Dette tema vil s\u00e6tte fokus p\u00e5 internettet og dets implikationer for det sociale.<\/p>\n\n\n\n
Ud fra teksterne vil vi benytte Medium Theory til at analysere, hvad der karakteriserer Internettet som medie, hvilke s\u00e6rlige tr\u00e6k, der adskiller det fra andre medier og hvad begreber som mediematricer d\u00e6kker over. Online communities har v\u00e6ret diskuteret siden Internettets ungdom, is\u00e6r i forhold til om internet f\u00e6llesskaber kan erstatte gammeldags face-to-face-baserede f\u00e6llesskaber. De senere \u00e5r har netv\u00e6rksstrukturen p\u00e5 fx Facebook og i blogosf\u00e6ren endvidere gjort, at det moderne Internet bliver klandret for ikke l\u00e6ngere at underst\u00f8tte \u2018\u00e6gte\u2019 communities men i stedet er blevet individualiseret og overfladisk. I dette emne vil vi fors\u00f8ge at definere, hvad der kendetegner de to typer kommunikation, og hvad deres potentialer er for l\u00e6ring. <\/strong><\/p>\n\n\n\n Portfolio #<\/strong>2 – 4 sider DEADLINES<\/strong> Fra tekstbogen<\/strong> Prim\u00e6r tekst til annotering<\/strong> Andre prim\u00e6re tekster Videoer om begrebsredskaber Supplerende l\u00e6sning<\/em><\/strong> F\u00e6llesskaber og netv\u00e6rk Udgangspunkt og form\u00e5l Dette tema vil s\u00e6tte fokus p\u00e5 internettet og dets implikationer for det sociale. Ud fra teksterne vil vi benytte Medium Theory til at analysere, hvad der karakteriserer Internettet som medie, hvilke s\u00e6rlige tr\u00e6k, der adskiller det fra andre medier og hvad begreber som mediematricer d\u00e6kker over. Online communities har […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-10","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":191,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/10\/revisions\/191"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/dt24\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n\n\n\nUndervisningsaktiviteter<\/h2>\n\n\n\n
Online opgavestart fredag d. 4. okt kl. 12.00-13.30<\/strong> – slides<\/a>, video<\/a> og f\u00e6lles dokument<\/a> (ogs\u00e5 med ekstra henvisning; skriv gerne hvad du skriver om)
Zoom m\u00f8de om annotering af pensumtekster mandag . 7. oktober kl 14.00 -15.30
(Skriftlig feedback p\u00e5 udkastet tirsdag d. 8. oktober kl. 12.00-16.00)
Online feedback tirsdag d. 8. oktober kl. 16.00-17.00 p\u00e5 dette link<\/a>
[NB<\/strong>: Videom\u00f8de for at komme i gang med l\u00e6sninger om portfolio #3 allerede torsdag d. 10: kl. 12:00-13:30 – p\u00e5 dette link<\/a>, med optagelse]
(Skriftlig feedback torsdag d. 10. oktober kl. 13:30-17.00)<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\nOpgaveformulering portfolio #2<\/h2>\n\n\n\n
V\u00e6lg en case i form af interaktioner p\u00e5 en social tjeneste, en hjemmeside, en MOOC eller lignende. Casen skal have elementer af tovejskommunikation\/dialog, som I kan benytte som jeres empiri. Casen kunne eksempelvis v\u00e6re en Facebook-gruppe, et hashtag p\u00e5 Twitter, en tr\u00e5d p\u00e5 reddit, et forum p\u00e5 bold.dk, en vin p\u00e5 Vivino eller noget helt syvende. Husk at reflektere over, hvordan I afgr\u00e6nser jeres case, og om der evt. er etiske overvejelser, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende. NB: Vi indsamler jeres forslag f\u00f8r vi starter opgaven!<\/em>
F\u00f8lgende to delopgaver skal besvares:
– Diskut\u00e9r, hvordan mediet p\u00e5virker eller underst\u00f8tter de sociale interaktioner,<\/em>
der foreg\u00e5r.<\/em>
– Foretag en analyse: Har casen tr\u00e6k af community, netv\u00e6rk eller andre former?<\/em><\/strong>
Anbefalet struktur<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n
Mandag d. 7. oktober kl. 13.00: Annotering af pensums tekster
Tirsdag d. 8. oktober kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF2 (feedback som video<\/a> og tekst<\/a>)
Torsdag d. 10. oktober kl. 12.00: Aflevering af PF2<\/p>\n\n\n\nLitteratur til Portfolio #2<\/h2>\n\n\n\n
<\/em>Dalsgaard & Ryberg (2022) Digitale l\u00e6ringsrum<\/em><\/a>.
