er født i Frankrig, men jeg har boet i Danmark det meste af mit liv. Nu bor jeg i Silkeborg.
Jeg bruger en stor del af min fritid på at ride.
Sophie
Jeg hedder Sophie og jeg er 24 år gammel. Jeg er uddannet lærer med fagene Engelsk, Fysik/kemi og Matematik. Jeg er opvokset både i Silkeborg-området og i Vejle. Nu bor jeg i Silkeborg igen.
Mine hobbyer er mest kreative ting såsom hækling. Jeg er også ved at forsøge mig med at sy.
It Takes Two
Vi mødte hinanden på Læreruddannelsen i Silkeborg, hvor vi startede på samme stamhold. Vi har i løbet af uddannelsen haft Engelsk og alle de pædagogiske fag sammen, hvor vi altid var i samme studiegruppe. Vi har derfor 4 års erfaring med at arbejde sammen.
Udover dette er vi gode venner og bruger meget tid sammen udenfor uddannelsen, hvor vi fx spiser sammen, ser håndbold eller rejser sammen.

Linéa (venstre) og Sophie (højre)