Vores aktivitets rejse

Teori

Eksperimenterende fællesskaber

Klaus Thestrup definerer eksperimenterende fællesskaber ud fra en model, hvor fællesskabet består af en boble af mennesker, som alle arbejder om den samme ting. En af menneskerne i boblen er facilitatoren, som inkluderer sig og derved indgår i fællesskabet. Inden for fællesskabet sparer man med hinanden, men man kan også gå uden for boblen og søge inspiration andre steder, man kan tage med tilbage til sit arbejde. (Thestrup, 2013)

Makerspace

Sandvik og Thestrup definerer et Makerspace som et rum hvor man kan skabe og eksperimenterer sammen, men forskellige materialer og midler. (Sandvik. K & Thestrup, K. 2018)

Teknologiforståelse

I faget teknologiforståelse sætter BUVM bl.a. fokus på at kunne forstå muligheder og begrænsninger i forskellige teknologier. (EMU-redaktionen, 2022)

Analyse

Test med en lille gruppe fagpersoner  

I vores første forsøg testede vi vores aktivitet på en lille gruppe pædagoger. Vores testpersoner startede med at brainstorme dyr i havet, hvorefter de tegnede en tegning af et dyr de blev inspireret af. Herefter satte de sig sammen og genererede sætninger ud fra deres tegninger, de læste deres sætninger højt og fik genereret deres sætninger i AI. Efterfølgende talte vi med pædagogerne om, hvordan de kunne se en lignende aktivitet i deres konkrete praksis, hvortil pointer omkring rammer og struktur var en stor del af denne samtale. 

Vi påbegynder her vores rejse ind i et eksperimenterende fællesskab (Thestrup, 2013), men lykkedes ikke helt med at komme i mål, da vi som facilitatorer ikke formår at komme helt med ind i arbejdsboblen. Vi åbner dog lidt op for at inkludere os, idet vi i fællesskab sparer om, hvorledes man kan se vores bud på en aktivitet med AI ind i andre pædagogiske praksisser.

Test med 2 forskellige 3. klasser  

Som beskrevet i ovenstående video, besøgte vi i andn og tredje test 3.a og 3.b. i deres engelsk undervisning. Aktiviteten tog bl.a. udgangspunkt i deres undervisning, og vi brainstormede dyr i havet på engelsk med dem.

3.a var en livlig klasse, der efter brainstorm-processen tegnede derudaf, og ud fra deres tegninger fik konstrueret sætninger på engelsk, som de sagde højt for en af os facilitatorer, som hjalp med at transformere deres sætninger om i AI. Eleverne kom selv til en facilitator i grupper for at få hjælp til transformationen.

3.b var en rolig klasse. De brainstormede dyr på tavlen, og ville helst tale dansk. Efter brainstorm-processen gik de i gang med at tegne. Flere elever havde brug for visuel inspiration til hvad og hvordan de skulle tegne inden de selv havde lyst til at gå i gang. Eleverne blev selv siddende ved deres pladser hvor vi facilitatorer gik rundt og hjalp dem. Eleverne fortalte på dansk hvad de havde tegnet inden de skulle genereres i AI.

Under dette forsøg bevæger vi, som facilitatorer, os ind og ud af det eksperimenterende fællesskab (Thestrup, 2013). I 3.a bliver vi i større grad en del af fællesskabet, da eleverne selv kommer med en masse ideer vi kan prøve af i AI, og vi skaber sammen og bliver klogere på muligheder og begrænsninger. I 3.b forbliver vi mere uden for fællesskabet og forbliver i facilitatorrollen, hvor vi støtter eleverne i deres proces.   

Albus festival på Dokk1

På Dokk1 valgte vi at tilføje et ekstra element til aktiviteten. De genererede billeder blev en del af en tegneserie der blev lavet live foran deltagerne. Formålet med dette var, at de billeder der blev genereret, blev udstillet og fik en funktion til festivalen.

Til festivalen stod vi sammen med en anden gruppe, på det nederste trin, og var derfor en af de første stationer man kunne besøge når man kom nede fra biblioteket. Vi havde designet vores stand således, at det første man så var en tavle med billeder til inspiration og fine balloner. Inspirationsbillederne viste nogle af de transformationer, som børnene vi havde besøgt ude på vores forsøgs-skole havde lavet. Ved siden af havde vi sat en skærm op, hvor man kunne se den tegneserie af billeder man kunne være med til at lave hos os. Når en deltager havde tegnet og fået genereret et billede, blev det vist i tegneserien kort tid efter.

