I denne blogpost vil jeg diskutere to designprincipper, som jeg mener kan forbedre undervisningen på Politimuseet ved at tage udgangspunkt i design thinking tilgangen.
“Show it, don’t tell”
En udfordring i undervisningen på Politimuseet er, at den primært er baseret på monologer. Eleverne efterspørger mere visuelt materiale som videoer, billeder osv. i undervisningen. En elev udtaler, hvordan genstande var det mest spændende aspekt af besøget:
“Der var sådan nogle ting fra krudttønden, det synes jeg var ret vildt. Især det, at I har så mange ting, især fra moderne drabssager og sådan noget, er ret vildt. Jeg tror, det gør det meget mere spændende, fordi der er så mange ting, man kan kigge på og tænke, ‘Oh wow, det var det, de brugte til at udføre den her forbrydelse.’”
– Elev
En anden elev peger på, at det ville have været godt med mere videomateriale:
“Jeg så også, at der var sådan en video fra det der fængselsflugt, og det kunne måske være meget godt at have flere videoer af den slags, hvor man viser eksempler på ting, altså moderne sager.”
– Elev
Eleverne ønsker at få historierne på Politimuseet formidlet gennem andre medier end bare tale, og derfor er mit første designprincip “show it, don’t tell”. Museet oplever dog en udfordring med at bruge læremidler, da undervisningen primært foregår i dynamiske rum (byrum og udstillinger), hvilket begrænser muligheden for at have faste genstande stående.
Relaterbart
Undervisningen på museet omhandler både nutidige sager og historiske begivenheder. En elev udtrykker dog ærgrelse over manglen på nutidige eksempler:
“Lidt ærgerligt, at vi ikke havde noget om sådan noget, der var lidt nyere. Det var lidt tungt det der, sådan var nede i kælderen.”
– Elev
Eleverne ønsker at kunne relatere til det, de bliver undervist i på museet, hvilket kan være en udfordring, da mange af hændelserne er ekstreme eller skete i en anden tid. Her kunne inddragelse af eksempler fra eksempelvis scenariedidaktikken være en spændende tilgang.
Designudfordring og forskningsspørgsmål
En af hovedværdierne i design thinking metoden er, at den bygger på en grundig empirisk undersøgelse af målgruppen for at identificere et reelt problem. Da jeg endnu ikke er færdig med min empiriske undersøgelse på Politimuseet grundet påskeferien, står jeg overfor en udfordring med at definere mine forskningsspørgsmål. Jeg ønsker ikke at fastlægge mig på et forskningsspørgsmål endnu, da det ville modarbejde design thinking tankegangen ved at fokusere på mine egne opfattelser af problemerne i stedet for elevernes.
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan andre håndterer denne udfordring?
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.