Havets Forvandlinger – DOKK1
I videoen præsenterer vi vores værksted fra Albus Festivalen på Dokk1 den 23. november 2024. Værkstedet var en del af aktiviteten “Et hav af teknologier”
Analyse af forløb på DOKK1:
Vores værksted havde til formål at skabe en meningsfuld oplevelse for børnene ved at kombinere teknologi og kreativitet. Børnene blev aktive deltagere i skabelsesprocessen, da de fik mulighed for at vælge og transformere billeder ved hjælp af AI. Dette kan ses i sammenhæng med Culpepper og Gauntletts teori om makerspaces, hvor teknologi anvendes til at engagere deltagerne aktivt i skabelsesprocessen (Culpepper & Gauntlett, 2018).
De simple transformationer, hvor billeder blev gjort direkte til malebogsbilleder, illustrerede for børnene, hvordan teknologi kan gøre kreative processer lettilgængelige. Her fungerede AI primært som et redskab til at levere et færdigt produkt, hvilket begrænsede børnenes rolle i processen. Set i forhold til Culpepper og Gauntletts teori kan dette være et eksempel på, hvordan et makerspace risikerer at blive et produktionsrum frem for et læringsrum, hvis deltagerne ikke inddrages aktivt (Culpepper og Gauntlett, 2018). Makerspaces forudsætter, at deltagerne får mulighed for at skabe forbindelser mellem ideer, materialer og teknologi gennem deres egne bidrag (ibid.).
I de mere komplekse transformationer blev AI derimod integreret som en del af en proces, hvor børnene aktivt bidrog med deres egne ideer og refleksioner – for eksempel ved at omdanne et billede af en haj til et monster og derefter til et malebogsbillede. Dette illustrerer, hvordan et makerspace kan fremme kreativitet og refleksion, når teknologi og deltagernes ideer forenes i en samskabende proces (ibid.). Børnenes engagement gjorde det muligt for værkstedet at fungere som et rum for både kreativ udfoldelse og læring.
Gennem dialog med børnene arbejdede vi på at gøre værkstedet til et sted, hvor ideer og kreative tanker kunne udvikles og formes i samspil. Dette afspejler Thestrup, Dittert og Robinsons teori om eksperimenterende fællesskaber, der beskriver læring som en proces, der opstår gennem undersøgende aktiviteter og eksperimenter (Thestrup, Dittert & Robinson, 2016). Vi forsøgte at støtte børnene ved at stille spørgsmål og skabe plads til deres egne refleksioner. Det kom især til udtryk i de mere komplekse transformationer, hvor deres idéer blev udfoldet og videreudviklet gennem dialog og eksperimenter.
Efterfølgende inviterede vi forældrene til at uploade børnenes færdigfarvede billeder til en Padlet. Formålet var at fortsætte en iterativ proces, hvor billederne bevægede sig fra analog til digital og tilbage til analog, for så at blive delt digitalt igen. Ideen var også at skabe en overgang til et større fællesskab, hvor børnene kunne blive inspireret af hinandens værker, i relation til Dron og Andersons model om group, net og set, hvor værkstedets fysiske fællesskab kunne udvides til et bredere netværk (Dron & Andersen, 2014). Denne del af processen blev dog ikke realiseret, da vi ikke havde tid til at forklare forældrene Padlettens funktion og formål tilstrækkeligt. Dette kan have gjort processen unødigt kompleks og peger på, at vores ambitioner måske var for høje i forhold til den tilgængelige tid.
Hvad ville I lave om i dag?
Inspireret af YouTube videoen ”The Green Screen Experiments” (Klaus Thestrup Mediaplay, 2018) kan vi se, at det fungerer rigtig godt, når børnene får lov til at være med i “maskinrummet” og selv deltage aktivt i det, de skaber. Selvom arbejdet med green screen måske var noget nyt for dem, viste det sig, at de hurtigt blev engagerede og lærte gennem deres egen hands-on-tilgang.
Vores didaktiske overvejelser er således, at vi med fordel kunne have benyttet den såkaldte tilgang: “Playful Learning” (Playful Learning, 2024), hvor legen er i centrum. Med denne tilgang kan vi fremme både lysten til at lære og følelsen af at høre til, både fagligt og socialt.