Dernæst kom man til et værkstedsbord, hvor der var papir og tegneredskaber, og der var en kurv med lapper hvor der var skrevet forskellige dyr fra havet, hvor man kunne trække inspiration fra. På bordet var der opsat en computer som blev brug som transformator. På denne enhed var der forbindelse til Isabella i Australien, som samarbejdede med deltagerne om at få genereret deres billeder i AI.

Vores station havde ikke en fast struktur. Det var muligt at trække inspiration fra der hvor man blev inspireret, nogle trak et ord fra kurven, nogle kiggede på tegningerne på tavlen, nogle fik inspiration fra tegneserien på skærmen, nogle fandt selv på, og andre kom med inspiration fra andre stationer de havde besøgt. Derudover var deltagerne en kombination af børn og deres voksne, hvor de voksne også indgik i processerne, og flere deltog i aktiviteterne på ligefod med deres børn.

I vores forsøg på Dokk1 bringer vi os tættere på at få skabt et eksperimenterende fællesskab (Thestrup, 2013) i det mere uformelle rum. Alle der kommer forbi og deltager, arbejder sammen om at få skabt en tegneserie. Her åbner vi som facilitatorer døren for aktiviteten og skaber nogle muligheder for inspiration. Deltagerne åbner også deres egne muligheder for inspiration, ved f.eks. at gå over til nabostationen og finde inspiration til et dyr de kan tegne i en af deres bøger, tegne den hos vores station og få den med i tegneserien. Deltagerne lader sig i højere grad inspirere af hinanden både ved værkstedsbordet og gennem billederne der allerede er kommet med i tegneserien. Vi, facilitatorer, deltager og tegner med dem og hjælper med at eksperimentere med mulighederne i AI.

Man kan hertil også argumenterer for at der bliver skabt et Makerspace (Sandvik. K & Thestrup, K. 2018), hvor der er plads til at deltagerne kan eksperimentere og skabe sammen. Gennem analoge tegninger og det digitale AI, bliver der i fællesskab animeret et liv under vandet.      

Refleksioner

Hvad oplevede vi at deltagerne fik med sig?

Deltagerne begyndte at få større kendskab til AI billedgenerering og dens muligheder samt begrænsninger som kreativ samarbejdspartner. Specielt var der udfordringer med AI billedgenerering hvis originaltegningen var mere fantasifuld end virkelighedstro f.eks. opstod der en situation hvor deltageren havde tegnet en blæksprutte med kun et øje, hvilket AI ikke forstod og kun generede billeder af en blæksprutte med to øjne, trods prompts der tydelidt beskrev “kun et øje”.  

Yderligere oplevede vi, at AI ikke kunne generere billeder af kendte karakterer, og vi fik derfor en snak med deltagerne om Copyright, og hvordan lige præcis den AI er bygget i forhold til, at nogen har fortalt AI, at den ikke må lave billeder af kendte karakterer og personer. Hertil havde nogle AI programmer også en begrænsning i, hvor grafisk den kunne lave billeder i forhold til eksempelvis blod og uhygge.

På Dokk1 oplevede vi, at deltagerne i høj grad forholdt sig til andres kreationer i samspil med deres egen. Deres billeder blev en del af tegneserien og kom til at indgå i et større element. En dreng blev inspireret af de onde vandmonstre i tegneserien, og generede derfor et billede af et fængsel under vandet, hvor han synes at hajer og monstre burde bo.

Vi oplever her, at deltagerne begynder at smage på teknologiforståelse (EMU-redaktionen, 2022), i forhold til at kunne se muligheder og begrænsninger i en teknologi som AI.  

Referencer

EMU-redaktionen. (30. november 2022). Teknologiforståelse – Formål. Hentet fra EMU.dk: https://www.emu.dk/grundskole/teknologiforstaaelse/formaal?b=t5-t34

Sandvik. K & Thestrup, K. (2018). Skolen som makerspace – leg og læring i kreative rum. I Møller, H. H., Andersen, I. H., Kristensen, K. B. & Rasmussen, C. S. (red.). Leg i skolen: Unge Pædagoger, (s. 212-234)

Thestrup, K. (28. oktober 2013). Det eksperimenterende fællesskab on-line. Hentet fra Youtube.com: https://www.youtube.com/watch?v=KhTUVNS-3dw&t=1s