Datadrømmen

En rejse gennem fortiden, nutiden og fremtidens lag

Aktivitet 1 – En billedserie

Introduktion: Billedserien “1980’erne og 1990’erne – til mediedebatten i dag” blev udvalgt, da den illustrerer hvordan debatten om teknologiens indflydelse på børn har udviklet sig. På billedet ses en masse mennesker i en forsamling, og i den tilhørende tekst står en kort beskrivelse af hvad mediebatten omhandlede i 1980’erne og 1990’erne: den første introduktion til teknologi gennem computerspil, og den bekymring, det medskabte. Sidenhen har teknologien været i stor udvikling, men spørgsmålet om, hvordan det påvirker børn, er stadig centralt i dag. Transformation ses i det nedenstående AI-genereret billede, der omhandler problematikkerne dengang og i dag.

I nutidens mediedebat er der særligt fokus på børns skærmforbrug, og disse nyheder pryder fra tid til anden forsiderne med en række anbefalinger til at få skabt et sundt forhold til skærmen. Hvorfor er børnenes skærmforbrug steget så markant de seneste par år? Hvilken rolle spiller forældrenes eget forbrug? For at kunne få svar på de ovenstående spørgsmål har vi udviklet et spørgeskema, der henvender sig til forældre. Hvis man er forælder og har lyst til at besvare, kan spørgeskemaet ses her. Alle besvarelser er anonyme.

Titel: “Medieforbrug i forvandling.”

Billedet illustrerer, hvordan mennesker har modtaget nyheder igennem tiden, hvilket ses i de fire forskellige eksempler. Det viser udviklingen fra mundtlig overlevering til aviser, videre til tablets og mobiler, med et bud på, hvordan nyhedsformidlingen potentielt kan udvikle sig i fremtiden.

Video:

Vores GAI-genererede video giver et tydeligt billede af en tidslinje som har været under stor udvikling. Medier og modtagerne har gennemgået en betydelig forandring – fra en tid med streng kontrol henimod en tid, med større frihed til at ytre sig frit. Dette har dog haft en indflydelse på modtagerne, som er blevet mere kritiske overfor forskellige medier. Der stilles spørgsmål såsom: “Hvad er sandt? Hvad er fake news eller AI-genereret indhold?”

Aktivitet: “En rejse gennem medietiden” – Workshop om skærmforbrug

Vi har udarbejdet en workshop til en 3.klasse bestående af 4 korte tidslommer af ca. 20 mins varighed, opgaver, debat, og en afsluttende refleksion:

Formål: Eleverne skal få indsigt i, hvordan skærmforbruget har ændret sig gennem tiden og diskutere, hvad dette betyder for dem i dag. De skal opleve, hvordan medier har udviklet sig fra aviser til tablets og VR-teknologi og reflektere over deres eget skærmforbrug. 

1. Introduktion: Rejsen gennem medietiden: Læreren introducerer temaet ved at tale om mediernes udvikling fra aviser, radio og tv til tablets, smartphones og VR. Eleverne får at vide, at de skal igennem tre tidslommer, hvor de vil opleve medier fra fortiden, nutiden og fremtiden. 

2. Tidslomme 1: Fortiden – Avis og radio: Eleverne får adgang til fysiske aviser og en gammel radio, som de kan røre ved og undersøge. Læreren forklarer, hvordan man tidligere fik nyheder og underholdning gennem aviser og radio i stedet for skærme. Opgave: Eleverne laver en simpel avisforside ved at klippe og klistre ud fra gamle aviser. De skal forestille sig, hvordan en nyhed ville blive formidlet før skærmens tid. 

3. Tidslomme 2: Nutiden – iPad og smartphones: Eleverne går videre til en station, hvor de arbejder med iPads og smartphones. Her ser de klip fra YouTube, spiller et kort spil eller laver en digital tegning. Opgave: Eleverne skal tage et billede af noget, der interesserer dem, og forklare, hvordan de bruger skærme i deres hverdag. De diskuterer forskelle mellem fysisk og digital mediebrug. 

4. Tidslomme 3: Fremtiden – VR og Minecraft: Her får eleverne mulighed for at bruge VR-briller eller deltage i en fælles session i Minecraft. Scenen kan være sat op som en futuristisk verden, hvor medierne er endnu mere integrerede i vores liv. Opgave: Eleverne skal i Minecraft bygge deres idé om fremtidens medier – f.eks. et digitalt klasseværelse eller en digital avis. (Hvis VR-briller bruges, kan de designe og opleve en virtuel verden) 

5. Opsamling og debat: Eleverne samles og diskuterer, hvad de har oplevet i de tre tidslommer. Læreren leder en diskussion om, hvordan skærmforbruget påvirker deres liv, hvad der er godt og skidt ved det, og hvad de tror, der vil ske med skærmforbruget i fremtiden. Refleksion: Eleverne får et spørgeskema om deres egne vaner med skærmforbrug. Spørgsmålene kunne være: Hvor mange timer bruger du på skærmen dagligt? Hvad laver du mest på skærmen? 