For at styrke denne tilgang kunne vi have inddraget børnene mere aktivt i processen. Vi kunne lade dem udforske, hvordan et billede kan transformeres til en malebog, og samtidig opfordre dem til at bruge deres fantasi og bringe deres egne interesser ind i transformationerne.
Der er naturligvis klare retningslinjer fra Aarhus Universitet om, at børnene og forældrene ikke må betjene hardware. Men hvis vi forestiller os, at disse begrænsninger ikke eksisterede, kunne vi – ligesom i “The Green Screen Experiments” (Klaus Thestrup Mediaplay, 2018) – lade børnene selv bruge de elektroniske redskaber, for eksempel tage et billede med en mobiltelefon og derefter overføre det til ChatGPT. Med støtte kunne vi hjælpe dem med at formulere relevante prompts og gennem dialog guide dem til at integrere deres egne kreative ideer, indtil transformationen blev, som de havde forestillet sig.
Inspireret af Weber (Scardamalia, 2002) kunne vi med fordel gøre aktiviteten mere uformel, mindre struktureret og friere rammesat. Dette kunne f.eks. opnås ved at tilbyde flere valgmuligheder, som at have tuscher til rådighed for børnene, så de kan udforske deres kunstneriske evner ved at tegne og male på deres kreationer. Vi kunne også give dem mulighed for at omdanne deres kreationer til spil som puslespil, vendespil eller figurer, de kan klippes ud. På den måde bliver børnene mere aktivt inddraget i processen, og aktiviteten tilpasses deres naturlige interesser. Dette vil samtidig give dem en følelse af ejerskab over både aktiviteten og deres læring.
Ovenstående inddragelse af børnene i processen er samtidig en måde at lade kroppen træde yderligere ind i det post-digitale rum. Her kombineres digitale og fysiske elementer, der gensidigt understøtter hinanden i aktiviteten. Ifølge Ørskov (Playful Learning, 2024) fremhæves kroppens betydning både i undervisning og pædagogisk arbejde, da kropslige erfaringer spiller en central rolle for evnen til at indgå i dialog, forstå andres følelser og bidrage til et nuanceret samspil.
Setup:
For at gøre vores projekt bedre kunne vi gøre vores “step-by-step”-instruktionen kortere og mere visuel, så den bliver nemmere at forstå, især for børn. Vi kunne for eksempel bruge piktogrammer eller sørge for, at skærmen bliver et tydeligt blikfang. Det ville gøre det nemmere for de voksne at hjælpe børnene uden at skulle bruge tid på lange forklaringer, samtidig med at børnene selv kan blive mere aktive i processen.
Skærmen bør således stå et sted, hvor den nemt fanger opmærksomheden. Vi kunne yderligere gøre indholdet mere spændende med animationer eller små videoer, der vækker interesse.
Ud fra, hvad vi så på dagen, og hvad der fungerede godt for de andre grupper, tror vi, at de her ændringer kan gøre det hele mere tilgængeligt og få flere til at deltage.
Derudover kunne vi helt klart have gjort aktiviteten mere tidseffektiv, hvis vi havde testet den flere gange på forhånd og sikret, at alt elektronik fungerede, som det skulle. Det ville blandt andet have inkluderet at installere en printer og få dens set up på plads.
Model til aktivitet på DOKK1:
Creative Lab:
Centralt placeret i modellen repræsenterer Creative Lab det kreative læringsrum, der fungerer som kernepunkt for den pædagogiske aktivitet. Dette rum kan sammenlignes med det værksted, vi har arbejdet med på Dokk1, hvor deltagerne aktivt engageres i skabende processer. Creative Lab udgør et rum for praksis, hvor ideer udvikles gennem eksperimentation og legende læring. Det er her, at de pædagogiske aktiviteter konkretiseres og får mulighed for at tage form gennem fysisk og digital interaktion.
