Med afsæt i vores egne erfaringer som studerende på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design (herefter forkortet ITDD), der er en delvis online uddannelse, oplevede vi, ved de fysiske seminariedage, at der var et løbende frafald i studerende, der var fysisk fremmødt. Der var i stedet et øget antal studerende, som var med online over Zoom – på trods af, at uddannelsen opfordrer til fysisk tilstedeværelse på seminariedagene. Disse oplevelser satte gang i flere undringer og samtaler omkring motivationen for det fysiske fremmøde og mulighederne i hhv. det online og analoge læringsrum samt sammenligningen af disse arbejdsformer i ud fra et virksomhedsperspektiv. Vi påbegyndte derfor en undersøgelse af oplevelserne og motivationen for tilstedeværelsen i de online og de analoge rum – i både studieregi og virksomhedsregi.
Designudfordring og forskningsspørgsmål
Gennem empirien opstår der flere udfordringer, hvor af en af de mest gennemtrængende omhandler sociale forbindelser mellem mennesker. En grad af det sociale element går tabt når man mødes online; mediet skaber afstand. I empiren pointeres hvorledes sociale interaktioner og nærvær påvirkes af at være til stede i det online læringsrum. Hertil ses det også at den online-læringskultur er fastsat gennem de medier vi bruger, samt studerendes og underviseres forståelse af hvad undervisning og læring er, hvortil det også fremhæves, at der ligeledes også er en forforståelse og en forventning til det rum man befinder sig i.
Hvordan skaber man et nærværende, online læringsrum blandt studerende på It-didaktisk design?
Hvilke løsninger kan implementeres for at mindske den sociale afstand, når man er sammen online?
Foreløbige designprincipper
Synlighed og social tilstedeværelse
Faste fællesskaber og kontinuerlig relations skabelse
Interaktivitet og samskabelse
Tilgængelighed og brugbarhed
Design princip #1
Synlighed og social tilstedeværelse
Designprincippet har den intention at skabe et trygt online læringsrum, som har til formål at synliggøre socialt samvær.
I vores empiri ser vi flere ensartede besvarelser gå igen, når det omhandler de fysiske kontra de online undervisningsdage. “Jeg synes det var rart at se de andre i virkeligheden, man får snakket med nogle flere.” I denne besvarelse ligger det implicit, at det fysiske rum muliggør flere samtaler med de andre studerende, mens det online rum ikke gør. Derimod kan den online tilstedeværelse sikre en større koncentration og tillader at man kan lave andet samtidigt. Det pointeres af en studerende:” Mere lyttende, kan tænke mere og kan lave andet end bare at sidde foran skærm”.
I ovenstående to citater udspringer nogle grundlæggende pointer, som er medvirkende til at skabe en bestemt måde at deltage i en online kultur for studerende på ITDD; Mindre kontakt til medstuderende og mulighed for at lave andet samtidig med undervisningen. Så hvordan kan vi skabe et online rum med plads til at være sociale og til stede i vores læringskontekst?
Hertil har vi kigget ind i Social presence som indgår som en central del af Community of Inquiry (Garrison et al, 2000), som beskriver forskellige elementers effekt på skabelsen af online læringsmiljøer, og defineres som deltagernes evne til at identificere sig med fællesskabet, kommunikere målrettet i et tillidsfuldt miljø og udvikle interpersonelle relationer ved at projicere deres individuelle personligheder (Garrison, 2000, s. 352). Den sociale tilstedeværelse omhandler ikke blot den fysiske eller digitale synlighed, men berører i stedet dybere elementer som den følelsesmæssige og sociale tilknytning, som de studerende skaber i fællesskab.
Designet bør sigte mod at opbygge stabile online fællesskaber, hvor det primære og centrale fokus er at skabe langvarige og tillidsfulde relationer.
Vores empiriske datamateriale har givet os et indblik i de dynamikker, der naturligt opstår i det fysisk rum, som fx. kan være smalltalk og frokostpausen – begge er medvirkende til at skabe en anden form for samhørighed og følelsen af at være fælles om noget. Vi hører blandt andet følgende fra en informant: “Den følelse kan man ikke skabe på samme måde når man sidder online. Vi holder centermøder jævnligt [Online], og der har jeg aldrig oplevet at få den fællesskabsfølelse som jeg har nu efter seminaret.” Informanten mener altså, at den følelse man har efter det fælles møde i det fysiske rum, ikke er de samme som i det online rum.
