Bare gå bananas!
Lad AI være inspiration – ikke konklusion




Teknologiens største værdi ligger ikke i de svar, den giver – men i de nye spørgsmål, den hjælper os med at stille!
– ChatGPT, 2025
Præsentation af video
Nedenstående video viser udvalgte klip fra vores proces med AI-musikværktøjet SUNO. Gennem interaktionen undersøger vi, hvordan kunstig intelligens kan bruges som kreativ partner i musikskabelse. Forløbet afsluttes med en original sang, som er resultatet af samarbejdet mellem os og SUNO.
Fold ud for redegørelse af aktivitet
Eleverne har på forhånd lavet en analog frugtfigur. Elevernes frugtfigur bliver afsættet for at lave en sang. De skal forestille sig at deres frugtfigur er forsanger i et band.
Krav til prompt:
- Sangen skal handle om en dag i frugtfigurens liv
- Sangen skal være på dansk
- Frugtfiguren skal have en fritidsaktivitet
Efter 1. lyrik udspil:
- Eleverne retter til i teksten efter behov
- Eleverne har mulighed for at ændre stilart og skrue på andre parametre efter behov.
- Eleverne skal vælge en titel til deres sang samt kunstnerens navn (LÆS: frugtens navn)
- Derefter genereres den færdige sang
- Eleverne har mulighed for at ændre på stilarten efterfølgende, hvis de ønsker et andet udtryk
Teknisk:
Vi hjælper eleverne med at promte Suno på vores egne computere
Materialer:
Den analoge model som de byggede indledningsvis
Teknologi:
Suno
Var det ikke fyldestgørende nok? Fold ud og se forløbsplanen
Eksperimenterende fællesskaber
Kigger man på den praksis, der afvikles i værkstedet, hvor der arbejdes med Suno, er intentionen, at både lærer (os) og elever deltager aktivt i processen. Vi er altså ikke blot instruktører og formidlere, som står uden for processen, men en aktiv deltager sammen med eleverne i den kreative proces.
Dette er illustreret i modellen i den højre kolonne (Dalsgaard, Thestrup og Boie, 2024), hvor læreren i modellens venstre side påtager sig en mere traditionel lærerrolle og står udenfor processen, hvorimod læreren i modellens højre del aktivt deltager inde i processen, sammen med eleverne, illustreret med uendelighedstegnet.
På trods af lærerens deltagelse med eleverne, har læreren dog en udvidet viden og forståelse i forhold til de værktøjer, materialer og den proces, der i undervisningen berøres, for på den måde at kunne hjælpe eleverne undervejs. Læreren kender dog ikke svarene på forhånd og ej hvor processen ender henne, men sørger for, at en række benspænd håndhæves, som vist i videoen øverst på bloggen. Målet er ikke givet på forhånd, men etableres i fællesskab iblandt eleverne undervejs i processen. Måske er frugtfiguren, som sangen tager afsæt i, biavler og stor fan af technomusik? Måske noget helt andet?
Afvikling af praksis kan anses som værende et fælles laboratorium, hvor vi i samarbejde med eleverne afprøver nye digitale teknologier – i dette tilfælde Suno – og i processen opnår faglige og sociale indsigter, som kan deles med andre via Padlet. Motivation er processens brændstof, og den kreative fordybelse anses som en måde at øge elevernes deltagelsesmuligheder på i processen. Samlet set kaldes denne metodiske og pædagogiske tilgang for et eksperimenterende fællesskab (Bøggild, Petersen og Thestrup, 2024).

Reflektionsspørgsmål:
- Hvordan sikrer vi den kreative fordybelse i aktiviteten med Suno, og at eleverne ikke blot benytter sig at det første svar AI’en giver?
- Har elevernes skabelse af en analog frugtfigur, lavet af modellervoks og Lego, nogen betydning for elevernes kreative fordybelse i aktiviteten?
- Har det en betydning for elevernes læringsudbytte, at læreren er inde i og er en aktiv del af processen, frem for stående udenfor?
Kilder:
Dalsgaard, C., Caviglia, F., Kjærsholm Boie, M. A., Færgemann, H. M. & Thomsen, M. B. (2020). Digitale kompetencer i gymnasiet. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Bøggild, J., Petersen, C. D. & Thestrup, K. (2024). Mødestedet – eksperimenterende børnefællesskaber i folkeskolens mellemformer, I Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 61. årgang nr. 1/2024
SMTTE-model:
Clausen, B. J. & Hygum, E. (2016) Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed. Kapitel 25 – didaktik og planlægning af pædagogisk arbejde, s. 581-606. København. Hans Reitzels forlag
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.