{"id":363,"date":"2024-12-10T10:56:47","date_gmt":"2024-12-10T10:56:47","guid":{"rendered":"https:\/\/itdd.au.dk\/datadroemmen\/?p=363"},"modified":"2024-12-10T14:37:33","modified_gmt":"2024-12-10T14:37:33","slug":"analyse-praksisuge-versus-dokk1-erfaringer-og-observationer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/itdd.au.dk\/datadroemmen\/2024\/12\/10\/analyse-praksisuge-versus-dokk1-erfaringer-og-observationer\/","title":{"rendered":"Analyse: Praksisuge versus Dokk1 \u2013 erfaringer og observationer\u00a0"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Figur 1 <\/p>\n\n\n\n

Konceptet <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som det ses i figur 1, var det oprindelige koncept bygget op omkring f\u00f8rn\u00e6vnte 3 arbejdsstationer, som henholdsvist var Arbejdsstation 1) analog, med h\u00f8jtl\u00e6sning, tegning og skitse som elementer<\/em>; Arbejdsstation 2) Digital\/analog, med genstandsfeltet for konceptet \u2013 nemlig fort\u00e6llingen samt deltageres valgprocesser som elementer<\/em>; Arbejdsstation 3) Digital, med AI-billede samt tekstgenerering som elementer<\/em>. Konceptet l\u00e6ner sig tungt ind i Deweys erfaringsl\u00e6re (Dewey, 1907) hvor deltagerne f\u00f8rst blev involveret i en oplevelse, som gav rum for undring over hovedpersonens frygt for havet. Denne undring skulle agere genstandsfelt for deltagernes unders\u00f8gelse af pigens frygt og sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn for de valg, deltagerne skulle tage undervejs i processen samt for deres egen kreative proces.  <\/p>\n\n\n\n

Erfaringer fra feltstudie <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Under vores feltstudier udf\u00f8rtes konceptet i praksis ved, at \u00e9n vejleder faciliterede alle aktiviteter p\u00e5 en af arbejdsstationerne. Dette tillod at vi kunne agere en vejleder, som var fysisk til stede (arb.st.1) og to, som var aktive online gennem Teams (arb.st.2 og 3). I udviklingen samt under udf\u00f8rslen af konceptet arbejdede vi aktivt med de knudepunkter, som opstod ved: skift mellem arbejdsstationer samt mellem digitale og analoge aktiviteter. Fx. blev vi klar over i udviklingen af konceptet, at der var et knudepunkt fra bev\u00e6gelsen mellem arbejdsstation 1 til 2. Her skulle vejleder 1 fotografere deltagernes tegning, sende den til vejleder 2, som skulle gemme billedet i en s\u00e6rlig mappe p\u00e5 computeren samt navngive det korrekt. Selvom processen her kunne udf\u00f8res forholdsvist hurtigt og derved ikke skabte uhensigtsm\u00e6ssig ventetid br\u00f8d det alligevel med det potentielle flow i deltagernes kreative proces. <\/p>\n\n\n\n

I praksisugen arbejdede vi aktivt med at de andre to vejledere i dette knudepunkt, skulle facilitere relevant dialog for deltagernes proces for at vedholde fordybelse. I vores feltstudier observerede vi hvordan lav grad af kobling mellem selve fort\u00e6llingen om \u201cPigen der var bange for havet\u201d og arbejdsstationerne samt deres tilh\u00f8rende aktiviteter, resulterede i mindre motivation, d\u00e5rligere engagement samt at deltagerne ikke oplevede en st\u00f8rre meningsfuldhed i konteksten. Herved arbejdede vi aktivt med at itales\u00e6tte fort\u00e6llingen p\u00e5 arbejdsstation 1 og 3, n\u00e5r deltagerne skulle arbejde indirekte med fort\u00e6llingen gennem fx. tegning eller AI prompts. N\u00e5r deltagerne arbejdede direkte med fort\u00e6llingen p\u00e5 arbejdsstation 2 var pr\u00e6missen bl.a. at de skulle foretage nogle valg for hovedpersonen, hvorfra historien udviklede sig videre fra. Herved besluttede vi at inddrage og tydeligg\u00f8re de valgprocesser, som deltagerne gennemgik p\u00e5 den analoge og digitale arbejdsstation for at skabe tydeligere og mere meningsfuld kobling mellem aktiviteterne. Det skete fx. ved at vejlederen italesatte hvordan deltagerne skulle tage valg om pigen udseende og ved kobling mellem det de h\u00f8rte i fort\u00e6llingen – at pigen var bange \u2013 til det, at tegne en, som ser bange ud. <\/p>\n\n\n\n

