未来
Futuro
Avenir مستقبل
Tulevaisuus
อนาคต Fremtiden
Viitor Tương lai Бъдеще Hinaharap
Zukunft
Opfattelser af Fremtiden: Fra Forestillinger til GAI’s Perspektiver i Samspil med Læring
Vi finder det spændende at undersøge opfattelser af fremtiden, både børns opfattelse men også GAI “opfattelsen”, det vil sige hvilken form tager det generede udtryk, og hvilket samspil har det med “os” eller vores elever.
Vi faldt over “Tjek ud – Amsterdam edition” den korte video som viser en ganske simpel hverdagsinteraktion. Men alligevel en avanceret teknologi, som gav anledning til refleksion over forventninger til fremtiden (Se sektion 4 på padlet: https://aarhusuni.padlet.org/au14198/transformationer-i-uge-39-43-dn5v25u3102uf3an)
For at undersøge det nærmere, vil vi stille en opgave for en gruppe elever, som kan udfolde deres forventninger og forestillinger om fremtiden gennem brug af GAI, se videoen nedenfor.
Her ses et eksempel på det færdige produkt, som også vises i ovenstående videoguide:
Ved at anvende GAI kan eleverne påvirke udtrykket gennem prompting, og sprogmodellen kan påvirke elevernes opfattelse gennem det genererede udtryk. Denne interaktion understøttes af Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Gennem brug af GAI forstærkes elevernes læringspotentialer da løbende input, eksempelvis fra en sprogmodel i deres individuelle (eller gruppens) læringsstil, kan stilladsere eleverne i deres proces (Illeris, 2018).
Dalsgaards og Ryberg, s. 13.
Når opgaven stilles, er det med udgangspunkt i undersøgelse i en arbejdsgruppe, som opgaven skrider frem “stråler” gruppens arbejde ned i interessefællesskaber samt konstruktion og kommunikation, som det er illustreret i gult på figuren. Den bevægelse sker i kraft af gruppernes interaktion og deling med andre grupper.
Dalsgaards og Ryberg, s. 31.
GAI anvendes for at understøtte og forstærke elevernes muligheder for at arbejde med opgaven, og ikke mindst transformere deres proces. Vi anser GAI for at være en kognitiv partner for gruppen. Input til sprogmodellen er udarbejdet i en arbejdsgruppe, men er i princippet en individuel proces mellem bruger og teknologi. Teknologien forbinder ikke gruppen, de er forbundet i det fysiske rum, altså uafhængigt af teknologien.
Med udgangspunkt i situeret læring (Nielsen, 2013) ser vi, at læring opstår gennem deltagelse i fællesskaber, hvor de sociale interaktioner og den fysiske kontekst spiller en afgørende rolle. Anvendelsen af GAI øger gruppens (eller individerne gruppen består af) handlekraft ved at udvide mulighederne for at lære i praksis, hvor teknologi bruges som et værktøj til at understøtte deres reelle engagement i opgaveløsningen. Havde eleverne ikke været forbundet i et fysisk rum, havde det været nærliggende at introducere en anden teknologi til at støtte eleverne med f.eks. samarbejds- og delingsværktøjer, da deres læring i højere grad ville være afhængig af teknologisk mediering af deres interaktion.
Spørgsmål til refleksion:
Hæmmer det elevernes iboende kreativitet at de anvender GAI til at forstærke deres kreative output? Fordrer det mere kreativitet, da det bliver mere tilgængeligt for flere elever, eller bremser det kreativitet da “maskinen bare gør det for os.”?
Litteratur
Nielsen, K. (2013). Kapitel 7: Læring i et situeret perspektiv, I Qvortrup, A. & Wiberg, M. (Red.).
Læringsteori og didaktik: Hans Reitzels Forlag Wenger-Trayner. E. & Wenger-Trayner, B. (2020).
Learning to make a difference: Cambridge University Press, (s. 13-41).
Dalsgaard, C. & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum: Samfundslitteratur, del 2.
Hedegaard, M. (2001). Børns udvikling og læring – en grundbog i pædagogisk psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
Dette indlæg har 6 kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Amplexus,
Det er et super interessant emne I har valgt at arbejde med 😀
Det giver rigtig god mening at udvide undersøgelsen, så den både omhandler elevernes egen opfattelse af fremtiden og GAI’s perspektiver på det. Det kan give eleverne en masse stof til eftertanke. Jeg havde dog lidt svært ved at finde det materiale på Padlet, som I har taget udgangspunkt i. Da jeg ledte, fandt jeg videoen under sektion 3. Kunne det være en ide, at materialet kunne indgå som en del af blogposten? 🙂
En refleksion til jeres spørgsmål: På den ene side giver det rigtig god mening, at eleverne gør brug af GAI, da den kan komme med forslag, som de måske ikke selv ville have tænkt, og dermed øge deres kreativitet og udvikling af idéer. På den anden side kan der også være en risiko for, at brugen af GAI bliver vanedannende og dermed overtager elevernes egen kreative proces og udvikling.
