Introduktion
I vores deltagelse på Albus Festival på DOKK1, skabte vi en aktivitet, der kombinerede analog tegning med digital teknologi for at skabe en kreativ oplevelse, som både små børn og voksne kunne være med i. Målgruppen der besøgte vores aktivitet var bred, vi oplevede alt fra små børn, der lige var begyndt at tegne streger, til større børn der havde mere komplekse idéer – og faktisk også forældre, der blev lige så nysgerrige og kreative som deres børn.
Målet for vores aktivitet var at skabe noget som inkluderede alle aldersgrupper og samtidigt holde fokus på børnenes egne idéer og kreative udtryk. Vi lod os inspirere af SEEDS-pædagogikken (Dittert et al. 2012), hvor der arbejdes med at skabe eksperimenterende fællesskaber, hvor børn og voksne lærer sammen.
Det var vigtigt for os at deltage aktivt i processen, vi satte os ned sammen med børn og forældre, her tegnede vi, stillede spørgsmål og gik i dialog. På den måde blev vi en del af børnenes kreative univers, og aktiviteten blev et fælles rum hvor alle kunne udforske og skabe på egne præmisser.
SEEDs inspiration anvendt
Beskrivelse af situation
Hvad kan teknologien gøre?
I første fase af vores aktivitet, introducerede vi børnene til aktiviteten, ved at møde børnene i øjenhøjde – vi satte os på knæ eller på gulvet og forklarede hvad man kunne lave hos os.
Eksempel på forklaring:
Her kan du tegne et havdyr, eller hvad du har lyst til. Så kan vi lave din tegning om til en tegneseriefigur med vores iPads, og bagefter kan du få taget et billede sammen med den på vores grønne skærm”
Vi ønskede ikke at hæmme børnenes kreativitet, selvom havdyr var udgangspunktet, var det vigtigt at beskrive at de kunne tegne hvad som helst. Boysen (2020) beskriver at kreativitet er noget der opstår, når vi får frihed til at eksperimentere uden faste rammer, dette var en stor del af vores overvejelse til aktiviteten. Når vi giver børnene frihed til selv at vælge, giver det dem ejerskab, samt er der heller ikke en frygt for at “gøre noget forkert”.
Greenscreen-delen var en anelse abstrakt for nogle af de børn der besøgte vores aktivitet. Mange børn forstod ikke, hvordan en grøn baggrund pludselig kunne blive til noget andet når de ikke kunne se det. Vi viste derfor børnene et konkret eksempel, først kunne de udforske den grønne skærm, kigge bagved, rundt om og derefter viste vi dem hvordan den grønne skærm kunne ændres på iPad’en.
Vi fungerede i denne fase som instruktører, der viste mulighederne, men gav plads til børnenes fantasier, på den måde fik vi introduceret teknologien som et redskab til leg og ikke som et mål i sig selv.
Hvad kan teknologien ellers gøre?
I anden fase var børnene færdige med at tegne, her gik vi i gang med at transformere deres tegninger ved hjælp af appen FutureMirror. Vi tog et billede af deres tegning, og appen transformerede den til et farverig tegneserieinspireret billede. Men før vi transformerede tegningen satte vi os ned sammen med børnene og spurgte ind til deres tegninger som fx:
– Hvad har du tegnet?
– Hvad kan den?
– Hvad spiser den?
Nogle børn var tilbageholdende og sagde ikke så meget, mens andre beskrev deres figurer og kunne fortælle små historier om hvad den kunne eller hvor den kom fra. Dialogen var vigtig for os, fordi den gjorde børnenes tanker til kernen i processen. Vi brugte deres beskrivelser til at justere appens prompts, så resultatet blev så tæt på barnets forestilling som muligt.
Her blev teknologien et værktøj som byggede videre på børnenes fantasi. Det var ikke bare noget vi brugte for at lave et billede, det var en måde at give børnenes tegninger en ny dimension. Dalsgaard et al. (2013) beskriver at det handler om at skabe koblinger mellem forskellige kontekster. I vores aktivitet blev børnenes analoge tegninger og deres tanker koblet sammen med teknologien. For mange af børnene blev denne proces nærmest magisk, og det er måske her læringen opstår?
Hvad ønsker vi at teknologien skal gøre?
Når børnene var tilfredse med deres digitale tegning, gik vi videre til greenscreenen, her brugte vi appen greenscreen do ink. For mange børn var det ikke højdepunktet i starten, da de ikke helt forstod hvad den kunne, men i takt med at vi demonstrerede det, ændrede det sig hurtigt. Vi oplevede en blanding af undring og begejstring, når børnene så det færdige resultat på iPad’en, her stod de pludselig sammen med deres digitale tegning. Mange begyndte at kigge bag greenscreenen for at forstå hvordan den kunne være andet end grøn. Her lod vi dem udforske og forklarede det på en måde, der gav mening for dem. Til de mindste blev det ofte til “trylleri med iPads”, fordi det var den ramme , de kunne forstå.
