ai-Billedet er fra 2. praksisundersøgelse (future mirror)
Et hav i et glas
Formålet forløbet er at fremme børns fantasi i en interaktiv proces. Vi fokuserer på havet som element og bruger både analoge og digitale midler til at fremme processen.
Vi har testet forløbet af tre gange i praksis, hvor vi både har inddraget målgruppen (børn) samt fagpersoner(lærerstuderende og lærere). Der er elementer fra forløbet, som er blevet anvendt en enkelt gang i praksis, mens andre er brugt alle tre gange. Vi har i forløbet forsøgt at evaluere og vurdere vores praksis, således at vi, når vi skal udstille på DOKK1, kun inddrager elementer som er gavnlige for processen.
Forløbet slås an ved et kig i et ganske almindeligt/ualmindeligt patentglas. Patentglasset indhyller et helt hav! – Vi stiller derfor spørgsmålet: Gad vide hvad der gemmer sig i havet?
Praksisundersøgelse 1 – Færøerne
Ramme & deltagere. Sted: Nám (biblioteket). Først 9 lærerstuderende i dansk i en kaffepause; siden løbende besøgende og ansatte, fordi jeg blev ved standen resten af dagen og dagen efter. Online: Maya på Zoom som stille observatør. Teknologi: SkoleGPT som HTML-“fantasimaskine”, Thinglink (fælles 360° havscene på storskærm) og iPhone til foto/upload. Ingen børn deltog denne del.
Hvad der skete (stemning & resultater). I selve kaffepausen var engagementet lavt — kaffemaskinen trak. Da jeg derimod blev ved standen i mange timer, ændrede rummet karakter: tempoet faldt, flere satte sig, og der opstod små, rolige samtaler på tværs. Deltagere beskrev oplevelsen som dragende og social: “Man bliver nærmest trukket ind i billedet.” og “Det åbner for hyggelige samtaler.” Vi endte med en lille samling tegninger med tilhørende Måske…-sætninger og en levende 360°-scene.
Det, der virkede.
- Den enkle kæde Sans → “Måske …” → Tegn → Fælles digitalt blik bar forløbet.
- Sansningen (glaskrukken) forankrede fantasien i noget konkret.
- Måske…-formatet gav mod til at fortsætte og aktiviteten med at tegne skabte ro og hygge
- Thinglink gav en visuel ramme omkring forløbet.
- Længere tilstedeværelse var afgørende: når standen blev et lille værksted og ikke en pitch, kom nysgerrigheden af sig selv.
Det, der ikke virkede
- Pitch-formatet i pausen: For kort, for travlt – folk var “på vej” mere end “til stede”.
- Stille Zoom-observatør: Den digitale tilstedeværelse var uafklaret; at være “med” uden inviteret rolle gav hverken værdi for deltagere eller online-person.
- Fantasimaskinen (SkoleGPT+Hjemmelavet HTML): For mange klik/valg i situationen → lavere deltagelse; kræver enklere “one-tap” flow eller tydelig guide.
- Thinglink var ikke et læringsrum for de voksne – kun en visuel og dragende ramme om selve forløbet.
Tid + rum + enkel ramme skaber nærvær, ro og (forhåbentligt) læring. Online-tilstedeværelse skal have en tydelig, inviteret rolle – ellers bliver den usynlig eller forstyrrende. Dette reflekterede vi over efter de første to undersøgelser – først med voksne og derefter med børn.
#læring
Held over a weekend, the event is structured around a series of exhibitions, workshops, and panel discussions. The exhibitions showcase a curated selection of photographs that tell compelling stories from various corners of the globe, each image accompanied by detailed narratives that provide context and deeper insight into the historical significance of the scenes depicted. These photographs are drawn from the archives of renowned photographers, as well as emerging talents, ensuring a blend of both classical and contemporary perspectives.
Praksisundersøgelse 2 – Børn
Hvad der skete (stemning og resultater): I anden praksisundersøgelse, præsenterede vi forløbet for to børn på hhv. 6 og 9 år. Børnene blev først og fremmest bedt om at se i glasset. Allerede inden øvelsen var begyndt, fortalte de løs om hvad de så. Kort efter blev børnene derfor spurgt om de kunne forestille sig hvad der ellers kunne være i glasset? Børnene forestillede sig en masse ting men valgte at formulere to sætninger: “Måske er der brandmænd der brænder mennesker”(9 år) + “Måske er der hajer, fisk, spækhuggere, brandmænd der brænder mennesker og en død fisk med underhyler på”(6 år). Sætningerne blev således genstand for børnenes fantasi, som de omsatte til en analog tegning og derefter satte ind i det digitale hav på Thinglink, samt promptedes deres tegninger i Future Mirror som element i en proces hvor børnenenes fantasi omsættes til genstand for teknologisk udfoldelse.
