Blogpost 2 – En spandfuld af efterårsæbler

Video: Efterårsstemning

Efterårets Udtryk: Sanselige Sæsoner på Tværs af Fag

Vores aktivitet er tænkt til en 3. Klasse. Vi bedømmer dette ville være en god alder, da eleverne har begyndende engelske egenskaber såsom at stave og læse samt har de øvet deres udtrykkelsesevne i sproget. Vi formoder også at eleverne kan finde noget vi ikke kan. Vi vil undersøge årstider/sæsoner i et sanseligt perspektiv med udgangspunkt i efteråret.

Forløbet kunne være på tværs af dansk, engelsk og billedkunst med fokus på enten det skriftlige eller visuelle produkt. Følgende er en ide til en opbygning af nogle undervisningsgange.

Som første introduktion til forløbet vil der være fokus på at danne en forståelse for sæsonerne i det givne fag eller klassens time. Dette kunne med fordel inkludere naturen i form af en gåtur i det omliggende område. 

Følgende er eksempler på billeder man kunne tage

Bagefter vil man sætte eleverne til at lave egen produktion af et produkt i mindre grupper (2-3) som er inspireret af efteråret. Dette kunne enten være et digt, en tegning eller et taktil produkt (måske et blad). Underviseren har lavet en padlet til klassen. Hver gruppe sætter deres produkt ind på gruppens padlet. 

Til næste gang skal grupperne have kommet med kommentarer til de andres grupper → refleksion.

Næste gang sidder klassen i mindre grupper. De bliver sat sammen med en anden lille gruppe, hvor de tilsammen skal forvandle hver af medlemmernes værker ved hjælp af AI. Det er bevidst at eleverne ikke er blevet introduceret til AI, da vi ønsker eleverne afprøve gennem learning by doing og at lære af hinanden. I slutningen har underviseren lavet en stor padlet til hele klassen, hvor hver elev uploader deres originale værk og deres AI generede værk. 

Til sidst vil underviserne sætte elever til at reflektere i de mellemstore grupper hvor hele klassen vil i plenum evaluere forløbet: Hvad gav mening? Hvad gav ikke mening?Hvad var sjovt?

Fra Analoge Oplevelser til Digital Samproduktion

Vores læringsaktivitet finder sted i både det individuelle rum og arbejdsgruppen, og bevæger sig i et spændingsfelt mellem det digitale og analoge, sanser og teknologi.

Anvendelse af GAI

I anvendelsen af GAI til generering af billeder har vi lagt fokus på ‘sanser’, da det bl.a. er interessant hvordan ‘velduftende spandfuld’ bliver fortolket visuelt af GAI. GAI fungerer bl.a. her som en kognitiv partner, der udvider elevens handlekraft ved at eleven nu på meget kort tid kan skabe et visuelt produkt (Dalsgaard og Ryberg, 2022).

Refleksioner over vores læringsaktiviteter og -rum

I undersøgelsesfasen af vores læringsaktivitet vil der være fokus på at danne en forståelse for sæsonerne, ved bl.a. at gå en tur og opleve/sanse efteråret. I konstruktionsfasen producerer eleverne i mindre arbejdsgrupper et produkt inspireret af efteråret, som deles på en Padlet. I kommunikationsfasen går eleverne i dialog med hinandens produkter ved at kommenterer, og åbne op for refleksioner. Som digital teknologi udvider Padlet arbejdsgruppens muligheder for samarbejde, at dele og opbygge viden kollaborativt. Når eleverne genbesøger deres første produkt med henblik på at generere noget visuelt, bevæger vi os igen ind i undersøgelsesfasen. Vi bevæger os over i konstruktionsfasen ved at producere billeder, som efterfølgende kan deles og præsenteres, dvs. kommunikeres. Vi har på den måde forsøgt at tilrettelægge en samproduktion, hvor teknologi både udvider individets handlekraft og giver mulighed for kollaborativ vidensopbygning. Derudover udvider Padlet tilgængelighed og synlighed af de andre gruppers produkter (Dalsgaard og Ryberg, 2022).

Fra: Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg: Digitale læringsrum. © Forfatterne og Samfundslitteratur. 2022, s. 13.

Afsluttende spørgsmål til holdet:

  • Hvordan mener I, at man bedst kan videregive følelsen af sanser gennem et billede?
  • Kan digitale teknologier ændre vores grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at erfare verden?
  • Hvordan tænker i at forløbet eventuelt justeres for at fremme et bedre samarbejde og refleksion blandt eleverne, og hvor ser i muligheder for at etablere interaktion med omverden ift. åbne forbindelser?

