Kommunikation på internettet
Udgangspunkt og formål
Nye teknologier og brugsmønstre på internettet har påvirket forholdet mellem de klassiske definitioner af afsendere og modtagere af kommunikation. I dette tema vil vi undersøge, hvad der karakteriserer de nye afsender-/modtagerforhold på internettet.
For at forstå megen af den kommunikation vi i dag ser på nettet, er det nødvendigt at forholde sig til nogle af de kommunikationsmodeller, der stammer fra en tid før internettet. Megen kommunikation på nettet i dag trækker tydeligvis på disse tanker, og internettet udfordrer de ‘gamle’ ved at sætte spørgsmål ved bl.a. afsender- og modtagerbegreber. Som en del af dette emne diskuterer vi derfor ud fra nyere tekster behovet for revidering eller forkastelse af modellerne.
Opgaveformulering
I skal analysere en specifik brug af et element i jeres læringsrelaterede medieøkologi: det kan handle fx om en gruppe på et socialt medie, et værktøj til vidensopbygning, et element i et LMS. I skal med andre ord ikke blot analysere mediet, men også analysere en række interaktioner med mediet og/eller andre brugere. I den forbindelse må I også gerne sammenligne to medier eller to interaktioner med det samme medie.
I skal lave en vinkel, der giver jer mulighed for at applicere teori om kommunikation. Husk at analysen skal være motiveret af en problemstilling, så I ikke bare applicerer teorien på en case uden at have et formål. I denne opgave skal analysen fokusere på mediet, mens læringsvinklen bliver i baggrunden som kontekst.
Den ene sides opgave kan ikke indeholde meget, men I skal fokusere på at skrive en problemformulering, en afgrænsning og en introduktion af metoden, som I har anvendt til opgaven. Derudover skal I vise et analyseeksempel i bilaget (fx et screendump fra jeres case med en kommentar eller annotering – det kan også være et interview-citat). Opgaven skal som det sidste også rumme en litteraturliste (tæller ikke med i de 2.400 tegn, som udgør en normalside).
Undervisningsaktiviteter
Semesterstart (i Aarhus) d. 2.-3. september – mappe med slides
Online opgavestart d. 27. september kl. 12.00-13.30 –> 12:15 – 13:45 video på dette link og fælles tekst med jeres ideer
(Skriftlig feedback d. 1. oktober kl. 12.00-16.00) – i denne mappe
Online feedback d. 1. oktober kl. 16.00-17.00 på dette link (se optagelse og skr. noter)
(Skriftlig feedback d. 4. oktober kl. 13.30-)
Opgaveformulering portfolio #1
Portfolio #1
I skal analysere en specifik brug af et element i jeres læringsrelaterede medieøkologi: det kan handle fx om en gruppe på et socialt medie, et værktøj til vidensopbygning, et element i et LMS. I skal med andre ord ikke blot analysere mediet, men også analysere en række interaktioner med mediet og/eller andre brugere. I den forbindelse må I også gerne sammenligne to medier eller to interaktioner med det samme medie.
I skal lave en vinkel, der giver jer mulighed for at applicere teori om kommunikation. Husk at analysen skal være motiveret af en problemstilling, så I ikke bare applicerer teorien på en case uden at have et formål. I denne opgave skal analysen fokusere på mediet, mens læringsvinklen bliver i baggrunden som kontekst.
Den ene sides opgave kan ikke indeholde meget, men I skal fokusere på at skrive en problemformulering, en afgrænsning og en introduktion af metoden, som I har anvendt til opgaven. Derudover skal I vise et analyseeksempel i bilaget (fx et screendump fra jeres case med en kommentar eller annotering – det kan også være et interview-citat). Opgaven skal som det sidste også rumme en litteraturliste (tæller ikke med i de 2.400 tegn, som udgør en normalside).
Metode-spørgsmål: Hvordan undersøger og analyserer man fænomener på internettet?
Læs metode-teksterne og se de tre videoer om metoder i undersøgelse af digitale teknologier: Etnografi og netnografi / Dataindsamling / Videnskabelighed
Opgaven før den online opgavestart er at stille et spørgsmål i kommentarsporen per gruppe til metoden. Disse spørgsmål tager vi med i vores diskussioner, når vi introducerer emnet på videomøde d. 30. sept.
Teksterne sætter fokus på de særlige udfordringer, der er ved at undersøge internettet som genstand. Hvordan sikrer man, at ens undersøgelse er valid? Hvordan laver man en etisk forsvarlig opgave? Vi vil blandt andet diskutere begrebet netnografi, brugen af receptionsanalyse og tekstanalyse og de etiske problemstillinger, der er forbundet med det.
DEADLINES
30. september kl. 13.00: Annotering af pensums tekster
1. oktober kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF1 i denne mappe
4. oktober kl. 12.00: Aflevering af PF1 (samme mappe, med _færdig i titlen
Litteratur til Portfolio #1
Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK; Malden, MA: Polity. Kapitel 3: Communication in digital spaces (s. 57 sgg og eller 50-71 i den 2010 udgave- køb bogen; også tilgængelig på AU-Library)
Denne tekst giver en bund til at reflektere over, hvilke implikationer nettet har for den interpersonelle kommunikation.
Hoem, Jon (2006). Openness in communication. First Monday, 11(7). https://doi.org/10.5210/fm.v11i7.1367 (MEN: brug filen i OneDrive til at læse og annotere!)
