Fællesskaber og netværk

Udgangspunkt og formål

Dette tema vil sætte fokus på internettet og dets implikationer for det sociale.

Ud fra teksterne vil vi benytte Medium Theory til at analysere, hvad der karakteriserer Internettet som medie, hvilke særlige træk, der adskiller det fra andre medier og hvad begreber som mediematricer dækker over. Online communities har været diskuteret siden Internettets ungdom, især i forhold til om internet fællesskaber kan erstatte gammeldags face-to-face-baserede fællesskaber. De senere år har netværksstrukturen på fx Facebook og i blogosfæren endvidere gjort, at det moderne Internet bliver klandret for ikke længere at understøtte ‘ægte’ communities men i stedet er blevet individualiseret og overfladisk. I dette emne vil vi forsøge at definere, hvad der kendetegner de to typer kommunikation, og hvad deres potentialer er for læring.

Undervisningsaktiviteter

Online opgavestart fredag d. 4. okt kl. 12.00-13.30 – slides, video og fælles dokument (også med ekstra henvisning; skriv gerne hvad du skriver om)
Zoom møde om annotering af pensumtekster mandag . 7. oktober kl 14.00 -15.30
(Skriftlig feedback på udkastet tirsdag d. 8. oktober kl. 12.00-16.00)
Online feedback tirsdag d. 8. oktober kl. 16.00-17.00 på dette link
[NB: Videomøde for at komme i gang med læsninger om portfolio #3 allerede torsdag d. 10: kl. 12:00-13:30 – på dette link, med optagelse]
(Skriftlig feedback torsdag d. 10. oktober kl. 13:30-17.00)

Opgaveformulering portfolio #2

Portfolio #2 – 4 sider
Vælg en case i form af interaktioner på en social tjeneste, en hjemmeside, en MOOC eller lignende. Casen skal have elementer af tovejskommunikation/dialog, som I kan benytte som jeres empiri. Casen kunne eksempelvis være en Facebook-gruppe, et hashtag på Twitter, en tråd på reddit, et forum på bold.dk, en vin på Vivino eller noget helt syvende. Husk at reflektere over, hvordan I afgrænser jeres case, og om der evt. er etiske overvejelser, der gør sig gældende. NB: Vi indsamler jeres forslag før vi starter opgaven!

Følgende to delopgaver skal besvares:
– Diskutér, hvordan mediet påvirker eller understøtter de sociale interaktioner,
der foregår.
– Foretag en analyse: Har casen træk af community, netværk eller andre former?

Anbefalet struktur

DEADLINES
Mandag d. 7. oktober kl. 13.00: Annotering af pensums tekster
Tirsdag d. 8. oktober kl. 12.00: Aflevering af udkast til PF2 (feedback som video og tekst)
Torsdag d. 10. oktober kl. 12.00: Aflevering af PF2

Litteratur til Portfolio #2

Fra tekstbogen
Dalsgaard & Ryberg (2022) Digitale læringsrum.
S. 93-125: kap. 6 om ”Interessefællesskab – delingsværktøjer” + kap. 7 om ”Åbne forbindelser: netværksrelationer og netværkseffekter”

Primær tekst til annotering
Garrison, D. R. (2016). Ch. 3 – Technology and Thinking and Ch. 4 – A new era. In Thinking collaboratively. Learning in a Community of Inquiry. Routledge, pp. 25-35 and 37-51. [24 s.] (OneDrive)

Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Polity. Kap. 4. Communities and Networks. S.81-111 (72-98 i den 2010 udgave) (OneDrive)
I dette kapitel præsenterer Baym fem punkter hvorudfra man kan analysere communities. Dette er den teoretiske hjørnesten i dette emne, så læs i bund!

Andre primære tekster
Egenskaber af ‘affinity spaces’, i Gee, J. P. & Hayes, E. (2010). Public Pedagogy through Video Games: Design, Resources & Affinity Spaces. In J. A. Sandlin, B. D. Schultz, J. Burdick (Eds), Handbook of Public Pedagogy: Education and Learning Beyond Schooling. New York and London: Routledge, pp. 185–193. (OneDrive)
Et andet synspunkt om communities. Vi kan sammenligne denne liste af egenskaber med Bayms fem heuristikker om communities.