Det finder vi yderst interessant, og Baym (2015) understøtter netop ovenstående pointer: digitale værktøjer og medier har en indflydelse på den interpersonelle kommunikation og dannelse af online fællesskaber. Når de traditionelle sociale signaler er ikke-eksisterende på digitale medier, så kræver det en større fortolkningsproces fra de deltagende studerende – hvilket kan være ét bud på hvorfor informanten mener som hun gør.
De online læringsrum kan også være letpåvirkelige af dynamiske sammenfletninger, der netop både skal tage højde for de sociale og de digitale aspekter. I denne kontekst har de digitale platforme en indflydelse på hvorvidt de online rum fremmes eller hæmmes, og derudover spiller den transaktionelle afstand (MacKenzie et al., 2022) en vigtig rolle i etablering af vedvarende online fællesskaber, da den kan påvirke kommunikationen og forbindelsen mellem de studerende.
Design princip #2
Faste Fællesskaber og kontinuerlig relations skabelse
Design princip #3
Interaktivitet og samskabelse
Formålet med princippet er at designet i nogen grad bør bevæge sig væk fra det klassiske online-læringsrum og henimod elementer af sammenskabelse og interaktion.
I vores undersøgelse fandt vi ud af at (jer og os) de studerende på ITDD, ser det sociale aspekt, som det mest motiverende element for at deltage til vores fysiske seminar dage i Aarhus. Herfra har vi snakket om at det kan vise tegn på, at det sociale ved studielivet er svært at opbygge i den online dagligdag på ITDD.
Vi har bl.a. fundet dette citat fra vores spørgeskema:
“Det giver en mulighed for at være i dialog og få et bedre kendskab til undervisere og medstuderende ift. det sociale aspekt, men også ud fra et læringsperspektiv, idet at man har mulighed for at drøfte læring og blive inspireret i det uformelle rum.”
Ud fra citat har lagt særligt vægt på at det uformelle rum nævnes, da vi føler at et uformelt læringsrum lægger mere op til samskabelse og interaktion end det klassiske formelle rum. Dette ser vi også i vores ‘klasseværelse’ på Zoom. Det uformelle rum og det anderledes online-læringsrum, kom vores underviserinformant også ind på i et interview:
“Jeg vil gerne gøre mere ud af det, faktisk, at få os ud af kontorerne, få os ud af klasseværelserne, få os ud af skrivebordene, og ud og prøve nogle ting af med mobiltelefonen, hvor det er der kommunikationsformen.”
Vi føler at citatet peger henimod dette design princip, da det lægger op til at interagere med noget sammen i en ny og anderledes kontekst.
I gennem vores litteraturreview fandt vi bl.a. tekster der pegede imod, at online-undervisning skal ses som mere end blot den bedste ‘kopi’ af den klassiske fysiske undervisningstilgang, hvor afstanden imellem os og de forskellige digitale og fysiske rum, som underviserne og de studerende befinder sig i, kan ses som didaktiske potentialer til at skabe anderledes læringsrum (Bayne et al., 2020). Vores kære Thestrup (2021) opfodrer til at søge væk fra PowerPoints og hen mod eksperimentende fællesskaber og mere værksteds-lignende undervisning, hvor vi som studerende i et online-læringsrum kan skabe sammen i nye kontekster. At udnytte det online/digitale rums potentialer ved at tænke alternativer til oplægsundervisning tænker vi også kan hjælpe til at undergå såkaldt ‘zoom fatigue’ (Aagaard, 2022).
Studerende er forskellige og der er derfor også flere forskellige læringsstile, hvorfra man vil have forskelligt læringsudbyttet af forskellige læringsmiljøer og typer af undervisning (Bak et al., 2023; Castro, 2019). Dette føler vi er vigtigt at have i mente i vores design, så vi kan lave noget der kan skabe mening og udbytte for den enkelte studerende og holdet som helhed.
Designprincippet har fokus på, så designet er tilgængeligt, simpelt, nemt at gå til kan benyttes af alle studerende på ITDD. Samtidig skal det være brugbart og give en positiv effekt for de studerende.
I underviserinterviewet fremhæver vores informant at, de studerende også har et medansvar i at skabe undervisningsrummet: “I er selv med til det, siger jeg bare lige sådan, for at sige det lidt højt og tydeligt, I selv med til at skabe den situation inde i det rum. Det er ikke kun mig.” Dette er vigtigt at indtænke i designet ift. både tilgængelighed og brugbarhed, da de studerende er nødt til at finde designet medgørligt og brugbart, hvis de skal benytte det efter hensigten. Her er vi nødt til at fange de studerendes interessere, så de ønsker at deltage og vi undgår situationen hvor: “de er gode til ikke at have kameraet på, (…) nogle gange så heller ikke have mikrofonen på” og aktivt deltagende og finder værdi i designet.