I denne tekst præsenteres en model, der kan anvendes til at operationalisere interaktivitetsbegrebet i analyser af nye internettjenester. Her tydeliggøres det også, at den kommunikation, der findes på nettet er en hybrid mellem massemediekommunikation og interpersonel kommunikation.
Kozinets, Robert V. (2010). Ch. 4. The method of Netnography. I Netnography: Ethnographic research in the age of the internet (s. 58–73). Sage. (OneDrive)
I denne tekst præsenterer forfatteren en ny etnografisk metode, der kombinerer det deltager-observerende research med online feltarbejde. Vær opmærksom på, at der bliver præsenteret en metode, der både kan fungere som selvstændig metode på Internettet, men også i kombination med klassiske etnografiske metoder som interviews og observationer.
Videoer og tekster til metode – (i Panopto – med mulighed for at annotere):
Anders Hjortskov – 3 videoer om medium-theory
Anders Hjortskov – 3 videoer om metode: Etnografi og netnografi / Dataindsamling / Videnskabelighed
Supplerende tekster og videoer:
Beneito-Montagut, Roser (2011). Ethnography goes online: Towards a user-centred methodology to research interpersonal communication on the internet. Qualitative Research, 11(6), 716–735. https://doi.org/10.1177/1468794111413368 (OneDrive)
Det vigtige i denne tekst er at være opmærksom på hvilke vilkår, der er ændret, når vi undersøger interaktioner, der foregår online. Forfatteren benytter ikke begrebet “netnography” men diskuterer til gengæld en “expanded etnography”. Reflekter over hvilke forskelle og ligheder disse to begreber rummer.
Hargittai, Eszter & Sandvig, Christian (2016). Kapitel 1 . How to Think about Digital Research. I Eszter Hargittai & Christian Sandvig (Red). Digital Research confidential. The secret of studying behavior online. (hele bog på dette link ved library.au.dk)
Artiklen diskuterer internettet som forskningsobjekt i socialvidenskaber, med fokus om at forstå adfærd. Resten af bogen – som er tilgængelig via AU-Library på dette link (login påkrævet) – præsenterer eksempler af konkrete undersøgelser. Flere gode eksempler af web-baseret undersøgelser i Hargittai (2009), Research Confidential: Solutions to Problems Most Social Scientists Pretend They Never Have (bogen er tilgængelig på dette link).
Baym, Nancy K. (2009). What Constitutes Quality in Qualitative Internet Research? I Annette Markham & Nancy Baym, Internet Inquiry: Conversations About Method (s. 173–189). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781483329086.n16 (filen findes i OneDrive)
Med denne tekst kan vi stille spørgsmål til, hvordan vi laver videnskabelig forskning indenfor feltet, og hvilke krav vi kan sætte til gode kvalitative undersøgelser.
Pedersen, Nicholai Friis: Screencasts om interaktivitet og brugerinvolvering: Del 1 – Del 2 – Del 3
Dalsgaard, Christian (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media. MedieKultur: Journal of media and communication research, 25(46). https://doi.org/10.7146/mediekultur.v25i46.1333 (bedre i OneDrive)
I denne tekst skal i bide mærke i to ting: for det første giver teksten en kort og præcis indføring i sociokulturel læringsteori, og for det andet beskriver den, hvordan den øgede dialog og brugerinvolvering på nettet forårsaget af Web 2.0-bølgen åbner for nye læringspotentialer.
Ellison, Nicole B., & Boyd, Danah M. (2013). Sociality Through Social Network Sites. I William H. Dutton (Red.), The Oxford Handbook of Internet Studies (Bd. 1). Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199589074.013.0008 (også direkte link)
I denne tekst defineres Social Network Sites på en relevant måde – Ellison og boyd vender tilbage til deres 2007-definition og revurderer den, da internetfænomener har udviklet sig.
Bruns, Axel (2007). Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led Content Creation. Proceedings of Creativity & Cognition Conference, Washington, DC, 14 June 2007. http://produsage.org/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition%202007).pdf
I tråd med von Hippel præsenterer Bruns et begreb om produsage, der illustrerer, hvordan grænsen mellem production og usage udviskes på nettet. Produsage er et godt begreb til at beskrive og forstå det dynamiske forhold mellem brugere og indholdsudbyder, der kendetegner nettet.
Fiske, John (1990): Introduction to Communication Studies, Routledge, London s.1-60 (OneDrive) (I behøver ikke at læse de analyseafsnit, der findes i teksten)
Denne tekst giver en god indføring i kommunikationsteorien. Når I læser den vil det være fint, hvis i reflekterer over, hvordan processkolen og den semiotiske skole adskiller sig fra hinanden. Desuden bør I i læsningen bide mærke i de begreber, der introduceres. Disse er meget centrale for kommunikationsanalyse.
van Dijck, José (2009) “Users like you? Theorizing agency in user-generated content” in Media Culture Society, 31(1), 41-58. (OneDrive)
I sin artikel problematiserer van Dijck opfattelsen af brugerens nye magt på nettet. Påstanden er, at virksomheder og andre professionelle aktører gennem automatiseret mining af data har fået nye former for magt. Hun efterspørger, at dette aspekt af brugerinvolvering gøres til genstand for ny forskning.