Ved arbejdsstation 3, s\u00e5 vi et potentiale ved at anvendelse af K.I.S.S (Keep It Simple, Stupid), da vi oplevede, at fokus forsvandt fra form\u00e5let, og forslagene til prompts ikke var knyttet til fort\u00e6llingen. De\u00a0tog i stedet udgangspunkt i mindre detaljer, som deltagerne fandt interessante undervejs fx, en krabbes farve og st\u00f8rrelse. Derfor besluttede vi at have maksimum 3 iterationer, s\u00e5 fokus forblev ved frygten og det, eleverne b\u00f8d ind med. P\u00e5 den m\u00e5de kunne vi sikre, at vi l\u00f8bende koblede den originale skitse, og beholde et naturligt flow i processen. Slutteligt erfarede vi, at der ligger et potentiale som facilitator i at gribe deltagernes umiddelbare m\u00e5de at deltage p\u00e5, ogs\u00e5 hvis denne var fjollet eller negativt ladet. N\u00e5r deltagerne fik opstillet et rum, hvor det var \u201clovligt\u201d at mene hvad man ville om konceptet og hvor der var plads til fjol og grin, opstod der et mulighedsrum for at deltage p\u00e5 egne pr\u00e6misser. Herved blev det formelle rum udfordret, da det uformelle fik ret til at v\u00e6re genstandsfelt for m\u00e5let med workshoppen. Dog var det sv\u00e6rt at g\u00f8re konteksten helt uformel da vi i praksisugen arbejdede ind i en skolekontekst, hvor deltagerne var fysisk til stede p\u00e5 deres skole. Konteksten havde herved stor betydning for konceptets afvikling, hvorfor det blev ekstra interessant at afvikle workshoppen p\u00e5 Dokk1.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Udf\u00f8relse af workshop p\u00e5 Dokk1<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Her gik konteksten nemlig fra at v\u00e6re formel til mere uformel, fra at v\u00e6re baseret p\u00e5 delvist online facilitering af vejleder til helt fysisk facilitering af vejleder samt fra at v\u00e6re baseret p\u00e5 dialog mellem vejleder til b\u00f8rn\/unge til at v\u00e6re baseret p\u00e5 dialog mellem vejleder til b\u00f8rn og voksne. Vi havde som udgangspunkt store vanskeligheder med at re-designe konceptet s\u00e5 det passede ind i den nye kontekst, men endte p\u00e5 en l\u00f8sning hvor vi for det f\u00f8rste optog h\u00f8jtl\u00e6sningen, s\u00e5 den gik fra at v\u00e6re synkron (alts\u00e5 live) til at v\u00e6re asynkron (optaget p\u00e5 forh\u00e5nd). Herved kunne deltagerne tage h\u00f8retelefoner p\u00e5 og lytte til fort\u00e6llingen, mens de enten l\u00e6ste med eller kiggede p\u00e5 egen visuel produktion i fort\u00e6llingen. Dette valg tog vi b\u00e5de for at forebygge mod st\u00f8j fra de andre workshops, skabe en mere fordybende og intens oplevelse for deltagerne samt for at give facilitatorerne tid og plads til at afvikle knudepunkter. Vi valgte ligeledes at samle arbejdsstationerne til alle tre at foreg\u00e5 ved samme bord. Herved undgik vi sammenst\u00f8d og kaotisk bev\u00e6gelse p\u00e5 standen. <\/p>\n\n\n\n

Ved at \u2018sammensmelte\u2019 de tre arbejdsstationer oplevede vi et bedre flow, s\u00e6rligt for den yngre m\u00e5lgruppe, som var de 2-4 \u00e5rige, hvor det var tryggest at forblive siddende samme sted. Vi observerede ligeledes at dette iscenesatte koblingen mellem stationerne og aktiviteterne, da fort\u00e6llingen blev omdrejningspunkt eller \u201clim\u201d for alle processerne omkring samme bord. Slutteligt \u00e6ndrede vi den sidste aktivitet fra at v\u00e6re en AI-tekstgenererings-opgave til at foreg\u00e5 i Scratch Jr. Her skulle deltagerne animere slutningen i stedet for at skrive den i samarbejde med en AI. Dette valg tog vi b\u00e5de for at undg\u00e5 GDPR problematikken, men ogs\u00e5 for at skabe en tydeligere kobling mellem de analoge tegne processer og den digitale produktion af fort\u00e6llingens slutning. <\/p>\n\n\n\n