S. 93-125: kap. 6 om \u201dInteressef\u00e6llesskab \u2013 delingsv\u00e6rkt\u00f8jer\u201d + kap. 7 om \u201d\u00c5bne forbindelser: netv\u00e6rksrelationer og netv\u00e6rkseffekter\u201d<\/p>\n\n\n\n
<\/em>Garrison, D. R. (2016). Ch. 3 – Technology and Thinking and Ch. 4 – A new era. In Thinking collaboratively. Learning in a Community of Inquiry<\/em>. Routledge, pp. 25-35 and 37-51. [24 s.] (OneDrive<\/a>)
Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age<\/em>. Polity. Kap. 4. Communities and Networks. S.81-111 (72-98 i den 2010 udgave) (OneDrive<\/a>)
I dette kapitel pr\u00e6senterer Baym fem punkter hvorudfra man kan analysere communities. Dette er den teoretiske hj\u00f8rnesten i dette emne, s\u00e5 l\u00e6s i bund!<\/em><\/p>\n\n\n\n
<\/strong><\/em>Egenskaber af \u2018affinity spaces\u2019, i Gee, J. P. & Hayes, E. (2010). Public Pedagogy through Video Games: Design, Resources & Affinity Spaces. In J. A. Sandlin, B. D. Schultz, J. Burdick (Eds), Handbook of Public Pedagogy: Education and Learning Beyond Schooling<\/em>. New York and London: Routledge, pp. 185\u2013193. (OneDrive<\/a>)
Et andet synspunkt om communities. Vi kan sammenligne denne liste af egenskaber med Bayms fem heuristikker om communities.<\/em><\/p>\n\n\n\n
<\/em><\/strong>Videoer til medium-theory<\/strong><\/a> (And<\/u>ers Hjortskov) (<\/strong>Panopto<\/a>)
Videoer til f\u00e6llesskaber og netv\u00e6rk<\/strong><\/a> (Jan<\/u>us Aaen) (<\/strong>Panopto<\/a>)<\/a><\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n
NB: listen er lang, men vi vil gerne give indblik i forskellige vinkler om emnet
Klastrup, Lisbeth (2016). Kapitel 1 Hvad er sociale netv\u00e6rksmedier? I Sociale netv\u00e6rksmedier<\/em>, Samfundslitteratur, s. 8-26. (OneDrive<\/a>)
Fin dansk tekst om sociale netv\u00e6rksmedier og definitionen p\u00e5 denne. Eksemplerne tr\u00e6kker desuden ogs\u00e5 p\u00e5 en dansk kontekst, hvilket kan v\u00e6re meget givtigt!<\/em>
Tusting, Karin (2020). Kapitel \u201dGeneral Introduction\u201d i Routledge Handbook of Linguistic Ethnoghraphy<\/a><\/em>, s. 1-4. (OneDrive<\/a>)
Vi vil bruge lingvistisk etnografi i metodefaget (2. semester). Teksten giver et f\u00f8rst introduktion om hvilke tilgange, lingvistisk etnografi er inspireret af. Hele bogen er tilg\u00e6ngelig via library.au<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Meyrowitz, Joshua (1994). Medium Theory. I David Crowley & David Mitchell (red.) Communication Theory Today<\/em>, Polity Press, s. 50-77 (OneDrive<\/a>)
Det grundl\u00e6ggende Medium Theory-perspektiv bliver her diskuteret, hvor man arbejder ud fra et todelt sp\u00f8rgsm\u00e5l: 1.) Hvilke unikke karakteristika findes for det p\u00e5g\u00e6ldende medie? 2.) Hvilke sociale og kulturelle konsekvenser har brugen af det p\u00e5g\u00e6ldende medie for fx familielivet, adf\u00e6rd p\u00e5 arbejdsmarkedet eller samfundet i en bredere forstand?