Vi ser frem til at læse mere fra jer!
Venlig hilsen,
Datadrømmerne fra DataDrømmen
Hmmm, ja, den med at den gør det for os, er jo interessant. kan de her billeder og tekster, som ser færdige ud eller med en bestemt æstetik, som lukker for forandringer, være en stopklods for os? Hvordan gør vi æstetikken, formen udtrykket åbent, så det inviterer til ydelrigere bearbejdelse? eller hvilke øvelser, lege aktivititeter lægger vi frem, der skubber i den retning.? Her er et hyperenkelt eksempel: Et billede printes ud og klippes i stykker og bruges til en collage. Eller et billede blive brugt som inspiration til noget et andet sted, som er anderledes… Her kan man tegne eller bygge det, vi har set…? Det færdige billede er måske nok færdigt,, men det er samtidig en skitse til noget, der inspirerer til det næste udtryk….
Om det hæmmer kreativiteten? vanskeligt spørgsmål, men man kan jo sige, at det at lave et startpunkt for nogen kan være en hjælp. Og det kan man jo rammesætte GAI efter – og så senere slippe deltagerne mere fri? Har I tænkt i at sørge for, at der er forskellige billeder hele tiden, så deltagerne kan opleve forskelle – som igen kan føre til, at de laver andre billeder?
Situationslæring. For mig er det afgørende at spørge om hvornår gruppen bliver til et eksperimenterende fællesskab? Hvad undersøger vi sammen som er afgørende betydning og finde ud af…? Hvad kan blive af afgørende betydning? Det er i en situation, i en kontekst, hvor denne betydning opstår, undersøges, udvikles…
svimlende med science fiction. Det er jo egentlig fiktion om NUTIDEN; ikke fremtiden, men om noget, der sker eller er ved at ske … Så jeres cykeltur er et udtryk for hvad teknologi måske kan – altså hjælpe med en tur, en app i stor størrelse, der indgår i en hverdag – lidt ligesom en skridttællerapp . Ok, men jeg tænker også på, hvor fortællingen er. Den hvor Emma fortæller selv, det HUN vil fortælle. Det kan jo sagtens være noget fra den tur, som er vigtigt at fortælle videre. Kunne man forestille sig, at træerne fortalte historier eller at Emma fik træerne til at fortælle den historie, hun vil fortælle??? Ja, jeg går udfra at træerne findes og ikke kun er hologrammer…
Hvad der også er sjovt, er at I fortæller en historie om teknologi, som er luftig, let og som giver adgang til natur, skov og luft og ikke til byen med skilte, osv… Det er jeres drøm om teknologien, der lige dukker op der…
Hej Amplexus
I har valgt et virkelig spændende og aktuelt emne.
Det kunne dog have været dejligt hvis I havde indsat præcist det stykke/sektion I henviser til fra Padlet, så man er sikker på man finder det rigtige. I har præsenteret jeres video på en overskuelig og letforståelig vis. Den er praksisorienteret, som man sagtens kunne tage i brug i praksis. Det kunne være dejligt hvis I fortalte os hvordan I har lavet jeres video; hvilke redskaber har I gjort brug af? Jeres opsætning kunne også godt bruge nogle flere overskrifter eller bedre inddeling visuelt af jeres blogpost.
I formidler stærke pointer om brugen af GAI som en kognitiv partner og dens evne til at understøtte læring gennem stilladsering og individuel interaktion. Det er især positivt, at I inddrager både Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling og situeret læring på en overbevisende måde. Det kunne være dejligt med en uddybning af hvad I mener med interaktionen understøttes af zone for nærmeste udvikling? I fremhæver også fint, hvordan GAI kan øge elevernes handlekraft og læringspotentiale. For at styrke teksten yderligere kunne I dog tydeliggøre forskellen mellem teknologiens rolle i den individuelle proces og dens indvirkning på den sociale interaktion i gruppen, så samspillet mellem de to perspektiver bliver mere klart.
Jeres begreb om GAI som en „kognitiv partner‟ er stærkt, men det kunne være nyttigt at uddybe, hvordan denne „partner‟ konkret fungerer i praksis. Hvilke typer af opgaver eller input understøtter GAI? Hvordan sker transformationen af elevernes læringsproces? Dette kunne styrke forståelsen af GAI’s rolle som mere end blot et redskab.