Videoer om begrebsredskaber
Videoer til medium-theory (Anders Hjortskov) (Panopto)

Videoer til fællesskaber og netværk (Janus Aaen) (Panopto)

Supplerende læsning
NB: listen er lang, men vi vil gerne give indblik i forskellige vinkler om emnet

Klastrup, Lisbeth (2016). Kapitel 1 Hvad er sociale netværksmedier? I Sociale netværksmedier, Samfundslitteratur, s. 8-26. (OneDrive)
Fin dansk tekst om sociale netværksmedier og definitionen på denne. Eksemplerne trækker desuden også på en dansk kontekst, hvilket kan være meget givtigt!

Tusting, Karin (2020). Kapitel ”General Introduction” i Routledge Handbook of Linguistic Ethnoghraphy, s. 1-4. (OneDrive)
Vi vil bruge lingvistisk etnografi i metodefaget (2. semester). Teksten giver et først introduktion om hvilke tilgange, lingvistisk etnografi er inspireret af. Hele bogen er tilgængelig via library.au.

Meyrowitz, Joshua (1994). Medium Theory. I David Crowley & David Mitchell (red.) Communication Theory Today, Polity Press, s. 50-77 (OneDrive)
Det grundlæggende Medium Theory-perspektiv bliver her diskuteret, hvor man arbejder ud fra et todelt spørgsmål: 1.) Hvilke unikke karakteristika findes for det pågældende medie? 2.) Hvilke sociale og kulturelle konsekvenser har brugen af det pågældende medie for fx familielivet, adfærd på arbejdsmarkedet eller samfundet i en bredere forstand?

Meyrowitz, Joshua (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 13(26), 14 pages. https://doi.org/10.7146/mediekultur.v13i26.1090 (OneDrive)
I denne tekst præsenteres tre forskellige perspektiver på medier: medier som kanaler, medier som sprog og medier som miljøer, hvoraf den sidstnævnte metafor er den vigtigste at fokusere på i forhold til det Medium Theory-perspektiv, som vi her vil anlægge.

boyd, danah (2014) It’s Complicated: The Social Lives of Networked Teens. Yale University Press, p. 1-28. https://www.danah.org/books/ItsComplicated.pdf
I denne tekst giver boyd et sociologisk take på undersøgelsen af digitale teknologier – tilmed i en ungdomskontekst. Begrebet “networked publics” bliver introduceret og eksemplificeret.

Gruzd, Anatoliy, Wellman, Barry, & Takhteyev, Yuri (2011). Imagining Twitter as an Imagined Community. American Behavioral Scientist, 55(10), 1294–1318. https://doi.org/10.1177/0002764211409378 (OneDrive)
Wellman og company udfordrer ligesom Baym den traditionelle forståelse af communities, og ser på hvordan twitter kan anskues som et imagined community, hvor folk måske ikke kender hinanden, men føler sig som en del af et større fællesskab alligevel. Overvej hvor der ellers kunne eksistere imagined communities, og tag det med hvis det er relevant i analysen af din case.

Meyrowitz, J. (1986). Part I – Media as Change Mechanisms. I No sense of place: The impact of electronic media on social behavior (s. 1–68). New York: Oxford Univ. Press. (OneDrive)

Goffman, E. (1992). 3: Områder og område-adfærd. I Vore rollespil i hverdagen. Hans Reitzel. (OneDrive)

Jenkins, H. (2004). Why Heather Can Write. MIT Technology review, February. https://www.technologyreview.com/2004/02/06/40304/why-heather-can-write/

Cress, U., & Kimmerle, J. (2018). Collective Knowledge Construction. I F. Fisher, C. E. Hmelo-Silver, S. R. Goldman, & P. Reimann (Red.), International Handbook of the Learning Sciences (s. 137–146). (link fra AU Library)

Granovetter, M. S. (1973). The Strength of Weak Ties. American Journal of Sociology, 78, 1360–1380. http://www.jstor.org/stable/2776392 (OneDrive)

Svendsen, Gunnar L.H., & Svendsen, Gert T. (2016). Trust, Social Capital and the Scandinavian Welfare State: Explaining the Flight of the Bumblebee. Edward Elgar Publishing Limited. (link fra library.au)
Om socialkapital og tillid i de nordiske lande.