What is a sandwich?
Hvad der startede som en simpel madlavningsopgave, udviklede sig hurtigt til et kulinarisk mysterium af nærmest filosofiske proportioner, idet vi søgte at besvare et af menneskehedens ældste og mest dybtgående spørgsmål: Hvad er en sandwich?

Anvendelse af Digitale Teknologier
Digitale teknologier har spillet en central rolle i at vise vores madlavningsproces. Vi har haft stor gavn af at anvende en række kommunikations-, produktions-, samarbejds- og delingsværktøjer. Under gruppemøderne har vi benyttet synkron kommunikation, mens vi under opgavearbejde og videoproduktion har anvendt asynkron kommunikation. Dette har gjort det muligt for os at arbejde effektivt og fleksibelt gennem hele processen.
“Hotdog vs. Sandwich: The Bun-believable Debate!”
Cultures of creativity
I vores madlavningsproces blev vi tydeligt en del af en “Culture of Creativity” ved at tilpasse ressourcer og handlinger til nye formål. For eksempel brugte Anna en lysestage som støtte til sin mobiltelefon (reusing), mens hendes køkken i virkeligheden var en stue (rethinking).
Vores samarbejde omkring madlavningen, de engagerede samtaler om opskrifter og diskussionerne om, hvad en sandwich egentlig er, bidrog til at skabe en fælles kultur (doing).
Idéer som pesto på sandwich inspirerede os alle (sharing), og hvert skridt i processen styrkede både vores individuelle identiteter og vores fællesskab i gruppen (knowing og being) (Cultures of Creativity, s. 6).
Vores Sandwiches




Lifelong kindergarten
For os handler leg ikke kun om planlagte aktiviteter, men også om en grundlæggende tilgang til at opleve og interagere med verden på. Leg er en essentiel del af, hvordan vi forstår, interagerer og engagerer os i vores omgivelser.(jf. Resnick, 2018; Cultures of Creativity, s. 15). Vi havde en eksperimenterende og legende tilgang til opgaven.
9 svar til “Blogpost 1 – Madlavning m. De Legende Legender”
-
Det gør det både helt vildt forvirrende og tilføjer samtidig et særligt sjovt lag af afkodning og måske næsten sin helt egen modalitet, at billedet af jer og billederne af det i laver, ikke hænger logisk sammen i videoen 🤣
Måden hvorpå I har bygget jeres video op og på sin vis delt den i forskellige bidder, med hver sin kategori, kobler sig ret fint til det processuelle i madlavning, men også til modellen (C.O.C.) og dennes dimensioner. Det kunne være interessant at høre jeres take på hvilken dimension jeres diskussion om en sandwich er en hotdog hører til, eller om den kan hører til i alle fire?
Fedt med et lille statement til sidst – det giver et billede på hvordan jeres kreative kultur er stykket sammen (mere eller mindre filosofisk?).
-
Wauw, igen bliver jeg bare sulten ved at kigge på det, I laver. Jeg noterer mig galleriet med lego fra vores fælles fysiske dage. Her brugte I at lægge skærmen på den bærbare ned, så man kunne se lego, mens det blev bygget. Betød jeres erfaringer herfra noget for jeres nye opstilling omkring sandwichene? I synes selv at pege på sammenhængen i jeres lille galleri.
Interessant at I diskuterer, hvad en sandwich er – eller kan være. Det ser ud som om at netop det spørgsmål har været vigtigt. Det lyder i jeres samtaler og det lyder i den visuelle look i jeres video. Det giver et interessant omdrejningspunkt for deres møde. Det er ikke bare at spise noget sammen, det er det at eksperimentere med, hvad det vil sige at spise noget bestemt sammen online? Kunne denne måde at gøre tingene på medføre, at sandwichene blev anderledes? Altså at jeg som deltager inspireret af måden de andre laver sandwich på, så laver en ny version selv næste gang, vi mødes og snakker og spiser? Eksperimentet bliver omdrejningspunktet for den her nye kultur som mødes?
Jeg noterer også, at I viser rundt og fortæller om køkkener og hjem – man ser endda et glimt af Amsterdam, mener jeg at kunne se! I viser her en potentiel udviklingsmulighed med det mobile medie, hvor vi får lov til at se andre steder. Steder, som betyder noget for deltagerne og kan inspirere, udfordre, udvide den fælles kreative kultur.
-
Hej 1713
Spændende at blive taget med ind i jeres proces op til jeres online dining – alt fra brainstorm til indkøb. Var der mon kriterier for udvalget af jeres ingredienser?
I jeres mindmap fremgår det, at I havde spurgt ChatGPT om inspiration til jeres opskrifter, hvordan kom dette i anvendelse?Hvordan foregik jeres madlavningsproces? Lavede i maden synkront, asynkront eller måske nærsynkront?
Præsentation af medieøkologi – fedt! Var det en aktiv udvælgelses proces af medier og hardware i jeres proces?
Afslutningsvis var det tankevækkende (på en postiv måde), at I retter spørgsmål mod os som modtager. Hvorfor tog i det valg?
