Ja! Se med, når jeg viser hvordan.
Mit design består af en app, der skal understøtte undervisningen på omvisningerne på Nørrebro fra Politimuseet. Appen er tiltænkt at bruges af både omviser og elever. Med appen kan omviseren kombinere små opgaver ved hvert stop på ruten med sine oplæg om den historiske begivenhed. Jeg har taget udgangspunkt i museets omvisning “Oprør”.
Kom med på første stop på omvisningen her!
Appen er bygget op omkring opgaver til de forskellige stop på ruten. Den er skabt ud fra følgende designkriterier:
- bringe genstande ind i undervisningen
- man skal kunne høre tiltagene
- aktivere alle elever
- løsningen skal understøtte mødet med elevernes fysiske omgivelser
- løsningen skal kunne bruges af flere elever på samme device
- inddragelse af forskellige medier
- designet skal passe ind i omvisningerne der max må tage 1,5 time
- designet skal kunne håndtere forstyrrelser.
Se rundvisning i appen her:
Afprøvning af koncept
Den første afprøvning af konceptet med at inddrage elevernes telefoner i omvisningen udførte jeg med 10 gymnasieelever fra det lokale gymnasium. Det første stop på ruten var Jagtvej 69, hvor omviseren fortalte om rydningen af Ungdomshuset.

Efter det introducerede jeg en Padlet for eleverne med billeder af aktionen og billeder af Ungdomshuset. Her kommenterede eleverne på, hvad der gjorde dem nysgerrige ved fortællingen.
Tryk for at se, hvad eleverne er nysgerrige på.
- Hvad er forskellen på Ungdomshuset på Jagtvej 69 og Dortheavej?
- Hvor er menneskene fra Ungdomshuset i dag?
- Hvorfor var det så forkert, at der var et åbent sted, folk kunne være, hvis de ikke havde andre steder?
- Hvorfor blev det solgt?
- Hvorfor kan politiet ikke opføre sig ordentligt, når de gør noget udenfor reglerne?
- Hvem var i huset, og hvad var deres motiv og mål med at være i huset?
- Jeg synes, det kunne være spændende at høre lidt om, hvad Ungdomshuset præcist var. I nævnte, at folk boede i huset, hvilket jeg ikke vidste, men jeg gad godt vide mere om, hvad der præcist skete i huset.
- Det kunne være spændende at høre mere om ejerskab og ideologier. Hvad var motiverne for at afslutte det, men ikke starte det igen, når nu menneskene havde brug for det?
Jeg oplevede, at eleverne var aktive og stillede spørgsmål på en anden måde end, når jeg har været med rundt på de andre omvisninger. Mellem hvert stop diskuterede eleverne, hvad de syntes om Ungdomshuset, og hvad aktivisme vil sige. I refleksionsøvelser undervejs fortalte eleverne, at de havde brug for billeder, lydklip, video eller lignende for at kunne forestille sig fx Ungdomshuset eller Byggeren.
Brainstorm
Efter eleverne havde været med rundt på turen og havde oplevet konceptet holdte vi en brainstormsession. Her skulle eleverne, omviseren og mig i fællesskab komme med ideer til hvordan man kunne åbne historierne om oprørene op.

De input og afprøvingen af konceptet har ledt til en udarbejdelse af prototypen.
Udarbejdelse af prototype
1.

Første prototype lavet i Padlet med billeder af ungdomshuset (jeg har ikke rettighederne).
2.

Low-Fi-prototype lavet som tegning af appen og dens funktioner. Jeg vil gerne teste, om funktionerne virker i byrummet, så jeg vælger derfor at gå videre med en ny prototype med funktioner.
3.

Prototype med funktioner lavet i WordPress med integrationer fra Padlet og YouTube. Websiden er kørt gennem Median for at konvertere webindhold til mobilapp.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.