Hvad vi tager med (refleksion): De forskellige delelementer i processen syntes at fungere udmærket. Fantasimaskinen var ikke nødvendig at anvende, da børnenes fantasi fra starten var åben og modtagelig for input. Børnene syntes at blive inspireret at hinandens påfund og forstod af bringe fantasien “til live” i de analoge og digitale elementer. Vi blev dog senere opmærksomme på, at vi havde grebet zoom-elementet forkert an. To gruppemedlemmer var til stede på zoom, men inddragedes ikke og blev hurtigt opfattet som et “spøgelse” i lokalet, idet børnene var opmærksomme på deres tilstedeværelse og havde svært ved at ignorere dem– de var tværtimod nysgerrige på de digitalt tilstedeværende – så hvorfor ikke lade dem undersøge den nysgerrighed? I praksisundersøgelse 3 besluttede vi derfor at fokusere på en rammesat inddragelse af gruppes medlemmer over Zoom.
Praksisundersøgelse 3
Kontekst. To børn (10 og 15 år) arbejdede med kreative transformationer sammen med to voksne faciliteret over Zoom. Vi afprøvede et kort, iterativt forløb med digital model til analog skitse, AI-forstærket billede og en fælles redigering og præsentation. Begrebet transformation er her forstået som at forlade en given struktur og nå et nyt niveau (efter Boden/Eldagsen) og bruge både mennesker og AI som med-skaber snarere end erstatning.
Vores vigtigste opmærksomhedspunkter handler om orkestrering, samspil og tempo. Online-deltagere bliver nemt passive, hvis ikke de får mikro-roller og tur-struktur. Vi måtte derfor være eksplicitte om evt. roller, hvem der skrev, hvem der guider, og hvem der spurgte ind. Tempoet skulle også balanceres: Den 15-årige sprang hurtigt til komposition og stilvalg, mens den 10-årige havde brug for længere tid til at formulere “fantasiudsagn”. Endelig kræver deling af produkter klare tekniske færdigheder og italesættelse, så processen både er tryg og gennemsigtig.
Undersøgelse af kollaborative forhold over Zoom med AI som kognitiv partner. Trin for trin forløb er iscenesat mhp. at blive indsat i Thinglink til opsummerende refleksion over resultater.
Kort konklusion. Det, der især fungerer, er elevens ord som motor, hurtige iterationer og tydelige online-roller. Vores vigtigste opmærksomhedspunkt er at orkestrere Zoom, så alle bidrager meningsfuldt. Produktudviklingen gav konkret evidens for, at eleverne bevægede sig fra kombination og udforskning til faktisk transformation—støttet af teamet samt AI, men også styret af deres egne valg.
4 svar til “Uge 47”
-
Imponerende at I har været så meget ude og igang! Alt fra børn til minister!
Vi er nysgerrige på hvordan de forskellige teknologier understøtter formålet? Der virker til at være mange teknologier i spil der hver især kræver introduktion og guiding. Er det nødvendigt at inddrage alle teknologier? I de uformelle rammer på DOKK1 med børn, er der plads og tid til at introducere alle teknologierne?
Padletten giver et godt overblik over forløbet – måske den vil være god at have som introduktion. Vi savnede generelt lidt forklaringer på begreber og teknologier (flere af os kender ikke Thinglink).
Vi glæder os til at prøve jeres aktiviteter på DOKK1!
-
Fedt at i allerede har praksisforløbet i hus. Det kan noget at i prøver det af på 3 forskellige målgrupper:)
Vi var igennem siden et par gange, da vi manglede et overblik over hvordan jeres aktivitet egentlig var sat op. Det gik op for os at det var Padletten vi skulle kigge på. Det hele giver mening, når man ser den- den kunne sagtens få mere fokus.
Vi glæder os til at se jeres aktivitet på DOKK1.
Dbh Erik og Camilla
-
Vildt spændende. det er interessant at se hvordan zoom går fra at være uinteressant til at være vigtigt! Også at iagttage det med tiden på biblioteket. det gælder om at være der og blive der, så sker kontakten. i uformelt prægede rum er tiden måske anderledes. den er ikke styret udefra, men mere indefra fra dem, der er i rummet og deres udspil og nysgerrighed…
… en tanke, der slår mig, er den med rækkefølgerne. er der egentlig en eller kan man gå frem og tilbage mellem f.eks. det analoge og det digitale? Mellem de enkelte poster, steder, handlinger? hvordan viile processen se ud, hvis den i højere grad var tænkt som en matrix?
Jeg spørger også, fordi det virker som om at det er det, I er ved at finde ud af. Og fordi det ser ud til at kunne lade sig gøre? Altså ville man kunne springe fra VR til glas?
-
Hej 4ø4
Sikke spændende projekt i har haft gang i – og mega sejt at i allerede har fået afprøvet det i praksis!Jeg savner at i forklarer hvad jeres aktivitet handler om – jeg kan, udfra jeres billeder, næsten gætte mig til det, men en lidt mere dybdegående forklaring vil være fed!
Og så kom jeg til at tænke på – kan man se hvad andre har haft fantasi til? Som f.eks. en padlet eller andet. Altså et sted alle tegninger er blevet delt?
Super sjovt og mega kreativ aktivitet og hvis man kan være med online, glæder jeg mig til at afprøve det på Dokk1!
Dbh. Anine
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.