I nævner også, at teknologien ikke forbinder eleverne som gruppe, da de er forbundet i det fysiske rum. Det er en interessant pointe, men I kunne måske tydeliggøre, hvordan teknologi og fysisk samvær spiller sammen, og hvad der adskiller den teknologiske og fysiske forbindelse.
Mvh De Legende Legender
Hej Amplexus!
Vi savner som de andre i kommentarsporet en tydeligere visualisering af, hvor I fik jeres inspiration fra. Det ville hjælpe os som læsere til bedre at forstå jeres proces og valg af materiale. Når det er sagt, synes vi, at det er en spændende og kreativ måde at bruge GAI til at fortolke og visualisere elevers fortællinger på.
Jeres refleksioner om kreativitet og GAI rammer nogle vigtige punkter, som vi også selv har tænkt over. Kreativitet handler jo i høj grad om at udforske, eksperimentere og finde nye måder at løse problemer på, og her kan GAI sagtens fungere som en stærk samarbejdspartner. I jeres opgave virker det som om, at GAI kan hjælpe eleverne med at komme videre i deres kreative proces ved at give dem nye idéer og perspektiver, som de måske ikke ville have tænkt selv.
Samtidig er det dog vigtigt at overveje, om GAI kan risikere at begrænse kreativiteten ved at få eleverne til at acceptere det første forslag uden at udforske flere alternativer. Her kunne det være interessant at høre jeres tanker om, hvordan man kan undgå denne faldgrube i praksis – måske ved at opfordre eleverne til at eksperimentere med flere forskellige GAI-forslag eller sætte fokus på den iterative proces i deres arbejde?
Det er svært at komme med en endelig konklusion om GAI’s indflydelse på kreativitet, men jeres projekt giver et godt grundlag til at udforske balancen mellem støtte og begrænsning.
Mvh Fremtidens it didaktiker
Hej Amplexus!
Spændende tanker I har gjort jer og ikke mindst et interessant emne, I har valgt at arbejde med! Vi havde lidt problemer med at finde det I henviser til i Padlet, så det kunne måske sættes direkte ind i blogpostet? Ellers har I en tydelig opsætning og super gode teoretiske overvejelser i forhold til jeres aktivitet.
Jeres video fungerer rigtig godt og præsenterer aktivitetens faser tydeligt – det kunne være spændende at afprøve i praksis, for at blive klogere på hvordan aktiviteten ville blive taget imod af elever. Afprøvelse af aktiviteten i praksis kunne ligeledes medvirke til at besvare jeres spørgsmål – for uden reelle oplevelser med anvendelse af GAI i praksis med elever, er det svært ikke kun at komme med synsninger som svar. Vi tænker, at GAI både kan fordre og bremse kreativitet hos eleverne, men at det bl.a. er forarbejde, samtaler, diskussioner, samt viderearbejde og udvikling med AI-genereret materiale, der er med til at afgøre om anvendelse af GAI vil fordre eller bremse de kreative processer. Det kan man gøre sig mange tanker om, og er absolut noget, der kunne være spændende at snakke om på holdet!
Tak for at sætte en masse tanker i gang hos os, vi glæder os til at se endnu mere fra jer!
– 1713
Hej Amplexus,
Vi herfra Femtentusindottehunderedeseks synes, det er et stærkt greb at præsentere GAI som et værktøj, man skal lære at mestre og kan blive bedre til at bruge. Aktiviteten er en god indgang til at forstå, hvad GAI kan, og hvordan eleverne måske kan bruge det i deres fremtidige skolearbejde. Der er spændende refleksioner og spørgsmål, som vi også selv tænkte på, da vi så videoen. Eleverne deltager aktivt i historiefortællingen, idet de fodrer AI’en med informationer og dermed udfolder de deres kreativitet. Dette kunne dog godt skrues op, hvis man fx. efterfølgende træk GAI lidt ud af processen og gav eleverne til opgave at „menneskeliggøre‟ deres historier. Her kunne elever måske også få et syn på at alt GAI laver ikke bare kan smides direkte ind i et word dokument og sendes afsted.
En anden ting vi kom i tanke om, er om mon kan bruge aktiviteten til at styrke elevernes læringsproces yderligere, så de også får et litterært og grammatisk udbytte af øvelsen? Måske er det ikke målet med aktiviteten, men kunne det være noget, der kan integreres?
Hilsen Femtentusindottehunderedeseks