Refleksiv tekst:  

Vi har arbejdet med Padlet, hvor vi har fundet en billedserie, som har fanget vores interesse. Derfor anvendte vi GAI til at afgrænse vores undersøgelse af mediedebatten og computerspil. Vi genererede derefter en video, og gik fra at være passive medieforbrugere til aktive medieskabere. I denne proces bevægede vi os mellem det individuelle rum og arbejdsgruppen på skift (Dalsgaard og Ryberg, 2022).  

 Vi havde et ønske om at etablere et åbent laboratorium for en 3.klasse, hvor både analoge og digitale værktøjer indgik (Thestrup & Robinson, 2017; Thestrup, 2024), og dette var med henblik på at kunne give eleverne en forståelse af mediernes udvikling gennem tiden. Efter en fælles brainstorm blev AI taget i brug for at give et udkast til en mulig aktivitet, og her fungerede AI som en kognitiv sparringspartner. I workshoppen veksles der mellem fysisk materiale som aviser, med mulighed for at klippe, klistre og konstruere i fællesskab (Dalsgaard og Ryberg, 2022). Dernæst tages digitale remedier i brug, hvor eleverne skal skabe et digitalt klasselokale og en digital avis, og i denne tidslomme vil det være naturligt at kommunikere om processen (Dalsgaard og Ryberg, 2022). Workshoppen har løbende fokus på at integrere analoge og digitale værktøjer.  

Som lærer eller pædagog er det centralt at være aktivt deltagende i skabelsesprocessen, og dette kan indebære at man påtager sig rollen som “den deltagende pædagog.” I denne workshop vil pædagogen inddrage sine egne personlige interesser (mediedebat og skærmforbrug) i en faglig kontekst, hvor emnet kan undersøges og videreudvikles sammen med eleverne (Thestrup, 2020). Læreren engagerer sig således på lige fod med eleverne i processen, hvilket åbner op for fælles samskabelse (Boysen, 2020).  

Spørgsmål: Hvordan kan GAI være med til at skabe innovative muligheder i læringssammenhænge? Bliver det mon fremtidens vej?  

Litteraturliste:

Boysen, M. S. W. (2020). At skabe sammen. I Boysen, M. S. W. & Hansen, N. F. (2020). Vovemod og handlekraft: Akademisk Forlag (s. 155-165)

Dalsgaard, C. & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum: Samfundslitteratur, del 2

Thestrup, K. (2020).  Digitalt deltagende og eksperimenterende pædagoger. I Cecchin, D. & Sieling, V. (red.). Pædagogens kompetence: Akademisk Forlag, (s. 342-358

Thestrup, K. (2024). Globale børn. Om billedleg og digital dannelse i børnehaver. I M.S. Dahle & G.S. Meyer (Red.), Danning i digitale praksiser. Digital danning i barnehage, skole, hjem og fritid (s. 85–98). Fagbokforlaget.DOI:

Udgivet

i

af

anipar

Tags:

Kommentarer

7 svar til “En rejse gennem fortiden, nutiden og fremtidens lag”

  1. ednval Avatar
    ednval

    Hej DRØM (Datadrømmen)
    Jeres beskrivelse af Aktivitet 1 er velformuleret og giver et klart indblik i, hvordan mediedebatten om teknologiens indflydelse på børn har udviklet sig. I formår effektivt at trække paralleller mellem bekymringerne fra 1980’erne og 1990’erne og de nutidige diskussioner om teknologiens rolle i børns liv. Det er særligt stærkt, hvordan I præsenterer videoen som et værktøj til at illustrere denne udvikling, og I gør det klart, hvordan medier og modtagere har ændret sig over tid.
    I fremhæver også den øgede frihed og kritiske tænkning, der er blevet væsentlige elementer i den moderne mediedebat. At adressere spørgsmålet om sandhed i en tid præget af fake news og AI-genereret indhold er både relevant og nødvendigt. Jeres fokus på at involvere både analoge og digitale værktøjer skaber en god balance, og det er positivt at se, hvordan I understreger lærernes og pædagogernes rolle i at deltage aktivt i skabelsesprocessen sammen med eleverne.
    Vi vil gerne stille spørgsmålet om sandhed: Hvordan kan lærere og pædagoger bedst forberede børn på at navigere i en verden præget af misinformation?

  2. klaust Avatar
    klaust

    Jeg har ikke adgang til jeres forløb, men har spurgt om muligheden.

    Med den optagethed af forholdet mellem og og teknologier er der mange steder at gå hen. Andreas Lieberoth arbejder med disse spørgmål i flere projekter, hvor han netop gør det hele forskningsbaseret. har I læst Den store Skærmkamp af ham, som kom for et stykke tid siden?

    Stine Liv Johansen og Malene Charlotte Larsen har netop udgivet en bog om børn, unge og medier i et nordisk perspektiv. Det er også forskningsbaseret.

    Sonja Livingstone fra UCL. i London er på internationalt plan uhyre vigtig og følge, fordi hun i årevis har arbejdet med netop børn og medier udfra bl.a. børnekonventionen. Også forskningsbaseret.