Ovenstående taler ind i et andet vigtigt element i dette princip, som også belyses gennem underviserinterviewet: “Så er det her, der er afgørende. Den her situation, at det kan lade sig gøre, at jeg er til stede så tæt på, at I kan se mit ansigt, at se mine hænder og hvad jeg laver” For at designet kan fungere optimalt er vi nødt til at se på de studerendes situation og i hvilken grad de skal deltage i fuld grad. Her må vi bl.a. Indtænke den tid og de ressourcer de studerende selv skal lægge i designet, så det primært giver en positiv effekt og ikke virker som et forstyrrende element i studiedagligdagen. Dette peger måske tilbage på Designprincip nummer 1, hvor man også kan argumentere for, at der kan være forskellige behov for at socialisere sig med sine studiekammerater.
For at skabe et tilgængeligt og brugbart design kan vi se på de studerende som et interessefælleskab (Dalsgaard & Ryberg, 2022), der har et fællesmål om gerne at ville styrke nærværet og fællesskabet på holdet og samtidig udforske de potentialer online-læringsrum kan give – med et ønske om at de studerende har lyst til at bidrage med deres didaktiske briller på designet. Her giver det mening at forholde sig til de studerendes håb. Specielt med et blik på tålmodigt og resolut håb, omkring at der kan ske ændringer fra status quo, selvom det er en længere proces og kan virke uforeneligt (Riis, et al., 2022)
Vi bør også have et blik for at de studerende ikke kan benytte alle teknologier optimalt, blot fordi de er unge eller går på en online uddannelse (Bayne et al., 2020).
Design princip #4
Tilgængelighed og brugbarhed
Med udgangspunkt i ovenstående kunne vi være nysgerrige på at høre lige præcis DIG, hvilke elementer du mener er interessante, motiverende og/eller relevante i et online fællesskab?
Hvad kunne du selv have lyst til at deltage i?
Vi ser frem til at læse dine forslag 🙂
Referencer
Bak, C. K., Schulin, S., & Krammer, J. (2023). Discovering the Learning Gradient of Students’ Preferences for Learning Environment. Journal of Intelligence, 11(11), 206. https://doi.org/10.3390/jintelligence11110206
Baym, N. K. (2015). Personal connections in the digital age (2. udg.). Polity Press.
Bayne, S., Evans, P., Ewins, R., Knox, J., Lamb, J., Macleod, H., O’Shea, C., Ross, J., Sheail, P., & Sinclair, C. (2020). The manifesto for teaching online. The MIT Press.
Castro, R. (2019). Blended learning in higher education: Trends and capabilities. Education and Information Technologies, 24(4), 2523–2546. https://doi.org/10.1007/s10639-019-09886-3
Dalsgaard, C., & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum. Samfundslitteratur.
Garrison, D. R., Anderson, T., & Archer, W. (1999). Critical Inquiry in a Text-Based Environment: Computer Conferencing in Higher Education. The Internet and Higher Education, 2(2–3), 87–105. https://doi.org/10.1016/S1096-7516(00)00016-6
MacKenzie, A., Bacalja, A., Annamali, D., Panaretou, A., Girme, P., Cutajar, M., Abegglen, S., Evens, M., Neuhaus, F., Wilson, K., Psarikidou, K., Koole, M., Hrastinski, S., Sturm, S., Adachi, C., Schnaider, K., Bozkurt, A., Rapanta, C., Themelis, C., … Gourlay, L. (2022). Dissolving the Dichotomies Between Online and Campus-Based Teaching: A Collective Response to The Manifesto for Teaching Online (Bayne et al. 2020). Postdigital Science and Education, 4(2), 271–329. https://doi.org/10.1007/s42438-021-00259-z
Riis, M., Mikkelsen, S. L. S., & Albrechtsen, T. R. S. (2022). Håbefuld pædagogik og online-undervisning på videregående uddannelser. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 15(26), 16. https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.130487
Aagaard, J. (2022). On the dynamics of Zoom fatigue. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 28(6), 1878–1891. https://doi.org/10.1177/13548565221099711
Comments
6 svar til “Discover & Define”
birsch
Kære Dynamisk Flow,
Super relevant og spændende felt, I har kastet jer over. Og så synes jeg altid, at det er interessant at ”gå-meta” på noget man selv er en del af, omend det stiller store krav til objektivitet og kritisk distance? Jeg synes, det er interessant, hvordan I sætter online læring op i relation til fysisk fremmøde. Det fik mig til at tænke på, om man ikke også kan forestille sig fysisk undervisning, der kan være demotiverende og skabe dårlige vilkår for samhørighed, ligesom online undervisning potentielt kan skabe stærke fællesskaber og samhørighed, hvis det tilrettelægges med de rette elementer i mente?
