ai-Billedet er fra 2. praksisundersøgelse (future mirror)
Et hav i et glas
Formålet forløbet er at fremme børns fantasi i en interaktiv proces. Vi fokuserer på havet som element og bruger både analoge og digitale midler til at fremme processen.
Vi har testet forløbet af tre gange i praksis, hvor vi både har inddraget målgruppen (børn) samt fagpersoner(lærerstuderende og lærere). Der er elementer fra forløbet, som er blevet anvendt en enkelt gang i praksis, mens andre er brugt alle tre gange. Vi har i forløbet forsøgt at evaluere og vurdere vores praksis, således at vi, når vi skal udstille på DOKK1, kun inddrager elementer som er gavnlige for processen.
Forløbet slås an ved et kig i et ganske almindeligt/ualmindeligt patentglas. Patentglasset indhyller et helt hav! – Vi stiller derfor spørgsmålet: Gad vide hvad der gemmer sig i havet?
Praksisundersøgelse 1 – Færøerne
Ramme & deltagere. Sted: Nám (biblioteket). Først 9 lærerstuderende i dansk i en kaffepause; siden løbende besøgende og ansatte, fordi jeg blev ved standen resten af dagen og dagen efter. Online: Maya på Zoom som stille observatør. Teknologi: SkoleGPT som HTML-“fantasimaskine”, Thinglink (fælles 360° havscene på storskærm) og iPhone til foto/upload. Ingen børn deltog denne del.
Hvad der skete (stemning & resultater). I selve kaffepausen var engagementet lavt — kaffemaskinen trak. Da jeg derimod blev ved standen i mange timer, ændrede rummet karakter: tempoet faldt, flere satte sig, og der opstod små, rolige samtaler på tværs. Deltagere beskrev oplevelsen som dragende og social: “Man bliver nærmest trukket ind i billedet.” og “Det åbner for hyggelige samtaler.” Vi endte med en lille samling tegninger med tilhørende Måske…-sætninger og en levende 360°-scene.
Det, der virkede.
- Den enkle kæde Sans → “Måske …” → Tegn → Fælles digitalt blik bar forløbet.
- Sansningen (glaskrukken) forankrede fantasien i noget konkret.
- Måske…-formatet gav mod til at fortsætte og aktiviteten med at tegne skabte ro og hygge
- Thinglink gav en visuel ramme omkring forløbet.
- Længere tilstedeværelse var afgørende: når standen blev et lille værksted og ikke en pitch, kom nysgerrigheden af sig selv.
Det, der ikke virkede
- Pitch-formatet i pausen: For kort, for travlt – folk var “på vej” mere end “til stede”.
- Stille Zoom-observatør: Den digitale tilstedeværelse var uafklaret; at være “med” uden inviteret rolle gav hverken værdi for deltagere eller online-person.
- Fantasimaskinen (SkoleGPT+Hjemmelavet HTML): For mange klik/valg i situationen → lavere deltagelse; kræver enklere “one-tap” flow eller tydelig guide.
- Thinglink var ikke et læringsrum for de voksne – kun en visuel og dragende ramme om selve forløbet.
Tid + rum + enkel ramme skaber nærvær, ro og (forhåbentligt) læring. Online-tilstedeværelse skal have en tydelig, inviteret rolle – ellers bliver den usynlig eller forstyrrende. Dette reflekterede vi over efter de første to undersøgelser – først med voksne og derefter med børn.
#læring
Held over a weekend, the event is structured around a series of exhibitions, workshops, and panel discussions. The exhibitions showcase a curated selection of photographs that tell compelling stories from various corners of the globe, each image accompanied by detailed narratives that provide context and deeper insight into the historical significance of the scenes depicted. These photographs are drawn from the archives of renowned photographers, as well as emerging talents, ensuring a blend of both classical and contemporary perspectives.
Praksisundersøgelse 2 – Børn
Hvad der skete (stemning og resultater): I anden praksisundersøgelse, præsenterede vi forløbet for to børn på hhv. 6 og 9 år. Børnene blev først og fremmest bedt om at se i glasset. Allerede inden øvelsen var begyndt, fortalte de løs om hvad de så. Kort efter blev børnene derfor spurgt om de kunne forestille sig hvad der ellers kunne være i glasset? Børnene forestillede sig en masse ting men valgte at formulere to sætninger: “Måske er der brandmænd der brænder mennesker”(9 år) + “Måske er der hajer, fisk, spækhuggere, brandmænd der brænder mennesker og en død fisk med underhyler på”(6 år). Sætningerne blev således genstand for børnenes fantasi, som de omsatte til en analog tegning og derefter satte ind i det digitale hav på Thinglink, samt promptedes deres tegninger i Future Mirror som element i en proces hvor børnenenes fantasi omsættes til genstand for teknologisk udfoldelse.
Hvad vi tager med (refleksion): De forskellige delelementer i processen syntes at fungere udmærket. Fantasimaskinen var ikke nødvendig at anvende, da børnenes fantasi fra starten var åben og modtagelig for input. Børnene syntes at blive inspireret at hinandens påfund og forstod af bringe fantasien “til live” i de analoge og digitale elementer. Vi blev dog senere opmærksomme på, at vi havde grebet zoom-elementet forkert an. To gruppemedlemmer var til stede på zoom, men inddragedes ikke og blev hurtigt opfattet som et “spøgelse” i lokalet, idet børnene var opmærksomme på deres tilstedeværelse og havde svært ved at ignorere dem– de var tværtimod nysgerrige på de digitalt tilstedeværende – så hvorfor ikke lade dem undersøge den nysgerrighed? I praksisundersøgelse 3 besluttede vi derfor at fokusere på en rammesat inddragelse af gruppes medlemmer over Zoom.
Explore the episodes
Podcast
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.