Femtentusindottehunderedeseks

Blogpost 1 – Madlavning

Kartoffelmadder

Refleksion og Teoretisk tanker

Efter endt madlavningsprojekt stod der flere ting tydeligt frem for os. Den første overvejelse retter sig mod synkronitet. Var vi synkrone, nærsynkrone eller asynkrone? Svaret til ovenstående er nok en god blanding, men udgangspunktet i Nancy Bayms teori, så kan vi betragte det som synkron kommunikation, da det foregår i realtid. (Baym, 2015, s. 8-9).

Dernæst kom en naturlig overvejelse af hvorledes at distancen påvirkede vores samarbejde eller fælleslæringsproces? Vi oplevede flere varierende omstændigheder når det kom til råvarer, køkkenudstyr og deltagelse af personer. Det er i tråd med en anbefaling i Lego Fondets guide “Distance learning” (The LEGO Foundation, 2020, s. 13) hvor Jessica Montgomery ytrer at tanker om “making learning flexible” et essentielt parameter indenfor distance learning, hvor hun peger på fleksibilitet når det kommer til folk, objekter og steder.

Hvorledes vores madlavningsprojekt kunne betragtes som en culture of creativity (Gauntlett & Thomsen, 2013, s. 23-24) var yderst præsent, da den havde lagt teoretisk grobund for gruppens valg og setup, hvor Having, Doing, Knowing og Being alle kom i spil. Det der stod tydeligst frem, var hvorledes den fælles kreative proces skabt udveksling og en fælles kulturelmening skabelse for gruppen.

På baggrund af dette ledte det vores tanker henimod praksisfællesskaber. Etienne Wenger argumenterer for, at praksisfællesskaber findes alle steder, og at læring ofte opstår i forbindelse med en social kontekst. (Illeris, 2012, kap. 12) Gennem madlavningsøvelsen har vi gennemgående snakke om vidt og bredt, og vi observerer hinanden på zoom.  

Referencer: 

Baym, N. K. (2015). Personal Connections in the Digital age (2 udg). Polity Press.

Gauntlett, D. & Thomsen, B. S (2013). Cultures of Creativity – Nurturing creative mindsets across cultures. LEGO Foundation.

Illeris, K. (2012). 49 tekster om læring. Samfundslitteratur.

LEGO Foundation (2020). Distance learning. LEGO Foundation.

Opsætning

Har du spørgsmål så skriv gerne til os

Skriv et svar

8 svar til “Blogpost 1 – Madlavning”

  1. anipar Avatar
    anipar

    Kære gruppe,

    I formår at få skabt et fællesrum, hvor I har “gennemgående snakke om vidt og bredt”, og det er vildt fedt at få lov til at være en del af den proces. Der bliver udvekslet ideer, og der opstår et naturligt flow i jeres gruppe.

    Det fungerer super godt med forskellige vinkler, så vi både får set jer, men også hvad I har gang i 🙂

    Vi kunne godt tænke os, at høre lidt om jeres arbejde optil selve aktiviteten. Foregik den synkront eller asynkront?

    Hvilke tanker gjorde I om fællesspisningen – var det et bevidst valg, at den del ikke kom med i videoen?

    Dejligt, at vi får lov til at komme “bagom kulisserne” og får set jeres opsætning samt jeres individuelle præg på kartoffelmadderne. 😀

    Vh. Datadrømmerne fra Datadrømmen.

  2. anipar Avatar
    anipar

    m

  3. klaust Avatar
    klaust

    Jeg får simpelthen en fornemmelse af at have overværet et lille eksperiment, som gik ud på at gøre det ens og forskelligt samtidig? Jeg får at se jeres opstilling for at få det til at lykkes og dele af jeres dialog, mens I laver kartoffelmaden. Det er fascinerende at se hvor let zoom opstillingen faktisk virker. To kameraer og to steder at se hen: Jer selv og tallerkenen. Madværkstedet er i gang! Hvordan kan det være, at de 6 (8?) madder bliver så relativt forskellige? Havde I aftalt det eller udviklede det sig undervejs, mens I stod der? Altså eksperimenterede I undervejs? Gjorde jeres samlede opstilling, at det blev lettere at eksperimentere?

    Jeg spørger også til Having, Knowing, Being og Doing (Gauntlett og Thomsen). For I siger, at de alle var i spil i processen. Det ville jeg gerne høre mere om. Having f. eks. Hvad havde I allerede, da I startede og hvad fik I mere at omkring Having. Kunne man sige, at I er ved at etablere et nyt praksisfællesskab med ny praksis via zoom?

    Det ser ud som kunstig intelligens, de to illustrationer. Den med hænderne sad jeg og tænkte over. Hvad skulle den der? For jeres egen opstilling med zoom og kameraer var meget mere interessant og og meget fremadrettet end lige det med en, der skriver eller redigerer eller kigger på sin bærbare. Den store med kartoffelmaden er flot og illustrerer noget om mad, som var den noget fra en kogebog eller instagram eller tager jeg fejl?