For at komme med en konkret situation fra Dokk1, deltog en familie p\u00e5 to piger og deres mor og far undervejs i workshoppen: <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Billedet her illustrerer hvordan en enkelt lille teknologi, kan v\u00e6re med til at skabe en meningsfuld, koblende, social og inkluderende oplevelse i konteksten.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Dette lille vidunder af en teknologi (en jack-splitter) gjorde det muligt at alle deltagerne kunne lytte til samme fort\u00e6lling synkront, hvorfor de fik et f\u00e6lles udgangspunkt at arbejde fra, for\u00e6ldrene fik mulighed for at overtage dele af vejledningen, hvorfor facilitatorerne kunne tr\u00e6de mere i baggrunden og b\u00f8rnene havde en eksplicit f\u00e6lles forst\u00e5else at tale ind i n\u00e5r de arbejdede med fort\u00e6llingen. Med det, at for\u00e6ldrene kunne overtage vejledningen, mener vi at for\u00e6ldrene fx. Kunne reagere med ansigtsudtryk p\u00e5 fort\u00e6llingen. Dette var anledning til at b\u00f8rnene lagde s\u00e6rligt m\u00e6rke til noget i fort\u00e6llingen. I situationen her agerede faren en meget aktiv rolle og sagde p\u00e5 et tidspunkt at \u201cdet er ligesom om vi skriver historien selv\u201d. P\u00e5 den vis blev gr\u00e6nserne for rollerne; facilitator og deltager, visket mere ud og konteksten gik fra at v\u00e6re mere baseret mere p\u00e5 structured-play til common-play (Thestrup, 2022). Et andet interessant element i situationen her, er at vi p\u00e5 billedet kan se, hvordan b\u00f8rnenes tegning af pigen b\u00e5de indg\u00e5r analogt og digitalt. Herved blev deltagernes produktioner en eksplicit del af fort\u00e6llingen, hvorfor alle fort\u00e6llinger blev unikke og forskellige fra hinanden. Dette iscenesatte ligeledes bev\u00e6gelsen fra structured-play over mod common eller free-play (Thestrup, 2022). <\/p>\n\n\n\n

Perspektivering <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Eftersom vi m\u00e5tte re-designe vores workshop, s\u00e5 den kunne tilpasses et uformelt rum, var det samtidig n\u00f8dvendigt at tage h\u00f8jde for at m\u00e5lgruppen nu bestod af helt sm\u00e5 b\u00f8rn. Derfor gik vi fra at have en meget line\u00e6r og stringent tilgang, som bestod af mange skift og lag til at v\u00e6re i en mere \u00e5ben proces, som tillod flere stop undervejs og plads til fordybelse ved at give mulighed for at v\u00e6re i d\u00e9t, som barnet fandt interessant. Dette kunne eksempelvis v\u00e6re en l\u00e6ngere og dybdeg\u00e5ende samtale om den transformation, der skete fra den analoge til den digitale aktivitet. Dette ved at tale om deres tegninger og det AI-genererede billede. Dertil gav vi plads til at \u201cshuffle\u201d mellem aktiviteterne, som deltagerne fandt interessant. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af vores feltstudier i praksis, og de observationer, vi gjorde p\u00e5 Dokk1, ville vi g\u00f8re f\u00f8lgende anderledes for at forberede deltagernes oplevelse: <\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Forkorte processen, s\u00e5 den kan udf\u00f8res p\u00e5 maksimum en halv time, men med plads til forl\u00e6ngelse, hvis deltagerne er dybt engagerede.  <\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
      \n
    1. At deltagernes tegninger indg\u00e5r i st\u00f8rre grad i fort\u00e6llingen, ved fx at inddrage disse i den sidste animationsproces, og g\u00f8re tegningerne levende ved bev\u00e6gelse. P\u00e5 den m\u00e5de kan deltagerne f\u00e5 en st\u00e6rkere forbindelse mellem proces og produkt.  <\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

      Litteraturliste:  <\/strong><\/p>\n\n\n\n