Teknologi som kognitiv partner
Udgangspunkt og formål
IT-redskaber hjælper med en stigende del af aktiviteter, som forudsætter specialiseret viden og færdigheder, fx informationssøgning, statistiske udregninger, tale-til-tekst eller maskinoversættelse. Vi uddelegerer med andre ord vanskelige opgaver til IT-baserede ’kognitive partnere’ i takt med at nye tjenester og værktøjer bliver en del af praksisser ved flere fagområder.
I dette tema viser vi eksempler på teknologier, som fungerer som kognitive partnere og åbner for spørgsmål om, hvordan disse teknologier er med til at ændre kompetencer inden for fagområder. Vi vil bl.a. stille skarpt på de unikke læringspotentialer ved mobile medier, som er tæt vævede sammen med det allestedsnærværende internet.
Undervisningsaktiviteter
[NB: Videomøde for at komme i gang med læsninger om portfolio #3: Torsdag d. 10: kl. 12:00-13:30 – med optagelse]
Online opgavestart mandag d. 25. november kl. 12.00-14:00 – (video_fra_tyvstart + tekstannotering)
– 10 minutter opgavestart
– hvad skriver I om? (med delt dokument)
– én time til diskussion af teksterne
– evaluering af annoteringsopgave
– Q&A til portfolio #3
(Skriftlig feedback onsdag d. 27. november kl. 12.00-16.00)
Online feedback d. 27. november kl. 16.00-17.00 (video – minus de første minutter… beklager)
(Skriftlig feedback fredag d. 29. november kl. 13.30-…)
Opgaveformulering portfolio #3 – 5 sider
Vælg en case i form af en teknologi som fungerer som “tool for thinking” (fx websider med data, sprogteknologier, mobiltelefoner til dataindsamling, simuleringer). Analyser en situation, hvor individer interagerer med teknologien – det kunne fx være situationer med motion og brug af apps, kortbrug, googling af viden, brug af mobiler som dataindsamler, etc.
Husk at netnografi ikke nødvendigvis er særligt brugbart som metode til at besvare denne opgaveformulering. Vi anbefaler derfor, at I forholder jer til individer i situationer, hvor I kan observere, interviewe eller lignende. Netnografi kan dog være et givtigt supplement.
Foretag en analyse:
• Hvilke særlige aktiviteter muliggør teknologien i jeres case?
• Hvilken rolle spiller teknologien i konteksten og for aktiviteterne i jeres case?
• Hvori består læringspotentialerne i jeres case?
Se en mulig skabelon.
DEADLINES –
mandag d. 25. november kl. 23:59 – Hvilke tekster og ressourcer vil I bruge som inspiration? (delt dokument)
tirsdag d. 26. kl. 15:00 Deadline til annotering (i grupper)
onsdag d. 27. kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF3
fredag d. 29. kl. 12.00: Aflevering af PF3
Litteratur til Portfolio #3
Til denne portfolio-opgave er litteraturen ikke “one-size-fits-all”. I skal derfor læse/arbejde med
1) Dalsgaard & Ryberg (2022) Det Digitale Læringsrum.
S. 65-77: kap. 4 om ”Det individuelle rum – teknologier som kognitiv partner”
(annoterebar i OneDrive)
2) én af de tekster som vi foreslår nedenfor: hver studiegruppe får tildelt en tekst som de er ansvarlig for at lave “take-home” til i hypothes.is.
3) én af de digitale ressourcer (websider og programmer) som vi foreslår nedenfor, eller en som I selve foreslår.
Skriv venligst i dette delte dokument, hvad I vil læse og hvilke ressourcer I vil arbejde med i jeres opgave senest mandag d. 24 kl. 23.59.
Forslag til tekster (Annoteringstekster)
Mollick, Ethan (2024). ”Ch. 3 – Four rules for Co-Intelligence” i Co-Intelligence: Living and Working with AI. Penguin. (OneDrive)
Banebrydende bog om Generative AI. Vi holder os opdateret om emnet via Ethan Mollicks blog (One Useful Thing) og ”prompt library” (More Useful Things).
Kentaro Toyama (2015) Ch. 2: The Law of Amplification I Geek Heresy: Rescuing Social Change from the Cult of Technology. Public Affairs. (OneDrive)
Om teknologi som forstærker af individuel og organisatorisk formåen.