Hvad mere kan vi gøre med teknologien?
I den sidste del af vores aktivitet, viste vi børn og forældre det samlede resultat, her fik de muligheden for at se hvordan tegningerne var transformeret og børnene “stå sammen med den”. Flere forældre stillede spørgsmål om de apps vi havde brugt, og vi oplevede hvordan aktiviteten havde skabt en forlængelse af oplevelsen. Der opstod en interesse i at bruge teknologien hjemme, hvor der var mulighed for at eksperimentere yderligere med den. SEEDS-pædagogikken (Dittert et al., 2021) fremhæver i fælles eksperiment, at det handler om at åbne for dialog og refleksion. Det blev her tydeligt for os, at aktiviteten ikke kun engagerede børnene, men også forældrene. Så vores afslutning af aktiviteten blev ikke en afslutning, men en åbning for nye muligheder, hvor både børn og voksne kunne tage det med sig videre og skabe noget nyt sammen.
Fra formidlende til deltagende
En del af vores læring i aktiviteten var, hvordan vi kunne skifte rolle fra at være instruktører, til at blive en del af det eksperimenterende fællesskab. Modellen som beskrives i Dittert et al. (2021) forklarer netop at hvis underviseren er i den instruerende rolle, så bliver deltagerne ofte placeret i en passiv relation, hvor de skal følge vejledning frem for at udforske selv. Havde vi udelukkende holdt fast i rollen som instruktører, kunne det have været medvirkende til at begrænse børnenes frie udforskning, for Dittert et al. peger på at det eksperimenterende fællesskab forudsætter en åbenhed, hvor deltagerne får plads til at eksperimentere og bidrage med deres egne idéer. Vi blev en del af det eksperimenterende fællesskab fordi vi overgik fra instruktør rollen, til at sætte os i øjenhøjde med børnene, stillede spørgsmål og lyttede til deres tanker og idéer, og vi deltog også selv i aktiviteten ved at eksperimentere med prompts, tegne, reflekterede og indgik i dialog med børn og forældre.
Hvad kunne vi have gjort anderledes?
Når vi ser tilbage på vores aktivitet på Dokk1, så er der flere ting, som vi ville have gjort anderledes, skulle vi gøre det igen.
Først og fremmest ville vi have haft flere IPads tilgængeligt for os som instruktører. Vi oplevede ventetid, og at der altid var en af os “uden arbejde”. Ved at have haft flere IPads til rådighed, så ville børnene skulle vente kortere tid, og måske ville vi have haft flere børn igennem. Hertil oplevede vi, at børnene efterspurgte udprintede tegninger. De skabeloner, som vi studerende produceres imens, forsvandt hurtigt. Derfor ville det have været oplagt, at vi både for store og små havde haft udprintet skabeloner, mens at dem, der gerne selv vil tegne, også havde muligheden for det.
Naturligvis er der også en anden ting, som vi efterfølgende har tænkt over. En ny mulighed, skulle vi gøre det igen, kunne være at gøre tegningerne “levende” for eksempel ved at animere dem, så de svømmede rundt i baggrunden. Dette ville kunne tilføje en ekstra dimension og bringe børnenes kreativitet til live på en visuel og engagerende måde. Derved kan det træde ind i det post-digitale rum med videoer, hvor forældrene efterfølgende kunne få en video af deres børn med deres levende tegninger.
Vi kunne også tilføje en ny dimension – nemlig en fysisk og musikalsk dimension ved at lade børnene vælge en sang og danse sammen med deres figurer. Dette kunne gøres med høretelefoner, så andre ikke blev forstyrret, mens det gav børnene en mere sanselig og legende oplevelse.
Vores tanke med at kunne inddrage nye elementer ville nok måske skabe en mere dynamisk aktivitet, der både kunne engagere børnene, men også forstærke forbindelsen mellem analog og digital skabelse. Dette vil også kunne understøtte SEEDS-pædagogikkens fokus på eksperimenterende fællesskaber.
Vores aktivitet i global kontekst
Vi forestiller os en skandinavisk workshop, hvor forældre og børn deltager hjemmefra i et digitalt læringsrum som fx Zoom. Her skal børn og forældre kunne introduceres til aktiviteten, herefter tegnes der og der udforskes i fællesskab om at lave prompts til AI som kan transformere tegninger. Når tegningerne er transformeret, kan forældrene enten selv benytte sig af greenscreen i hjemmet (dette vil der naturligvis være information både før og under workshoppen) eller anvende Zooms greenscreen, som slutning på aktiviteten sætter facilitator musik på og her kan børnene danse med deres kreationer. Dette kan enten laves som video hvor der er bevægelse med deres digitale kreation, eller som billede.
