DEN UFORMELLE KONTEKST
Udgangspunkt og formål
De studerende gennemfører i uge 47 et mindre forløb i en selvvalgt praksis. Det kan også foregå i uge 46. De har muligheden for vejledning undervejs. Forløbet afsluttes med at de studerende planlægger, gennemfører workshops på kulturinstitutionen Dokk1 i en uformel kontekst. Som en del af forløbet kommer de studerende til fredag eftermiddag til at deltage i en workshop om at udvikle teknologi og leg i børnehave, indskoling og på Dokk1.
De studerende gennemfører på DOKK1 i grupper mindre workshops, som de selv står for. De præsenterer disse workshops i en uformel kontekst for en blanding af indbudte grupper og det publikum, som måtte komme forbi og skal kunne arbejde med at ændre de processer, de havde planlagt.
Undervisningen på denne dag er under planlægning med indhold, sted og omfang, men formålet er at forberede aktiviteter som en del af Litteraturfestivalen Albus, der foregår på Dokk1 (https://www.aakb.dk/om-festivalen).
De studerede bedes efter nærmere aftale at medbringe forskellig hardware og stifte bekendtskab med software udvalgt til formålet. GAI inddrages igennem faglige oplæg.
Erfaringerne fra de gennemførte forløb analyseres i uge 50 igennem produktion og aflevering af blogindlæg. De studerende skal selv mødes med tutorerne hvor de kan diskutere studiet eller foretage sig noget andet.
Skriftlig evaluering igangsættes.
Undervisning – datoer og aktiviteter
Undervisningen foregår delvist online. Tidspunkt for evt. gruppevejledning aftales. Fredag 22.11 kl.10-12.00, Lokale 1915/224. Fredag 22.11 kl. 13-16 Lokale 1915/224. Eller mødelokale 2 på dokk1 13-20. Lørdag 23.11, kl. 10-16 – Dokk1, lokale ikke aftalt
Opgaver
Blogpost
Blogpost 4
Først nogle reflektioner over dagen
Betragt det som overvejelser fra min indre feltdagbog, der kan bruges til jeres egne reflektioner. Jeg synes jeg så nogle potentialer for at beskrive en pædagogik i konteksten af Dokk1. Spørgsmålene følger længere nede og jeg siger det allerede nu: De er ikke nemme. Jeres aktiviteter på bloggen har sat gang i en lang række overvejelser hos mig.
I bliver bedt om at lave 1 video og op til posts under blogpost 4. Den samlede længde af de 3 posts er hvad der svarer til 2-3 A4 sider.
Men først lidt fra feltdagbogen.
- Kendt og ukendt: Det virkede som om, at I alle gik fra kendt til ukendt. I havde alle det at tegne med tusch som en del af jeres aktivitet og det så ud til, at der var en bestemt rækkefølge, hvor det at tegne var først og de digitale teknologier kan sidst eller undervejs. Jeg ved, at nogle af jer havde en mere omfattende rækkefølge af flere elementer, men jeg synes stadigvæk, der var en forskel på hvordan det kendte og det ukendte blev præsenteret og brugt. Det virkede som om, det var nødvendigt med flere introduktioner til både teknologier og brug af dem. Var der er en bestemt rækkefølge, som var nødvendig eller kunne man starte flere steder i jeres processer?
- Uformelt og formelt: Her blev det faktisk ret tydeligt, at Dokk1 kan indeholde en lang vifte fra uformel til mere formel. De to ”sandkasser” med Bluebots indeholdt det meget uformelle og jeres aktiviteter var mere formelt prægede. Med bluebotterne var der noget andet og langt mere uformelt på spil end i det, I ellers lavede på rampen. Eller måske er det rigtigere at sige, at det uformelle dukkede tydligere op omkring bluebotterne end i jeres værksteder. Altså at det egentlig også var hos jer som en del af det enkelte værksted.
- Facilitator og deltager: Her så jeg især facilitatoren dukke op, men også elementer af deltageren, bl.a. fordi I ikke altid selv vidste hvad der kom ud af billederne og selv måtte tænke over hvordan processerne skulle fungere. Men om I selv blev optagede af billeder eller indhold, det ved jeg ikke. Gad vide om der var tidspunkter, hvor I reviderede jeres ideer og aktiviteter mere eller mindre? Forældrene var også interessante at følge især omkring bluebotterne. Her var noget som usædvanligt som en aktivitet, de helt små kunne være med sammen med forældrene. Om de også fandt ud af noget om robotter eller tegninger, det ved jeg heller ikke.