Litteratur

Dalsgaard, C. & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum: Samfundslitteratur.


Comments

7 svar til “Blogpost 2 – En spandfuld af efterårsæbler”

  1. Vigtigt spørgsmål – omkring Gai og forandret oplevelse af verden. Jeg noterer mig, I skriver digitale teknologier i teksten. så i sidder nok og tænker på, om det kunne dække flere teknologier end lige GAI. Tænker jeg lige jeres video med, så må det jo også dække digitale medier.

    Jeg ser også billedet fra filmen The Matrix og notererer mig at I henter fortællingen ind også. The Matrix er interessant, fordi den taler om det med at være i en digital verden. Men med 25 års afstand til filmen, vil jeg mene, at den både handler om at komme ud af og handle i det digitale, hvad det så end er. Altså mere tvetydig end den måske oprindelig blev forstået.

    Jeres video er jo et godt eksempel at være nogle, der fortæller om efteråret. Det er jo i sig selv en digital fortælling. der er truffet valg og sat spørgsmål igang. Mit eget bud er, at GAI forandrer alt, indtil vi selv begynder at bruge det, for så forandrer det intet. Det er blot et værktøj mere, som måske kan bruges til at tale om det liv, vi vil leve…

    Åbne forbindelser? masser, I har allerede lavet den første video om efterår. Det kunne sendes derud på mange kanaler. Måske i forskellige versioner afhængig af hvilken kanal, vi taler om…

  2. Hej Legende Legender,

    En sand efterårsstemning kom frem, efter at have set jeres video!
    Det er spændende tænkt, at I har forsøgt at integrere sanserne i jeres aktivitet og kombinere det med AI. Jeres fokus på, at eleverne får mulighed for at arbejde på tværs af fag og se sammenhænge mellem forskellige emner, er en rigtig god idé.

    I spørger bl.a. ind til, hvordan man bedst kan videregive følelsen af sanser gennem et billede?
    Et interessant perspektiv kunne være at se på, hvordan hjernen kobler sanserne til det limbiske system, som er ansvarlig for vores hukommelse og følelser. Kan vi fremkalde dufte, lyde, indre billeder, smage eller taktile fornemmelser gennem minder? Der er noget, der peger på, at vi kan – i hvert fald en ‘mental repræsentation’ af den duft (Sharma & Estes 2024).

    Hvis det at tænke på en bestemt duft aktiverer de områder i hjernen, som er relateret til lugtesansen, så burde den aktivering kunne give os en oplevelse, der minder meget om at dufte noget i virkeligheden, selvom der ikke er nogen fysisk duft til stede. I så fald kunne et billede af en efterårsskov eller en beskrivelse af tørre blade og muld bringe minder om en særlig duft frem, hvis man har erfaringer med de dufte.
    Det ville være spændende at dykke endnu mere ned i!

    Tak for at sætte gang i nysgerrigheden hos os, i hvert fald.
    – 1713

    Læs mere: Varun Sharma, Zachary Estes, Seeing is smelling: Pictures improve product evaluations by evoking olfactory imagery, International Journal of Research in Marketing, Volume 41, Issue 2, 2024, Pages 282-307,
    ISSN 0167-8116, https://doi.org/10.1016/j.ijresmar.2024.02.001.
    (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167811624000077)

  3. Halløjsa!
    Skide fed vinkel i har!
    Som modtager føler jeg at videoen formår at skabe en varm følelse igennem nogle af billederne, derudover formår videoen også at skabe en stemning hvor man føler man nærmest kan dufte æblekagen. Det kan selvfølgelig være grundet det visuelle, lydmæssige og at ens fantasi kommer med i processen.
    Jeg synes det er en spændende vinkle, som i har brugt AI på og har haft fokus på sanserne. Det afspejler sig også i jeres aktivitetsbeskrivelse, hvor temaet er efterår og hvad det kunne indebære.
    Det bliver spændende hvor næste skridt fører hen. Ser frem til at følge med på sidelinjen! Og få en masse inspiration.

    /Datadrømmerne

  4. Hej Hej

    I har lavet et spændende og velovervejet projekt! “Efterårets udtryk: Sanselige sæsoner på tværs af fag” er en interessant måde at engagere 3. klasse-elever på ved at kombinere sanselige oplevelser med kreativitet og teknologi. At lade eleverne udforske efteråret gennem en gåtur og derefter udtrykke deres oplevelser i grupper fremmer både deres kommunikation og samarbejdsevner.