Jeg kan godt lide den måde, I folder jeres designprincipper ud på, hvor I undervejs analyserer jeres empiri i form af citater fra studerende. Det giver et godt indblik i jeres overvejelser. Jeg oplever dog også, at blogindlægget relativt hurtigt bliver lidt uoverskueligt at navigere i. Måske kunne mere tydelige overskrifter og underoverskrifter hjælpe læseren med at skabe et hurtigere overblik over de forskellige pointer og designprincipper?
Afslutningsvis stiller I spørgsmålet: „hvilke elementer du mener er interessante, motiverende og/eller relevante i et online fællesskab?‟. Jeg er lidt usikker på, om dette spørgsmål primært handler om online fællesskaber generelt eller specifikt i en undervisningskontekst. Hvis vi taler om undervisning i et online fællesskab, så er nogle af mine favoritter følgende:
• Inddragelse af samtidig interaktion: At skabe rum, hvor en del af deltagerne (fx omkring 25%) er aktive ad gangen, kan øge følelsen af nærvær.
• Variation i aktiviteter med relativt korte tidsintervaller: At skifte mellem forskellige formater og interaktionsmuligheder kan holde engagementet oppe.
• Klare rammer og forventninger: Tydelige retningslinjer for deltagelse kan frigøre energi, så fokus kan være på indholdet.
• Møder på kryds og tværs: At facilitere interaktion mellem mindre grupper kan styrke relationerne.
• Inddragelse af multimodalitet: At udnytte forskellige medier (video, lyd, tekst) kan appellere til forskellige læringsstile.
• Udnyttelse af teknologiens muligheder: At være bevidst om og bruge de forskellige funktionaliteter, som platforme som Zoom tilbyder, aktivt.
• Skabelse af konstruktive uenighedsrum: At opfordre til kritisk refleksion og diskussion kan fremme dybere læring.
• Inddragelse af leg og humor: Elementer, der kan skabe en mere afslappet og tryg atmosfære.
• Online brainbreaks: Korte, fælles aktiviteter, der får folk til at grine sammen og måske tørre at gå lidt ud af komfortzonen.
Måske der er noget af ovenstående der kan inspirere, Tak for indlægget og fortsat god arbejdslyst. Glæder mig til at høre mere om jeres fortsatte design
Det er interessant, at I har valgt at kaste jer over – vores uddannelse. Jeres fokus på fællesskab og motivation blandt studerende i en form for hybrid kontekst – dog stadig med fokus på oplevelsen af tilhør og engagement online undervisning.
Jeg bliver nysgerrig på, hvordan I ser mulighederne for at styrke online fællesskabet. Hvilke faktorer ser I som centrale for, at et online fællesskab opleves som nærværende og meningsfuld? Har I overvejet hvilke former for digital interaktion, der faktisk hjælper og bidrager til motivation?
Hertil savner jeg lidt visualisering i jeres blogpost. Det kunne være flere billeder fra jeres undersøgelse, måske nogle begreber highlightet – noget, der understøtter jeres pointer.
Nu til jeres spørgsmål:
1. Når vi sidder online, så er synlig deltagelse motiverende. Det med, at vi i gruppearbejde, alle sidder med kamera på, så vi tydeligt kan se hinanden. Det, at man kan se, hvem man taler til og deres mimik – det gør man jo også i „den fysiske verden‟. Det skaber lidt liv i fællesskabet og minder en om, at der er en på den anden side – at man ikke er alene bag skærmen.
2. Der skal være en følelse af formål. Jeg er ikke så meget til at sidde online i et møde, hvis der ikke er et formål. Så når fællesskabet har et tydeligt formål – gruppearbejde, læring eller andet – og når det er tydeligt, at min deltagelse gør en forskel.
3. Muligheden for at bidrage på forskellige måder. Når man som deltager ikke behøver at være på hele tiden, men kan bidrage med andre ting. Nogen er lyttende, andre stiller spørgsmål og deler viden. Det er vigtigt, at huske de forskellige deltagelsesformer i online fællesskabet.
Kære dynamisk flow,
Jeg synes det er et spændende domæne i har bevæget jer ind på, og spændende læsning.
Jeg synes, det er relevant, at I sætter fokus på netop de sociale dynamikker i online læringsrum – særligt med udgangspunkt i vores fælles erfaringer på ITDD. Det er en vigtig problematik, og jeres refleksioner over nærvær, deltagelse og de uformelle rum rammer noget centralt.
