Det er Ægge’ dårligt
Fælles madlavning på Zoom
Synkron og asynkron kommunikation:
Vi havde i vores madlavningsproces valgt den asynkrone kommunikation, således at vi havde kameraet tændt men ingen lyd på. Så kunne vi ikke afbryde hinanden, men se hinandens madlavningsproces undervejs (Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK)
Da vi var færdige med madlavningen, og skulle spise fælles tændte vi for mikrofonerne igen og kunne snakke om processen. Her kunne vi spørge ind til hvilke krydderier vi brugte, hvordan vi valgte at stege vores æg og hvordan en simpel ret som “æg” kunne resultere i 4 forskellige færdige produkter.
“The beauty of synchronous media is. That they allow for the very rapid transmission of messages even across distance.” (Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK).
Kreativitet bør ikke nødvendigvis være kompliceret; den kreative proces opstår ofte gennem forskellige platforme, hvor struktur, sted og materialer har en betydningsfuld rolle. Vores madlavningsprojekt blev lavet på en digital platform, hvor den kreative proces opstod under og efter forløbet. Afhængig af hvorvidt man ønsker at udfordre sig selv – kan det udføres på to måder, “low flow” (ligetil og ukompliceret) og high ceiling” (kompliceret og udfordrende). Hele forløbet var en ”low floor” metode, hvilket betyder at vores madlavningsforløb med ægget var nemt at udføre. Gauntlett D. 2023. Platforms for creativity s. 69-70. Cambrigde, UK).
Link: Gauntlett Platforms for creativity_OCR.pdf (onedrev)
Refleksion:
Vi startede med et fælles udgangspunkt som var at tilberede æg. Med interaktion over zoom og individuel frihed til at tilberede æggene, blev vi en del af et fællesskab, hvor kreativitet ikke kun blev set som et individuelt udtryk, men som noget der opstod gennem samarbejde, læring og gensidig inspiration.
Vores aktivitet udviklede sig til en “culture of creativity” ved at balancere det materielle (æg og køkkenredskaber), det sociale (zoom) og de idéer og værdier som hver enkelt deltager bidrog med.
(Gauntlett D. 2023. Platforms for creativity S. 6, Cambridge, UK)
At arbejde med æg via madlavningsopgaven på Zoom udfordrede vores evne til at skabe en klar og præcis kommunikation med hinanden. Som beskrevet i “Cultures of Creativity”, hvor kreativitet opstår i samspil mellem individ og kultur, oplevede vi, at vores kollektive indsats, trods den fysiske afstand, blev styrket af deling af idéer og erfaringer i både “ide-fasen” og den “afsluttende fase”. Zoom fungerede som vores fælles platform for “Playing, making, and sharing,” hvilket skabte en digital kultur, hvor kreativitet blev fremmet på tværs af lokationer og skærme (Gauntlett, D & Thomsen, B.S (2013), s. 19 – 20).
Spørgsmål
Hvordan havde resultatet været, hvis vi anvendte high ceiling metoden?
Madlavningsprocessen:
Dette indlæg har 7 kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kære gruppe,
Vi er vilde med jeres titel, og synes at det er en rigtig god idé med et fælles billede inden selve aktiviteten bliver præsenteret. 🙂
I valgte at anvende asynkron kommunikation under madlavning for at undgå afbrydelse – Her bliver vi lidt nysgerrige på, hvad I tænker udfaldet af jeres aktivitet kunne have været, hvis I i stedet havde gjort brug af synkron kommunikation og delt processen med hinanden undervejs?
Derudover ville det have været interessant at høre mere fra jer i jeres video, særligt under fællesspisningen, hvor I talte om jeres endelig resultat og få lov til at høre jeres tanker og refleksioner om ” hvordan en simpel ret som “æg” kunne resultere i 4 forskellige færdige produkter. ” 🙂
Vh. Datadrømmerne
Man bliver jo sulten af at se de her 4 æggeanretninger. Jeg noterer mig nogle ret forskellige retter, som i et vist omfang må have krævet forskellige køkkenredskaber? og så alligevel ikke: Der er 3(4?) pander og tilsvarende køkkener, som ser ret ens ud. Så hvor er forskellene? Hvordan bliver der 4 så forskellige retter ud af det? Jeg taler her ikke om kvalitet, men opskrifter, traditioner? Og jeg kunne spørge til jeres tekst om det fælles. Her lyder det som om at der har været en fælles kreativitet – både under og efter forløbet? Det kunne jeg godt tænke mig mig at høre mere om. Hvad medførte samtalen bagefter? Talte i om hinandens proces bagefter, når nu I havde slukket lyden undervejs? Nye opskrifter? Ville I lave hinandens opskrifter en anden gang?
Jeg spørger fordi der er en forskel på at vide noget mere om hinanden og at skabe noget nyt sammen. Når kreative kulturer mødes, hvad kan de så ske som ikke kunne ske før? Det er interessant, at I tænker, at man kan koble det til low floor, wide walls og high ceiling (resnick) Hvordan ville det se ud? Hvordan skal den nye fælles kreative kultur iscenesætte en proces, hvor alle kan blive udfordret på det, der kunnne være wide walls og high ceiling…?
Kameraerne synes at understøtte jeres proces. Ville det være nødvendigt med flere kameraer forskellige steder i rummet, hvis det var en mere omfattende ret?