  4. regaab Avatar
    regaab

    Hej gruppe femtentusindottehundredeseks

    Tak for at tage os med i køkkenet! I jeres video får man følelsen af, at I hygger jer og det kunne have været fedt at være en del af jeres fællesspisning – spiste I sammen jer fire eller var der også andre med? Derudover er vi vilde med jeres billeder af maden! Var det aftalt, at I skulle have en ekstra mad med, som var noget andet end en kartoffelmad eller er det helt tilfældigt?

    Vi er også virkelig interesserede i at høre mere om jeres planlægning. Foregik det asynkront eller arbejdede I udelukkende synkront og hvordan kom I frem til hvilken ret I skulle lave? Det kunne være spændende at høre noget om jeres overvejelser.

    I skriver, at I oplevede flere varierende omstændigheder i forhold til råvarer, køkkenudstyr og deltagende personer – hvad oplevede I og var det forstyrrende elementer, eller endte det med at give noget positivt til enten jeres fællesskabsfølelse, madlavningen eller måske noget helt tredje?

    Mvh. 1713

  5. katpou Avatar
    katpou

    Hej Femtentusindottehunderedeseks

    Det er spændende at se, hvordan I har formået at give os andre en følelse af at være i køkkenet med jer. Selvom den digitale dimension påvirker samarbejdet, er det tydeligt, at I arbejder godt sammen, selv uden at være fysisk til stede.

    Dejligt at se billederne af jeres kartoffelmadder!

    Vi lagde mærke til, at I ikke viser fællesspisningen i videoen, hvilket måske har været et bevidst valg. Måske ønskede I at holde fokus på samarbejdsprocessen frem for slutproduktet?

    Venlig hilsen
    Fremtidens IT didaktiker

  6. chrped Avatar
    chrped

    Jeg er imponeret over jeres flotte side! Der er lagt noget arbejde i at gennemføre en fed stil i et funktionelt layout, det sætter vi pris på!

    Madbloggen er super fint struktureret og især behind the scenes billederne af jeres kamera setup er et rigtig godt element, det er sjovt at se hvordan i har løst udfordringen; at filme en process i et almindeligt køkken.

    I har fanget fem gode minutter til videoen, hvor i drøfter flere meget relevante ting, dog synes vi at et klip eller to havde hjulpet os, seerne, til at se de vigtigste pointer mere klart. Hvad gjorde i jer af tanker ift. synkronicitet, var der elementer af processen som var asynkrone? Når i ser tilbage var det så godt at i arbejde synkront (og asynkront?) hvorfor eller hvorfor ikke?

    Maden ser i øvrigt virkelig lækker ud!
    Kram fra amplexus

  7. jonnyg Avatar
    jonnyg

    Kære Femtentusindottehunderedeseks

    Hvilken flot hjemmeside, I har fået lavet! Som bruger er oplevelsen intuitiv og behagelig.
    Dejlige billeder, som fint understøtter jeres indhold – mon I har inddraget AI til at genere dem?
    En god og personlig introduktion af jer alle sammen. Det er sjovt, at I sammenligner jeres personligheder med et dyr:D

    Har det pga. den store tidsforskel i gruppen været nødvendigt at løse flere opgaver asynkront?

    Visuelt og oplevelsesmæssigt giver det et godt indblik i jeres processer og stemningen, at vi kan både kan se jeres ansigter, og jeres hænder, som er travlt optaget af madlavningen.

    På den auditive side var det spændende at høre jeres snakke om løst og fast, og desuden jeres gastronomiske tanker om kartoffelmadens opbygning:D
    Kartoffelmaden er for os noget ærkedansk, og man kan måske forestille sig, at et lille stykke dansk kultur er blevet delt i det australske – mon man i øvrigt kan købe rugbrød i Byron bay?

    Mange hilsner

    Tech Trio

  8. annalb Avatar
    annalb

    Hej Femtentusindottehundredeseks!

    Genialt med farvekoordineringen i videoen, så der ikke er tvivl om hvilket kamera hører til hvem – det skulle vi have tænkt på!
    Jeres take på opgaven som synkronmadlavning er virkelig spændende. Det er imponerende, hvor fokuseret I er på opgaven, ned til detaljen om, hvorvidt salt eller peber kommer først.

    Alligevel bliver vi som modtagere overraskede – der dukker nogle madder op, som jeg er ret sikker på ikke er kartoffelmadder 😀

    Hvor mange madder lavede I, og hvad havde i aftalt? Og hvordan får man rugbrød i Australien? Er det rugbrød, eller ligner det bare?

    Det var fedt at få et indblik bag kulisserne, og se jeres opsætninger i jeres post. Og god ide med at bruge GAI til billeder.

    Vi vil gerne høre mere om jeres tanker om madlavningsopgaven som et praksisfællesskab.

    Mvh De Legende Legender

Skriv et svar