Introduktion
I denne blogpost giver vi et indblik i den indledende fase til et potentielt større projekt, hvor vi undersøger hvordan vi kan tilrettelægge et undervisningsforløb til gymnasiet i digital dannelse, hvori vi integrerer ChatGPT som en partner. Vi er inspireret af procesmodellen som beskrives i Design af online læringsaktiviteter (Dalsgaard et al,. 2024). Vi strukturerer vores tilgang iterativt, på den måde har vi mulighed for løbende at revidere og forbedre vores metoder baseret på den empiriske data vi indsamler.
Vi stiller os nysgerrige på hvilke typer instruktioner der er nødvendige for at kunne skabe et engagerende undervisningsforløb, om elevernes evne til at prompte i ChatGPT, og om de stiller sig kritisk overfor den opgave de får stillet, med en forhåbning om at kunne indsamle empiri til at kunne dykke dybere ned og på sigt kunne undersøge hvordan teknologien kan medvirke eller påvirke elevernes læring.
For at kunne analysere på ovenstående, har vi lavet et observationsstudie på 8 elever fra en 3.g klasse. Dette dog med en forståelse for at vi kan stå med nogle potentielle begrænsninger i vores tilgang, f.eks. kan eksterne faktorer som elevernes tidligere erfaring med ChatGPT være med til at påvirke resultaterne.
Etiske overvejelser:
Elevernes data og privatliv har været vigtigt for os. Eleverne bestemte selv, hvor meget de skulle optræde i videoen. Hertil blev eleverne bedt om at give mundtligt samtykke, hvor de elever, som ikke ønskede at vise ansigt eller navn fortalte det. Det havde vi naturligvis fuld forståelse for. Samtidig var det også vigtigt for os at nævne for eleverne, at videoen kun ville blive brugt til vores blog.
Det var også vigtigt for os, at eleverne fik en forståelse af, hvad der sker, når de indsender deres opgaver til ChatGPT – nemlig at indholdet og deres data ville blive lagret og behandlet, selvom de bliver anonymiseret. Dette er med til at give dem en bevidsthed om, hvordan de kan håndtere deres personlige og akademiske oplysninger i digitale værktøjer. Ved at introducere ChatGPT på denne måde lærer eleverne at bruge det som et redskab, der kan hjælpe dem, uden at det tager over. Det giver dem mulighed for at forstå styrker og begrænsninger ved teknologien og hjælper dem til at blive mere reflekterede og kritiske brugere.
Idégenerering
I overensstemmelse med den procesmodel beskrevet i Design af online læringsaktiviteter (Dalsgaard et al., 2024) valgte vi at strukturere vores idégenerering iterativt. Modellen opfordrer til, at man bevæger sig frem og tilbage mellem faserne for at revidere og forbedre idéer undervejs, hvilket hjalp os med at holde processen åben.
For at kunne indsnævre vores idéer opstillede vi specifikke krav:
Begrænset tid: Vi vurderede, om vi kunne gennemføre projektet inden for en uge, vi vurderede de forskellige idéer ud fra hvor realistiske de var at gennemføre indenfor vores satte tidsramme.
Ressourcer: Hver idé blev vurderet ud fra om vi havde de nødvendige redskaber og materialer til at kunne gennemføre den. Vi identificerede hvilke ressourcer vi havde adgang til, og hvilke der manglede for at kunne gennemføre opgaven.
Afprøvning: Vores idéer blev også vurderet ift. om de kunne afprøves i praksis, og om vi havde adgang til målgruppen.
Valg af idé:
Efter at have vurderet vores idéer ud fra de opsatte kriterier og med procesmodellen som teoretisk rettesnor, valgte vi at fokusere på udviklingen af et undervisningsforløb for gymnasieelever med fokus på digital dannelse. Valget blev truffet ud fra vurderingen af, at projektet kunne gennemføres inden for tidsrammen, krævede de ressourcer vi havde til rådighed, og var praktisk muligt at afprøve i en relevant kontekst.
Undersøge
Med vores idé som udgangspunkt blev vi enige om at undersøge mulighederne for at afprøve nogle af vores nysgerrighedspunkter i praksis, og hvordan vi skulle udføre afprøvningen. Vi besluttede os for at lave et observationsstudie, hvor 3 medlemmer af gruppen lavede instruktionsvideoer som skulle bruges i studiet af 4. gruppemedlem. Studiet blev baseret på en postdigital tilgang der kombinerede digitale og analoge undervisningsformer (Dalsgaard, 2003, s. 100-102), vi var dog bevidste omkring at indsamlingen af data var begrænset, hvilket vil gøre det nødvendigt at indsamle mere for at kunne videreudvikle på projektet.
Eksperimentere
Ved at diskutere os frem til forskellige metoder hvor eleverne kunne modtage instruktioner, samt at undersøge hvordan vi kunne variere hvor detaljeret instruktionerne skulle være, testede vi selv forskellige prompts af i ChatGPT for at se hvilke resultater vi fik.
På den måde fik vi eksperimenteret med de forskellige måder der er at prompte på og fik en dybere indsigt i hvor minimale eller detaljeret instruktioner vi kunne give eleverne i vores observationsstudie.