Meyrowitz, Joshua (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research<\/em>, 13<\/em>(26), 14 pages. https:\/\/doi.org\/10.7146\/mediekultur.v13i26.1090<\/a> (OneDrive<\/a>)
I denne tekst pr\u00e6senteres tre forskellige perspektiver p\u00e5 medier: medier som kanaler, medier som sprog og medier som milj\u00f8er, hvoraf den sidstn\u00e6vnte metafor er den vigtigste at fokusere p\u00e5 i forhold til det Medium Theory-perspektiv, som vi her vil anl\u00e6gge.<\/em>
boyd, danah (2014) It’s Complicated: The Social Lives of Networked Teens. Yale University Press, p. 1-28. https:\/\/www.danah.org\/books\/ItsComplicated.pdf<\/a>
I denne tekst giver boyd et sociologisk take p\u00e5 unders\u00f8gelsen af digitale teknologier – tilmed i en ungdomskontekst. Begrebet \u201cnetworked publics\u201d bliver introduceret og eksemplificeret.<\/em>
Gruzd, Anatoliy, Wellman, Barry, & Takhteyev, Yuri (2011). Imagining Twitter as an Imagined Community. American Behavioral Scientist<\/em>, 55<\/em>(10), 1294\u20131318. https:\/\/doi.org\/10.1177\/0002764211409378<\/a> (OneDrive<\/a>)
Wellman og company udfordrer ligesom Baym den traditionelle forst\u00e5else af communities, og ser p\u00e5 hvordan twitter kan anskues som et imagined community, hvor folk m\u00e5ske ikke kender hinanden, men f\u00f8ler sig som en del af et st\u00f8rre f\u00e6llesskab alligevel. Overvej hvor der ellers kunne eksistere imagined communities, og tag det med hvis det er relevant i analysen af din case.<\/em>
Meyrowitz, J. (1986). Part I – Media as Change Mechanisms. I No sense of place: The impact of electronic media on social behavior<\/em> (s. 1\u201368). New York: Oxford Univ. Press. (OneDrive<\/a>)
Goffman, E. (1992). 3: Omr\u00e5der og omr\u00e5de-adf\u00e6rd. I Vore rollespil i hverdagen<\/em>. Hans Reitzel. (OneDrive<\/a>)
Jenkins, H. (2004). Why Heather Can Write. MIT Technology<\/em> review<\/em>, February. <\/a> https:\/\/www.technologyreview.com\/2004\/02\/06\/40304\/why-heather-can-write\/<\/a>
Cress, U., & Kimmerle, J. (2018). Collective Knowledge Construction. I F. Fisher, C. E. Hmelo-Silver, S. R. Goldman, & P. Reimann (Red.), International Handbook of the Learning Sciences<\/em> (s. 137\u2013146). (link fra AU Library<\/a>)
Granovetter, M. S. (1973). The Strength of Weak Ties. American Journal of Sociology<\/em>, 78<\/em>, 1360\u20131380. http:\/\/www.jstor.org\/stable\/2776392<\/a> (OneDrive<\/a>)
Svendsen, Gunnar L.H., & Svendsen, Gert T. (2016). Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State: Explaining the Flight of the Bumblebee. Edward Elgar Publishing Limited. (link fra library.au<\/a>)
Om socialkapital og tillid i de nordiske lande.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"