- Analogt og digitalt: Her stod værkstedet frem med borde, materialer til at klippe og skærme til at kigge på og gøre noget med. I forbandt det hele i små stationer eller steder. Man skulle i høj grad sidde ned i jeres værksteder. Der var lidt krop i et af dem. Man skulle både gøre noget og kigge på noget, men aldrig kun den ene del af det. Hvis man ser det som en pædagogisk proces så var alle delene tæt forbundne og vigtige for hinanden. På den ene side kunne det analoge og det digitale adskilles og identificeres. På den anden side var det hele hele tiden både analogt og digitalt. Samtidigt? Sammenflettet? Sammenfiltrede teknologier?
Her er så opgaven til blogposten
- Lav en samlet video på 2-3 minutter og anvend den til beskrivelsen af en praksis. Vælg en eller flere situationer fra Dokk1 eller de to uger ude i praksis. Hvad skete der? Brug billeder, skitser, jer selv som fortæller, osv. Tænk seeren, som en, der ikke var der og skal have en fornemmelse af hvad der er foregået. Prøv i videoen at stille skarpt på, hvad der ret faktisk skete i situationerne.
- Lav elementer af en analyse i en post. I må også her beskrive nogle situationer med ord i en tekst. I kan f.eks. uddybe et foto eller tegning fra videoen. Hvordan var værkstedet stillet op? Hvor langt kom I med jeres lille forløb? Hvad mener I, at deltagerne begyndte at vide mere om, kunne noget andet om efter at have mødt jer? I skal ikke forsøge at bevise eller påstå, at deltagerne pludselig kan alt, for det er materialet ikke omfattende nok til, men hvad har de mødt hos jer, som I mener er betydningsfuldt at udvikle videre i nye værksteder? I vælger selv de tekster, som I vil spille bold op af, men det kunne være Culpepper og Gauntlett om makerspaces, fællesskaber og kreativitet og Tække og Poulsens om den tredje bølge. Omkring det at blive eksperimenterende fællesskab er er der jo også Dittert, Robinson og Thestrup, som har en model for netop den proces, som I måske kunne bruge.
- Hvad ville I lave om i dag? Denne kan laves i en anden post. I skal explicit forholde jer til følgende to muligheder: Hvordan kan jeres forløb forbindes tydligere med det helt uformelle rum på dokk1? I kan her tænke robotterne ind. Og I skal mere spekulativt tænke kroppen ind i de værksteder, som i lavede. Hvordan kan kroppen træde ind i det post-digitale rum? I skal her kigge på min Grenscreen-video for at se et eksempel, hvor krop og leg er vigtigt. Den ligger her og er 8 min lang: https://www.youtube.com/watch?v=jSua22fSUBk&t=130s. Jeg vil også pege på en spændende padlet som handler om GAI i daginstitutioner, som kan give inspiration til jeres tanker: https://padlet.com/ChristofferDithmer/kunstig-intelligens-for-personale-p-daginstitutionsomr-det-i-xp68hi9gt0e446kj
- Lav en model, hvor I placerer jeres aktivitet i en global kontekst, hvor online forbindelser indgår. Det kan laves i en tredje post. I skal tænke jeres visionære model som et fremtidigt pædagogisk rum, I gerne vil have skal ske. Vis og forklar modellen, så andre kan forstå, hvad I vil fortælle. I skal forholde jer til Deweys model for skole og samfund i følgende tekst: Dewey, J. (1907). Waste in education. In: School and Society,
https://www.brocku.ca/MeadProject/Dewey/Dewey_1907/Dewey_1907_toc.html. Det er modellerne på side 95 og 101., I skal tygge på.
Hvordan gør vi så?
Her er det praktiske omkring blogpost 4, for det står ikke i undervisningsplanen. Hver gruppe kigger nærmere på èn anden gruppe. Amplexus kigger på tech-trio, tech-trio kigger på datadrømmen, datadrømmen kigger på 1713, 1713 kigger på de legende, de legende kigger på 15000, 15000 kigger på fremtidens. Fremtidens kigger på amplexus…
I uploader blogposten Tirsdag 10.12 kl. 12 og kommenterer indtil fredag 13.12. kl. 12.