    Den måde, I interagerer GAI i processen, er virkelig fedt: det giver eleverne mulighed for at udforske deres kreative evner og lære gennem “learning by doing.” Når eleverne forvandler deres egne værker med AI, før de præsenterer dem på Padlet, skaber det en innovativ kombination mellem det analoge og digitale.

    Her fokuseres der på det sanselige og det æstetiske, hvilket ikke kun styrker deres sproglige færdigheder, men også giver dem en dybere forståelse af naturen omkring dem. Det er en inspirerende måde at kombinere forskellige fag og metoder på!

    – Fremtidens-IT-didaktiker

  5. Det er spændende, at I bruger teknologi til at forstærke sanseoplevelser. AI bliver hos jer mere end bare et værktøj – det er en metode til at interagere med verden på, hvor visuelle og auditive elementer søger at skabe en taktil fornemmelse. Forbindelsen mellem elever og natur er måske en ret fin vinkel til at styrke digitale kompetencer?

    Det er super at the Matrix får et lille spot hos jer – jeg synes det er en super vigtig, omend ubehagelig, side af sagen at reflektere over. Hvis vi kan sanse gennem interaktion med teknologi – overskrives behovet for at interagere i det autentiske miljø så?

    For mig er det vigtigste i at videregive sanser i et billede farvevlag. Vi tillægger værdi til farver, ofte ubevidst, og kunstnere har spillet på de tendenser i århundreder. I jeres video ser jeg også et farvevalg, som nok ikke et helt tilfældigt.

    Jeg håber på at der kommer mere om “sanser gennem teknologi” fra jer!!

    Kram fra Amplexus

  6. Hej Legende Legender

    Super spændende at bliver taget med i processen omkring jeres tanker i padletten.

    Følelsen af sanser er svært at kommunikere gennem et billede, da de to ting i forbindelse med hinanden virker abstrakt. Vores bedste bud på at kunne beskrive følelser gennem et billede er ved hjælp af lys, lysindfald i kompositionen, toner og farver i billedredigeringen. Det er meget interessant at starte en samtale om hvilke sanser forskellige folk tolker ud fra et billede. Kan man fortolke sanser fra et billede gennem et andet billede, eller et andet artefakt? Er det mon i orden at tolke på sanser og hvad de betyder for en? Det tænker vi måske godt kan lade sig gøre, netop for at gør børn/elever mere bevidste om dem selv og hvad der sker i dem.

    Fedt med learning by doing og de bare får lov at springe ud i det og prøve tingene af. Ift. Spørgsmålet om digitale teknologier kan være med til ændre den måde vi opfatter verden på, er svaret herfra 100% ja! For at gå helt tilbage er muligheden for at tage film og billederne noget der har gjort at vi langt nemmere kan dokumentere og lagre de ting vi opfatter og finder spændende og noget vi vil mene har ændret verdensopfattelsen radikalt, især de seneste 30 år ift. De delingsmuligheder internettet giver, her tror vi blot at AI er et af de næste skridt i måden teknologien kommer til at forandre verden på.

    Til slut kunne man overveje at skabe et forum, hvor eleverne har mulighed for at tale sammen om øvelserne og kunne stille spørgsmål til hinanden. Da følelser og sanser er individuelt, kunne dette måske også skabe rum for at tale om noget så komplekst for børn som empati? Kunne man mon åbne projektet op for forældrene til et forældremøde, og inkludere dem i dannelseselementerne i opgaven her?

    Virtuelt Highfive fra

    Femtentusindottehundrereseks.

  7. Hej de legende legender!

    Utrolig flot gennemgang af jeres aktivitet, som var utrolig spændende at læse om. Det er virkelig en fed vinkel at have fokus på sanser og brug af GAI. Det er også en spændende refleksion, hvorvidt at digitale teknologier kan ændre vores perception af verden og den måde vi sanser på – Vermeulen (2023) refererer til undersøgelser hvor GAI er brugt til forskellige forsøg af sansestimuli, bl.a. hvordan følelsen af smerter kan reguleres via GAI (hvilket vi fandt interessant og reflekterede over ud fra jeres aktivitet ift hvordan GAI kan påvirke måden vi sanser på).

    I har udarbejdet en interessant aktivitet som sætter mange refleksioner igang, og en flot aktivitet som har en rød tråd mellem analog og digital til undervisningsbrug.

    – TechTrio

Skriv et svar