Jeg hæftede mig især ved jeres inddragelse af begrebet social presence og koblingen til Community of Inquiry-rammen. Det giver en god teoretisk forankring og gør det tydeligt, hvordan tilstedeværelse handler om mere end bare det tekniske eller visuelle. Samtidig finder jeg det interessant, at I problematiserer, hvordan det online læringsrum kan risikere at reproducere en passiv deltagelseskultur – noget, jeg selv oplever som en udfordring i hverdagen.
Jeres designprincipper virker velovervejede, og jeg synes, det er en styrke, at I forsøger at balancere både de sociale og teknologiske aspekter – fx i forhold til tilgængelighed og brugbarhed. Det kunne dog være interessant med en mere kritisk diskussion af, hvorvidt visse former for socialt nærvær overhovedet kan genskabes online, eller om det digitale læringsrum måske i højere grad bør udvikle sine egne normer frem for at forsøge at „kopiere‟ det fysiske.
Alt i alt et solidt oplæg, som vækker refleksion – både ift. vores rolle som studerende og ift. de pædagogiske valg, der træffes i designet af online læring.
I har lavet et rigtig godt og grundigt arbejde. Det er tydeligt, at I har tænkt jer godt om og har taget udgangspunkt i jeres egne oplevelser som studerende. Det gør jeres projekt virkelighedsnært og vi kan nemt relatere til det.
Det er stærkt, at I både bruger erfaringer og oplevelser, interviews og teori til at forstå, hvad der sker i online undervisning – især når det handler om nærvær, fællesskab og motivation. Jeres designprincipper dækker over vigtige temaer, som mange studerende kan nikke genkendende til: at føle sig set, at være en del af et fællesskab, at kunne samarbejde og at det hele skal være nemt at bruge.
Noget, I måske kunne gøre endnu skarpere, er at vise mere tydeligt, hvordan jeres fire principper adskiller sig fra hinanden – og hvordan de hænger sammen. I kunne fx give små eksempler på, hvordan hvert princip kunne se ud i praksis. Forslag til hvad kunne få studerende til at have lyst til at være med i et online fællesskab; rum med forskellige formål, fælles digitale tavler og kaffehjørner!
Det er tydeligt, at I virkelig gerne vil gøre noget for, at online undervisning og fællesskab bliver bedre – og det er både vigtigt og inspirerende.
Vi glæder os til at se, hvordan I folder jeres idéer ud!
Jeg glæder mig til at se hvad I om lidt vil til at develope… for der er godt mange gode overvejelser både hos jer – og de kommentarer, I lige har fået. Jeg ville nok tænke i, om der findes et felt, hvor det online og ikke online ikke længere er diktomier, men kombinationer. hvor alle elementer påvirker, udfordrer, forandrer hinanden. Altså et pædagogisk rum, der eksisterer i kraft af det, der skubbes/smeltes/handles sammen. Post-digitalt for real.
Om koden med det sociale kan knækkes, ved jeg ikke. Men hvis nu samværet ikke handlede om at skulle lytte til oplæg, men noget andet, hvor der er mulighed for sam-skabelse, så ændres undervisningsformen. Hvis nu det kørte i andre rum, som en skov eller en kælder, ville det ændre alt en gang til, både undervisningsformen, det sociale rum, brugen af teknologierne, forståelsen af hvad tid er…
Det handler også om, hvem der sidder alene og hvad de skal lave, dem, der hænger på væggen bliver nemt til satelitter. Hvad nu hvis der hvert sted var et værksted og hvis man der ikke var helt alene ,men i tæt kontakt med nogen. Det behøver ikke være helt lokalt og det behøver ikke være helt fysisk. det kan sagtens være enkelte mindre værksteder, der internt er forbundet online – og igen er bundet sammen med andre værksteder over alt i verden.
Et mylder, en hive, en sted uden center, som internettet en gang blev tegnet som, det kunne være sjovt og tygge videre på…
… og et svar til mig selv. jeg kan blive i tvivl om hvad der er forskningsspørgsmål og designspørgsmål… ja, det er den her, der kan være svær og have med at gøre. Design handler jo ofte om hvad man så lige vil gøre, forskning om hvad vi ved og ikke ved. men det kan nemt komme til at ligge op og ned af hinanden, for vi forsker jo på ITDD ved at gøre noget, afprøve og teste noget – for at finde ud af noget…, men spørg jer selv, hvad vi ved om feltet – alle de tekster, i har fået handler jo om dette spørgsmål- det post-digitale er jo præcis her, hvor vi både ved noget og ikke ved noget… ja, jeg gik lige meta, men i arbejder jo meta….
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.