    Der er efterhånden kommet en del materiale fra bla. Center for Digital Pædagogik, som er interessante at følge.

    Jeres spørgeskema er interessant, fordi det rammer ind i spørgsmålet omkring forholdet mellem børn og voksne. Hvordan kan vi være sammen om hvad, der hvor digitale teknologier er med? Jeg selv tænker på, at debatten har fokuseret alt, alt, alt for meget på skærm og tidsforbrug og ikke indhold eller social situation. osv…

    1. klaust Avatar
      klaust

      ooog jeg glemte lige Jesper Tække, Han er med i teksterne med en medievidenskabelig vinkel på det med mediehistorien. Grundlæggende er en pointe, at vi må konstant forholde og forhandle brugen af medier – altså digital dannelse…

  3. MALELO Avatar
    MALELO

    Det var virkelig spændende at læse jeres blogindlæg. I har formået at koble mediedebatten fra 1980’erne og 1990’erne sammen med nutidens fokus på børns skærmforbrug, hvilket gør det super relevant for os alle. Vi synes, det er kreativt, hvordan I har brugt både billeder og AI-genereret indhold til at vise udviklingen, og workshoppen til 3. klasse lyder som en fed måde at kombinere analogt og digitalt på. Det giver eleverne en unik mulighed for selv at være medskabere og reflektere over medieforbrug gennem tiden.
    #FremtidensITdidaktiker

  4. marsti Avatar
    marsti

    Hej Datadrømmen
    Generelt god post, spændende og relevant emne at dykke ned i. Det fremgår tydeligt hvad I gerne vil lave af aktiviteter med målgruppen (udover jeg ikke har adgang til forløb eller spørgeskema). Godt med vekslingen mellem forståelsen og udviklingen af både tidligere og nutidige medier, samt fokus på, hvordan fremtiden kan forme sig. Spændende perspektiv som kan give deltagerne en større indsigt i, hvordan medierne har ændret sig, og hvordan de kan fortsætte med at påvirke samfundet fremover. Godt med fokus på deltagelse af både lærer og pædagoger, samtidig også med synsvinkler fra forældre. Hvilke overvejelser har I gjort jer angående børnegruppen I vil arbejde med, hvorfor er børn i 3. klassetrin det primære fokus for netop dette forløb?

  5. ANDHAN Avatar
    ANDHAN

    Hej med jer!
    Først og fremmest virkelig spændende læsning og i har lavet en tankevækkende blog som der bestemt kan bruges i praksis. En fed og kreativ måde i har gjort det på og tænker ikke kun det os i denne gruppe der tænker er det i har lavet virkelig er et relevant tanke i har haft! Kunne være spændende at se hvis i får fuldført dette forløb i praksis!

    Tænker i måske at selve forløbet ville kunne bruges mere i udskolingen? Eller havde i tanken det kun skulle være 3 årgang?

    Vi glæder os til at følge med i jeres fremtidige tanker og projekter!

    Kæmpe high five fra gruppen 1713 🙂

  6. ISABOL Avatar
    ISABOL

    Hej Datadrømmen,

    Som i selv nævner så er der mange debatter og stor fokus på hvordan vi anvender teknologier og skærm i forhold til børn, hvilket gør jeres projekt meget aktuelt lige netop i vores nutid.

    Rigtig fed ide at skabe en rejse gennem tid og brugen af medier. Dette skabte nysgerrighed og satte tanker i gang hos os med jeres fokus på indholdet i mediet og hvordan det har udviklet sig. Der er jo mange debatter om selve “skærmen” og hvordan den påvirker børns hjerne, men ofte bliver der ikke talt nok om indholdet i skærmen, hvilket i netop har sat fokus på her. Jeres video gav stor indtryk og stof til eftertanke med fokus på hvordan man førhen ville have flere nuancer af nyheder og mere “freedom of speech” til nu hvor internettet er domineret af “freedom of speech”, hvor mennesker deler ud af egne erfaringer og holdninger. Nu har vi fået mere freedom of speech eller gjort det mere tilgængeligt, men det giver også udfordringer som i også kommer ind på i jeres video.

    Disse udfordringer leder os videre til jeres fokus på fake news og hvordan man kan starte samtaler om hvad der er en sandhed? Hvordan bedømmer man en sandhed? Hvad er fake news og hvordan skal vi forholde os til det? Det er nemlig interessant at inddrage AI i forhold til fake news og der er god mulighed for at udvikle en aktivitet med brug af AI der kan starte samtaler om fake news og deltagerne kan rent praktisk være med til at lave noget med AI der ikke er virkelighed eller er manipuleret ved hjælp af AI.

    VI har desværre ikke adgang til jeres forløb/ workshop, men vi kan se ud fra jeres video og reflektion at der er grobund for nogle meget interessante aktiviteter der kan skabe større fokus på indholdet i skærmen og debatten omkring fake news.

    Vi er blevet meget nysgerrige på emnet og glæder os meget til at følge udviklingen af jeres projekt.

    – Femtentusindottehunderedeseks

Skriv et svar