Virtuel high-five fra femtentusindottehunderedeseks
-
Hej Legende legender
Jeg havde lige for mange faner åbent da jeg skulle poste kommentarer, så her kommer den rigtige til jer (jeg kunne ikke finde ud af at slette den forkerte) 🙂
Nøj hvor det ser ud til at I hygger jer!
Spændende tanker om definitionen på en sandwich – hvad er jeres definition?
Hvad var jeres udgangspunkt for de sandwich i skulle lave? Havde I sat krav til hvad de skulle indholde? Havde I defineret sandwich på forhånd?
I nævner skift mellem synkron og asynkron kommunikation som noget, der giver en positiv effekt og dertil jeres eksperimenterende + legende tilgang – det vækkede en nysgerrighed hos os, hvordan kommer det faktisk til udtryk i jeres proces?
Virtuel high-five fra femtentusindottehunderedeseks
-
-
Hej De Legende Legender,
“What is a Sandwich?” Det spørgsmål får vi svar på eller i hvert fald et svar på det. Det kan være mange forskellige ting, hvilket vi kan se på jeres billeder! Dejligt med alle de forskellige billeder.
Det er tydeligt, at I har haft en god og lærerig oplevelse med madlavningen. Billederne viser meget godt, hvordan I arbejdede sammen og skabte en positiv atmosfære. Hertil giver jeres blogpost en god følelse af, hvordan samarbejdet og det sociale element har spillet en stor rolle i jeres proces.
Venlig hilsen
Fremtidens IT didaktiker -
Hejsa Legende Legender
Her kommer kommentarerne fra 1713
Overskriften “What is a sandwich” skaber nysgerrighed fra start og giver lyst til at undersøge begrebet sammen med jer.
Både jeres video, der er virker som et autentisk one-take med humoristiske og “barnlige” indslag samt jeres indledende tekst, skaber et uformelt og inviterende miljø, hvor man får lyst til at lege med.
Det virker godt at I opererer med to kameraer, så man så at sige får jer fra flere vinkler. Som nævnt i en anden kommentar, kan det både være noget godt og mindre godt, at systematikken i hvilke billeder, der hænger sammen med hvilken person, er ulogisk, fordi det på den ene side forvirre og på den anden side, skærper ens opmærksomhed.
I virker til at skabe en god balance på jeres post og I jeres video mellem, det at lære hinanden at kende, det at eksperimentere med formater og opstilling og det at lave maden.
Vi er nysgerrige på at høre jeres egne refleksioner over, hvad I ville gøre anderledes en anden gang, hvis I skulle tage den kreative og legende dimension til next level. I er sjove!
-
Kære Legende Legender
The bun believable debat…. YES, det er sjovt, og i øvrigt lidt af et ice breaker emne at starte ud med. Det løsner altid op på stemningen med noget uformelt og lidt fjollet i gruppesammenhænge. Den note tager vi med videre. Tak.
Sjov og fængende video med fine overgange og i øvrigt dejligt med en præsentation af jeres madlavningsområde:D
Hvordan oplevede I det at spise sammen online? Faldt snakken naturligt og var det mon noget, som I kunne gøre igen?
Mange Hilsner
Tech Trio
Godt tænkt at lade ingredienserne være et individuelt valgt – det giver mulighed for fri kreativitet indenfor den ret brede ramme “SANDWICH” og desuden mulighed for at lade sig inspirere af hinanden og måske påvirke hinandens madlavningskultur og præferencer.
-
Kære Legende Legender
The bun believable debat…. YES, det er sjovt, og i øvrigt lidt af et ice breaker emne at starte ud med. Det løsner altid op på stemningen med noget uformelt og lidt fjollet i gruppesammenhænge. Den note tager vi med videre. Tak.
Sjov og fængende video med fine overgange og i øvrigt dejligt med en præsentation af jeres madlavningsområde:D
Godt tænkt at lade ingredienserne være et individuelt valgt – det giver mulighed for fri kreativitet indenfor den ret brede ramme “SANDWICH” og desuden mulighed for at lade sig inspirere af hinanden og måske påvirke hinandens madlavningskultur og præferencer.
Hvordan oplevede I det at spise sammen online? Faldt snakken naturligt og var det mon noget, som I kunne gøre igen?
Mange Hilsner
Tech Trio
-
Hej Legende Legender,
Super fin blog! Overskrifterne “What is a sandwich” og “Hotdog vs. Sandwich: “The Bun-believable Debate!” er både sjove og catchy og man får lyst til at se og læse mere.
Videoen er let at følge med i og det er rart, at I lige viser rundt i jeres køkkener/stue – så får man lov at se lidt af jer “backstage”.
I skriver: “Idéer som pesto på sandwich inspirerede os alle (sharing), og hvert skridt i processen styrkede både vores individuelle identiteter og vores fællesskab i gruppen (knowing og being)”, det kunne være interessant, at få uddybet på hvilke måder jeres indivduelle identiteter blev styrket?
Amplexus
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.