Afprøve
Vi gennemførte et observationsstudie på 8 elever fra en 3.g klasse, som blev inddelt i 3 grupper. Vi tog udgangspunkt i afprøvningsfasen fra den procesmodel beskrevet i Design af online læringsaktiviteter (Dalsgaard et al., 2024). Vi har brugt observationerne til at reflektere over, hvordan teknologien kan integreres i undervisningen, samt forsøgt at identificere hvordan eleverne interagerede med ChatGPT under forskellige betingelser.
Instruktioner:
Gruppe 1:
Gruppe 2:
Gruppe 3:
Observationsstudie
Resultater af observationsstudie
Gruppe 1
Ingen instruktion, det der var interessant, ved gruppe 1, var at de alle anvendte en ensartet tilgang ved at kopiere hele deres opgave og indsætte den i ChatGPT, efterfulgt af simple prompts som ”giv det her kritik”, der var 1 enkelt i gruppen som skrev en mere specifik prompt. Efter opgaven blev eleverne bedt om at evaluere deres oplevelse i Mentimeter, her skulle de beskrive med 2-3 ord om oplevelsen med opgaven. Her fremgik det at de fandt opgaven nem. Der var ingen af eleverne som reflekterede kritisk over opgaven, eller brugen af ChatGPT.
Gruppe 2
Her fik eleverne instruktioner i at vedhæfte deres opgave, samt hvilke punkter de skulle få kritik på. Vi observerede at eleverne havde nemt ved at vedhæfte opgaven, men de valgte derefter at anvende flere forskellige prompts til at få kritik på de forskellige områder, i stedet for at formulere én omfattende prompt. Ved evalueringen i Mentimeter beskrev de deres oplevelse, ligesom gruppe 1, overvejende positivt. Vi fandt det påfaldende at der fortsat ikke var nogen kritisk refleksion over ChatGPT.
Gruppe 3
Der blev givet mere strukturerede og detaljerede instruktioner, herunder vejledning i brugen af RISEN-modellen (Manghani, 2024) til at formulere deres prompts. Her var det interessant at 2 ud af 3 elever fulgte instruktionerne til punkt og prikke, mens en enkelt elev udviste kritisk sans. Eleven udfordrede både måden hvorpå forslaget til prompts var lavet, og påpegede en fejl i de vejledende prompts. Derudover blev det også tydeligt i Mentimeter evalueringen da opgaven var slut, at selvom der fortsat var en positiv holdning til opgaven, så var der også en begyndende kritisk holdning.
Bygge
Med vores observation har vi opbygget et eksperimentelt setup, som gjorde det muligt at samle data omkring elevernes adfærd. Bygge fasen er også inkluderet i udviklingen af de specifikke opgaver og instruktioner som eleverne skulle følge.
Vi befinder os stadig i undersøgelsesfasen, hvor vi fokuserede på at indsamle data og erfaringer, som ville understøtte det endelige undervisningsforløb. I overensstemmelse med den procesmodel beskrevet i Design af online læringsaktiviteter (Dalsgaard et al., 2024) har vi endnu ikke nået frem til det færdige forløb. Vi er i gang med at evaluere de metoder, vi har anvendt indtil nu, for at sikre, at vores design er optimalt og tilpasset elevernes behov.
Formidle
Eleverne blev introduceret til opgaven via asynkron kommunikation, gennem tre forskellige videoer, der delvist præsenterede metoder til at anvende ChatGPT. Christine var tilstede sammen med eleverne, så de havde mulighed for støtte eller vejledning. Dette gjorde det muligt for dem at stille spørgsmål i realtid, derudover blev der i 2 af grupperne udleveret instruktionspapirer.
Refleksion
I vores observationsstudie havde eleverne en tendens til at bruge teknologien, uden at stille spørgsmål til den. Gruppe 1 og 2 anvendte primært simple og ensartede prompts uden at reflektere over deres brug af ChatGPT, hvorimod gruppe 3, som modtog mere detaljerede instruktioner, fik en begyndende kritisk bevidsthed, hvor en elev formåede at udfordre og stille spørgsmål til den foreslåede prompt. Dette er en særdeles vigtig opdagelse i vores projekt, at instruktionerne kan have stor betydning for, hvordan eleverne bruger ChatGPT. Hvis vi balancerer mellem åbne og mere præcise instruktioner, kan vi hjælpe eleverne til at bruge AI-værktøjer kritisk og målrettet uden at begrænse deres naturlige nysgerrighed og udforskningstrang. Dette antyder at strukturerede instruktioner kan være en nøgle til at fremme et mere reflekteret brug af ChatGPT.
Efter observationsstudiet viste samtaler med eleverne, at mange blev overraskede over, hvordan ChatGPT kunne bruges til feedback. Flere havde ikke tænkt over, at AI’en kunne komme med konkrete forbedringsforslag, og mange oplevede det som en god hjælp til at forbedre deres opgaver. Dog skilte én elev sig ud med en mere kritisk holdning, da han havde erfaring med at lave mere præcise prompts, hvilket gjorde ham i stand til at få bedre svar. Hans erfaring viser, at en vis forståelse af prompt-teknikker kan forbedre elevernes oplevelse og udbytte af ChatGPT. Dette understreger værdien af at introducere eleverne til, hvordan de bedst kan bruge AI-værktøjer som ChatGPT.