Hej fremtidens IT-didaktikere
I fremstår som æg-sperter i jeres ret! 🙂
Vi synes, det er et spændende valg med jeres tilgang til madlavningen, hvor I havde mikrofonerne slukket undervejs. I udfordrer formatet på den måde, som giver en anden dynamik, når man ikke bruger ord undervejs.
I beskriver, at I valgte at slukke for lyden for ikke at afbryde hinanden undervejs. Havde I overvejet andre måder at undgå afbrydelser på, men stadig have både lyd og video tændt? Hvordan påvirkede det følelsen af at skabe noget sammen, synes I?
Ligesom Klaus synes vi også, det er interessant, at I kobler det til low floor, wide walls og high ceiling. Hvad tænker I, I ville have gjort anderledes, hvis det skulle have været en high ceiling-tilgang til æggene, nu hvor spejlægget virkede som en ret, I var trygge ved?
Vi savner, at jeres retter blev præsenteret til sidst i videoen. Hvem lavede hvad, og hvordan laver I jeres æg? Hvad var lighederne og forskellene? Og hvor er ægget på det fjerde billede?
Nysgerrigheden omkring de æg vil ingen ende tage … haha!
– 1713 OUT
Hej Fremtidens It-didaktikkere
Det er en virkelig egg’citing tilgang til jeres projekt, at I har valgt et så stort fokus på en ingrediens. Man bliver med det samme mødt af et aktiv valg – ingen samtale under madlavningen – Hvorfor det, hvilken effekt gik i efter og lykkedes det?
Hvad er jeres tanker omkring at I alligevel endte med at lave ret ens æg – var dette mon aftalt, eller hvad var jeres ramme? Kan det betragtes som en ny form for synkronintet eller en afledt effekt af noget andet?
Jeres take på kreativitet er interessant og kobling til det idé og afslutning fase gør en som modtager ægte nysgerrig – hvad skete der i de faser?
Det virkede til at I lavede nogle ret eksplicitte eksperimenter med jeres praksis og vi vil meget gøre hører om hvad og hvorfor?
Virtuel high-five fra femtentusindottehunderedeseks
Hej fremtidens!
Gode valg i har truffet ift. at bruge teknologien i forskelligt omfang alt efter hvad i havde brug for i processen – her mener jeg at det er et godt set at zoom ikke nødvendigvis behøver at være en interaktion med mikrofonen tændt. I har så at sige brugt det som en live stream, fremfor et opkald. I giver muligvis afkald på noget “culture of creativity” med det valg, men de udfordringer i kunne være mødt med, med mikrofonen tændt, eleminerer i. Skulle i gøre det igen, er det så et greb i ville gøre brug af en anden gang?
Videoen løber i et hæsblæsende tempo. Jeg savnede en voice over eller lidt visuelle cues til hvad der foregik. Stor ros for billederne under videoen, de er med til at sælge hyggen som vi får et glimt af i videoen!
Det lader til at i på en måde har “front loaded” processerne. Forstået på den måde at jeres kreativitet løber forud for at kameraet tændes – det ligger i forberedelsen, mere end i udførelsen. Ser i det sådan?
Ser frem til mere virtuel hygge på bloggen.
Kram fra amplexus
Hej fremtidens IT-didaktkkere!
Først og fremmest, synes vi at det er fedt at I har forsøgt jer med en anden og anderledes tilgang, i en forvejen anderledes måde at lave mad sammen på, ift. at I lavet mad sammen uden at kunne kommunikere verbalt – her kan man jo reflektere over, hvorvidt at det i virkeligheden hedder asynkront eller synkront, idet at kommunikation ikke kun forekommer i det verbale sprog (ment med, at I jo har fuldført aktiviteten synkront, men med nonverbal kommunikation). Dette fører os også videre til næste refleksion, for, hvordan oplevede I den nonverbale kommunikation imens I lavede mad? Hvilke erfaringer tager I med videre over at danne fællesskab og fremme kreativiteten sammen uden den verbale kommunikation?
Til sidst skal det lige nævnes, at trods jeres valg om æggemad og hertil low floor tilgang, så bliver man da helt sulten efter en go’ gammeldags æg’mad. 🙂
Vi glæder os til at høre mere og følge jer på rejsen i bloggen!
Virtuelt hilsen fra Tech-Trio
Hejsa Fremtidens IT didaktiker!
Flot blogpost! Det er interessant at se jeres overvejelser om synkron og asynkron kommunikation og virkelig fedt med alle de gode henvisninger til tekster af Baym og Gauntlett. Dog var det en anelse forvirrende at videoen har tre personer som deltager, men i starten af blogpostet er et billede af fire deltagere. Det kan også opfattes lidt underligt at i skriver om æg og tre personer lavet noget med æg og en fjerde person har en færdigret. Opsætningen af jeres forside er ret cool, og godt valg af farver og meget nemt at navigere rundt i. Det kunne have været dejligt hvis jeres video havde udfoldet jeres tanker om jeres proces noget mere.
Til sidst har vi to spørgsmål: Hvilken grad af walls ville I mene at jeres madlavningsøvelse er og har mulighed for at være? Hvilken type platform vil I mene denne øvelse gøre brug af ifølge Gauntlett?
Mvh De Legende Legender