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies, social memory and the performative nature of learning. Journal of computer assisted learning, 26(1), 53-64. https://doi.org/10.1111/j.1365-2729.2009.00341.x direkt_link) (annotering i OneDrive)
Caeli, Elisa, & Bundsgaard, Jeppe (2019). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 11(19), 30. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919 (annotering: i OneDrive)
Dalsgaard, Christian, Pedersen, N.F. & Aaen, Janus (2013): Læring på tværs af kontekster – læringspotentialer i mobilt medieret information og kommunikation, LOM 10 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/7293 (annotering: i OneDrive)
I den artikel arbejder forfatterne på at begrebsliggøre aspekter ved det allestedsnærværende og kontekstsensitive internet. Vi kobler det til sociokulturel læringsteori, hvormed formålet er at nå længere ind i en diskussion om, hvordan det kontemporære net kan udnyttes i en læringssammenhæng.
(en ’klassiker’ i EdTech)
Salomon, G., Perkins, D. N., & Globerson, T. (1991). Partners in Cognition: Extending Human Intelligence with Intelligent Technologies. Educational Researcher, 20(3), 2-9. https://doi.org/10.3102/0013189X020003002 (annotering: i OneDrive)
En visionær artikel fra nogle store navne inden for pædagogisk forskning om teknologiens potentiale. Tænk gerne over, hvorvidt deres ideer er blevet virkeliggjort, og om definitionen på “intelligent” har ændret sig.
Supplerende litteratur
genbesøg:
Garrison, D. Randy (2016). Ch. 3 – Technology and Thinking and Ch. 4 – A new era. In Thinking collaboratively. Learning in a Community of Inquiry. London Routledge, pp. 25-35 and 37-51. link [24 s.] (OneDrive)
I kan genlæse Garrison og inddrage ideen om computeren com ’kognitiv partner’ i en “community of inquiry”.
<her kommer to specialer fra ITDD-studerende>
Arendal, Erik & Svendsen, Helle Bundgaard (2019). Læse- og skriveteknologi i skolen. Hvad og hvordan? Viden om Literacy, 26, 6-11.
https://www.videnomlaesning.dk/media/2944/26_erik-arendal_helle-bundgaard-svendsen-1.pdf (kan annoteres direkte på adressen)
Jonassen, David H., Carr, Chad, & Yueh, Hsiu-Ping (1998). Computers as mindtools for engaging learners in critical thinking. TechTrends, 43(2), 24–32. https://doi.org/10.1007/BF02818172 direkt_link) (annotering: i OneDrive)
Artiklen bygger på Salomon et al. (1991) og fokuserer på teknologier – fx regneark eller databaser – som var blevet en del af arbejdsmiljøet i ‘90erne. Indholdet er mere konkret end i Salomons artikel, i det at teksten er mindre akademisk. Artiklen var en af de mest læste i sin tid, og ‘mindtools’-begrebet var et forsøg om at formidle ideen om teknologi som ‘kognitiv partner’ med et mindre akademisk sprog.
Shaffer, David W., & Clinton, Katherine A. (2006). Toolforthoughts: Reexamining Thinking in the Digital Age. Mind, Culture, and Activity, 13(4), 283-300. https://doi.org/10.1207/s15327884mca1304_2 (annotering: i OneDrive)
En activitiy theory-tilgang til teknologi som ‘kognitiv partner’. Ikke den nemmeste tekst.
Anders Hjortskov – Video om det allestedsnærværende internet (3 videoer – Youtube)
Forslag til digitale ressourcer – NB: tilføj gerne jeres forslag i dette delte dokument!
<AU og ITDD-s infrastruktur til GenAI>[
Our World in Data og Gapminder Tools (inkl. ressourcer til lærere i _Gapminder_Public)
Common Online Data Analysis Platform (CODAP – frit tilgængelig; læs Erickson & Finzer, 2019 som intro)
CAS-værktøjer (fx WordMat, GeoGebra – se dette speciale af Nada Meri Pedersen, WizkidsCas)
AppWriter
Civic Online Reasoning-projekt og andre undervisningsmaterialer fra Stanford History Education Group
AI-baseret tegninger og billeder
AI-baserede tekstproduktion
Google Assistant / Alexa / Siri (fx til at lære et fremmedsprog)
Google Maps / Pokemon Go (og andre ressourcer til ‘skattejagt’)
Augmented Reality (fx MauAR-appen om Berlinmuren)
SKELL (sketchengine.eu), Reverso Context, DeepL – tekstkorpora-baserede ”sprogværktøjer”
Hypothes.is
Søgemaskiner (Google, DuckDuckGo, https://www.wolframalpha.com/….)
Personaliserede søgemaskiner (fx Google Custom Search Engine)
Flere værktøjer kan inddrages fra fx The Knowledge Media Institute ved den Open University, UK og The Digital Methods Initiative ved Amsterdam University