Som næste skridt kan det være oplagt at undersøge, hvordan undervisere oplever ChatGPT og AI generelt, samt hvordan de ser på AI som en potentiel fast del af gymnasieundervisningen i fremtiden, er der nogle biases som påvirker måden man anser AI?
Ved at inddrage undervisernes perspektiver kan vi få en dybere forståelse af, hvordan AI kan blive en integreret og måske endda standardiseret del af gymnasiets værktøjskasse. Dette kunne foregå gennem interviews eller think-aloud-sessioner for at afdække både lærernes og elevernes holdninger og erfaringer med AI i undervisningen.
Vores spørgsmål til jer, hvilke overvejelser ville i gøre jer, hvis i skulle lave et undervisningsforløb til gymnasiet? Hvilken rolle tror i at samfundets generelle syn på uddannelse, spiller i accepten af AI?
Litteraturliste
Dalsgaard, C., Thestrup, K. & Boie, M. A. K. (2024). Design af online læringsaktiviteter – en guide til nye muligheder med digitale teknologier i uddannelse: DPU, Aarhus Universitet.
Dalsgaard, C. & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum: Samfundslitteratur, del 2
Prompt Engineering, Explained. Sunil Manghani, 2024, medium.com
https://medium.com/electronic-life/prompt-engineering-explained-3b83ba347722
Dette indlæg har 3 kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Spændende refleksioner i deler her. Jeg er nysgerrig på om i finder jeres stilladsering optimal i dens nuværende form? Eller om i efter jeres fund i praksis, ved hvordan i kan pege eleverne i en retning, som gør den effektive brug af AI endnu mere åbenlys for dem. Det er helt oplagt at undervisning med AI også skal indebære undervisning i AI. Underviserens rolle fortsætter i samme udvikling som den har været i længe – en afmystificering af fagligheden, autoriteten er ikke længere centraliseret omkring læreren – og underviserens afktive deltagelse i undervisningen og dens fund bliver vel endnu vigtigere i takt med at *viden* og *metode* bliver demokratiseret, mon ikke sprogmodeller har potentialet til at tage det næste seriøse skridt i dén retning.
Jeg oplever en tendens til at uddannelse effektiviseres, højere krav og færre midler er krav man har stillet og i mange år har kunnet effektivisere sig ud af – måske vi er ved et vendepunkt, måske ikke. Sprogmodeller kunne meget vel være det nødvendige der skulle til for at bevare strategien om effektivisering; mit bud på jeres spørgsmål er at sprogmodeller bliver budt varmt velkommen i uddannelsessektoreren.
Hej Fremtidens IT-didaktiker. Tak for en super spændende blogpost. Meget struktureret og flot opsat. Og meget fedt, at i allerede har formået at afprøve det med elever. Jeg synes, at opgaven er spændende. I laver 3 grupper med 3 forskellige instruktioner og det kan give forskellige oplevelser og feedback fra eleverne. Som læser af blogposten synes jeg, at det gjorde jeres opgave meget spændende at læse, for at se, hvordan de forskellige grupper oplevede opgaven.
Feedback er meget vigtigt og I har også at lavet en let og overskuelig måde at få feedback fra alle. Især den ene person i gruppe 3, som havde en mere kritisk holdning til AI end de andre var interessant. ‘Svært at få rigtigt svar’ er især for mig interessant feedback at få, når de i gruppe 3 fik en mere detaljeret instruktion. Var der andre undrende spørgsmål eleverne havde efter undervisningen, som de havde oplevet? Og er det noget, de har tænkt sig at afprøve igen med andre opgaver?
Som folkeskolelærer ville jeg tro, at denne opgave kunne være interessant at afprøve med elever i 9. eller 10. klasse.
Jeres næste skridt med at undersøge med lærere lyder også spændende. Det ville give også give en dybere forståelse af hvordan man kan integrere AI til gymnasiet.
Jeg synes også, det ville være spændende at se elever, hvor de får vejledninger om prompts, om det ville give dem en endnu bedre oplevelse og udbytte af brug af ChatGPT, som den ene elev snakkede om.
Generelt spændende projekt i har afprøvet, blogposten er samtidig godt sat op og nem at overskue.
Hvordan oplevede eleverne, at modtage undervisnings opgaver via. formidlere der ikke var til stede i selve undervisningsrummet? Spændende vinkel at give hver gruppe, forskellige instruktions mængde, gad vide hvordan resultatet ville se ud, hvis der 2 grupper af hver instruktions mængde (dermed 6 grupper), ville der være en forskel? Blev eleverne valgt ud fra nogle kriterier evt. erfaring med AI, eller var det bare dem som havde lyst til at deltage?
Ser frem til at se resultatet, hvis i kan gennemføre projektet med undervisere som I forklarer i blogposten. spændende at se om de er mere kritiske og afvisende end eleverne eller noget helt tredje. Fortsæt det gode arbejde!