I modellen er det digitale læringsrum kernen i vores aktivitet. Her bliver børn og forældre introduceret til teknologien og får mulighed for at eksperimentere med den. Hjemmet fungerer som det praktiske læringsrum, hvor børn og forældre arbejder sammen om at gennemføre aktiviteten og udforske sammen, det skulle gerne skabe en naturlig sammenhæng mellem hjemmets rammer og læringsoplevelsen, som Dewey (1907) fremhæver er vigtigt. Greenscreen tilføjer den fysiske dimension hvor børnene kan danse med deres digitale kreation. Samarbejdet mellem børn og forældre skal være med til at skabe et socialt fællesskab, hvor de sammen udforsker teknologiens muligheder. I det samarbejde er det Deweys (1907) idé om læring som en social proces der kommer i spil. Teknologien er ikke kun et værktøj, men en fælles aktivitet som kan åbne for dialog. Slutteligt fungerer teknologien som et redskab, der giver børnene og forældre erfaring med AI og digitale værktøjer. Vi tænker ind i Deweys (1907) tanke om praksisbaseret læring, hvor børn lærer gennem handling og eksperimenter.
Litteraturliste
Dittert, N., Thestrup, K. & Robinson, S. (2021). The SEEDS pedagogy: Designing a new pedagogy for preschools using a technology-based toolkit.
Dalsgaard, C., Pedersen, N. F., & Aaen, J. (2013). Læring på tværs af kontekster – læringspotentialer i mobilt medieret information og kommunikation. Læring & Medier (LOM), 10.
Boysen, M. S. W. (2020). Hvad er kreativitet? I Vovemod og handlekraft: Om kreativitet, æstetik og skabende pædagogik (s. 73-87). Akademisk Forlag. ISBN: 978-87-500-5402-3.
Dewey, J. (1907). The School and Society. Chapter 3: Waste in Education. Chicago: University of Chicago Press.
Dette indlæg har 2 kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Katarina og Christine
Tak for spændende læsning!
Fedt at tager udgangspunkt SEED til at skabe aktiviteten, det gør det hele konkret og hjælper nok også til at man ikke glemmer at få elementer med, samt skaber gode refleksioner om processen.
Godt med beskrivelsen af det konkrete eksempel med pigen i videoen, der giver et fint billede på hvad jeres aktivitet gjorde for børnene.
Meget interessant at aktiviteten vakte så stor interesse hos forældrene og ligefrem skabte interesse for at lave lignede aktiviteter i hjemmet. Det ville være meget interessant at undersøge om aktiviteten kan fungere hjemme i privaten og hvordan aktiviteten ville udvikle sig i dette rum? Det kunne være interessant om aktiviteten med greenscreen åbner op for en samtale om samspillet mellem den virkelige og den virtuelle verden. Aktiviteten kan muligvis give deltagerne en bedre forståelse af hvordan denne kombination fungerer, som I også kommer lidt ind på i jeres globale kontekst.
Spændende refleksioner over jeres egen position i praksis, hvordan I glider fra en position som facilitatorer til deltager i jeres aktivitet. Det kunne være spændende at hører om en konkret situation hvor I indgik som deltagere i aktiviteten 🙂
Interessant forslag i forhold til jeres globale perspektiv. Hvad er tankerne bag at det er en aktivitet for folk i Skandinavien? Kunne man forestille sig aktiviteten kunne udvides endnu mere?
Virtuel highfive fra
15.806
Der er noget fascinerende ved at se børnene foran deres egen forandrede tegning. Det er som om, at de sættes i centrum for en ændring, når de ser på det færdige billede. Tegningen og det ai-generede resultat stilles op i en spidsformulering af en forandring… Gad vide hvad der ville ske, hvis de samme børn kunne lave flere nye versioner af deres tegning, så de netop opdagede, at der ikke var et enkelt resultat, men det resultat de ville have…? Det kunne måske også hjælpe på det magiske, I snakker om. At der bliver mindre magisk, når de elv er med til at bestemme, hvad der skal ske og hvordan – inklusive green-screen som en del af det maskineri, værksted, som de skulle rode med…
Interessant at I tænker jer som i en proces fra formidlende til deltagende. Det kunne være interessant at se jeres prompts, tegninger eller placeringer foran det grønne stof, så det blev tydeligt at I også var deltagere…