Andet – opgaver defineres løbende
Padlet
Kilder
Primær for uge 47
Beers, M. U. (2021). Coding as a Playground: Routledge, s. 35-44
Dewey, J. (1907) Waste in education. I: School and Society, https://www.brocku.ca/MeadProject/Dewey/Dewey_1907/Dewey_1907_toc.html
Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013). Pragmatismens læringssyn og pragmatisk læringsteori. i Qvortrup, A. & Wiberg, M. (Red.), Læringsteori og didaktik: Hans Reitzels Forlag
Juncker, B. (2020). Åben skole i et kultur- og fritidslivsperspektiv. I Knudsen. L. E. D., Jensen, L. L., Thomsen, A. V. & Fredslund, M. (red.). Åben skole: Syddansk Universitetsforlag, (s.51-71)
Werquin, P. (2010). Recognition of Non-Formal and Informal Learning: Country Practices: OECD. https://www.oecd.org/edu/skills-beyond-school/44600408.pdf
Link med instrukser til og eksempler på brug af Scratch Junior: https://www.skoletube.dk/video/7643588/ff7fe86b8c564693de98cc7c4f9d2a9d
Sekundær for uge 47
Skraldeøen: kortlink.dk/2avgx.
LEGO WeDo: https://lnkd.in/eRi7DtP.
TinkerQube: https://da.upfind.dk/.
MGP 2021. https://lnkd.in/e8-ASAR
Jessen. C. (2004). Uformelle læringsrum: Danmarks Pædagogiske Universitet lokaliseret 04.08.2023 på
http://carsten-jessen.dk/wp-content/uploads/2017/04/uformelle-l%C3%A6ringsrum.pdf
Lyager, M., Heiberg, T. & Lehmann, S. (red.) (2022). PlayBook 3: Playful Learning.
Lokaliseret 04.08.2023 på https://playful-learning.dk/wp-content/uploads/2023/01/PlayfulLearning_Playbook3_DK_Online.pdfStoltz, K. K. & Doneva, A. (2022). Rumkompasset, Danske Professionshøjskoler og LEGO Fonden, lokaliseret 04.08.2023 på https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/180856262/Playspace_Artikel_final.pdf
Primær for uge 50
Paulsen, M. & Tække, J. (2019). Digitalt understøttet faglighed og almendannelse: UP. (s. 200-245)
Culpepper, M. K. & Gauntlett, D. (2020). Making and Learning together. Where the makerspace mindset meets platforms of creativity. Global Studies of Childhood, Vol. 10, Issue 3, Sep. 2020, pp. 264–274
Letnes, M. (2017). Legende læring med digitale medier: Akademisk Forlag
World Economic Forum (2020). Schools of the Future: World Economic Forum.localized 27.01.2020 at http://www3.weforum.org/docs/WEF_Schools_of_the_Future_Report_2019.pdf
Sekundær for uge 50
Kettle, J. (2021). Internettet bruger enorme mængder energi. Hvordan gør vi det mere bæredygtigt?. Blogpost på videnskab.dk. Lokaliseret 26.6.2021 på https://videnskab.dk/forskerzonen/teknologi-innovation/internettet-bruger-enorme-maengder-energi-hvordan-goer-vi-det-mere-baeredygtigt
Klein, N. (2020). Sådan planlægger techindustrien at profitere af pandemien. 22.05.20202, Information
Selwyn, N. (2018). EdTech is killing us all: facing up to the environmental consequences of digital education. Blogpost. Lokaliseret 12.05.2021 på https://www.aare.edu.au/blog/?p=3293
Selwyn, N. (2017). Education and Technology: Bloomsbury, (s. 169-190)
The Royal Society (2020). Digital technology and the planet: The Royal Society. Lokaliseret 224.04.2021 på https://royalsociety.org/topics-policy/projects/digital-technology-and-the-planet/ OECD (2019). Trends Shaping Education Spotlight 18.Play!. lokaliseret 28.04.2021 på : https://read.oecd-ilibrary.org/education/play_a4115284-en#page1