Blå cirkel:
Den blå cirkel omkring Creative Lab repræsenterer den dynamiske og iterative proces mellem det lokale kreative arbejde og de globale forbindelser. I denne zone foregår refleksion, kvalificering og forståelse af de metoder og processer, deltagerne har anvendt. Modellen lægger vægt på, at læring ikke er lineær; bevægelsen gennem cirklen er præget af fleksibilitet, hvor deltagere frit kan træde ind og ud af forskellige processer og tilpasse deres tilgang undervejs. Dette understøtter Deweys filosofi om, at teori og praksis bør være gensidigt forbundne og konstant berige hinanden.
Global Connections:
Den ydre cirkel markerer det virtuelle rum, hvor idéer og ressourcer kan deles på tværs af grænser. Global Connections understreger vigtigheden af det digitale og netværksbaserede aspekt af læring, hvor kreative værksteder, som det der er præsenteret i Creative Lab, kan indgå i et globalt samarbejde. Denne udveksling af viden og erfaring styrker ikke blot de enkelte deltageres læring, men bidrager også til en kollektiv forståelse, hvor fælles ressourcer og indtryk former fremtidige projekter. Modellen afspejler således en global pædagogisk vision, hvor lokale læringsrum er forbundet til et større, globalt økosystem.
Denne model visualiserer således, hvordan lokal praksis og global interaktion kan integreres i en moderne pædagogisk kontekst, og understøtter de legende og skabende processer, der danner grundlag for dyb læring og kreativ udvikling.
Litteraturliste:
Klaus Thestrup Mediaplay. (2018, 19. april. The Green Screen Experiments (Video) Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=jSua22fSUBk&t=130s
Playful Learning. (2024). Hvorfor skal vi lege? Hentet fra https://playful-learning.dk/wp-content/uploads/2024/11/Hvorfor-skal-vi-lege-Playful-Learning-2024_es.pdf
Scardamalia, M. (2002). Collective cognitive responsibility for the advancement of knowledge. In B. Smith (Ed.), Liberal education in a knowledge society (pp. 67-98). Open Court Publishing.
Culpepper, D., & Gauntlett, D. (2018). Makerspaces: Creativity and community in education. Routledge.
Dron, J., & Anderson, T. (2014). Teaching crowds: Learning and social media. Athabasca University Press.
Thestrup, M., Dittert, N., & Robinson, L. (2016). Eksperimenterende fællesskaber i læring: Teorier og praksis. Akademisk Forlag.
Dewey, J. (1907). Waste in education. In: School and Society, https://www.brocku.ca/MeadProject/Dewey/Dewey_1907/Dewey_1907_toc.html.
Dette indlæg har 3 kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej Amplexus
Tak for jeres video og blogpost, som begge giver et indblik i jeres aktivitet på DOKK1. Det var spændende at følge jeres proces og opleve, hvordan I kombinerede teknologi og kreativitet på en måde, der engagerede børnene i læringsprocessen. Vi bemærkede også, hvordan I gav børnene ejerskab over deres egne aktiviteter og skabte en god balance mellem struktur og frihed. Tanken om flere stationer, og at I var opmærksomme på at guide børnene, når det blev lidt udfordrende for dem at forstå – giver en god balance mellem det eksperimenterende og det assisterende.
I nævnte i jeres video, at I arbejdede med to niveauer i jeres transformationer. Var de tiltænkt en specifik målgruppe, eller lå der andre overvejelser bag?
Vi observerede jeres opstilling og interaktion fra sidelinjen og kunne se, hvordan I gik i dialog med både børn og voksne. Det så både engagerende og spændende ud, og jeres tilgang minder os om Dittert et al.´s koncept om eksperimenterende fællesskaber. Jeres tilstedeværelse og deltagelse i processen bidrog til at skabe et fællesskab, hvor både børn og forældre blev en del af aktiviteten.
Det er interessant, at I reflekterer over den iterative proces fra analogt til digitalt. Faktisk kunne hver station i jeres værksted ses som en iterativ proces, hvor børnenes tanker og idéer blev taget med løbende, hvilket gav plads til forandring og forbedring.
Vi kan genkende jeres udfordring med tiden og den brede målgruppe. Måske ville en anden setting med mere fokuseret aldersgruppe give mulighed for at fordybe sig yderligere. Vi synes dog, at jeres idé om at kombinere analoge og digitale elementer er en spændende tilgang til transformationer.
Til sidst er vi nysgerrige på, hvordan I balancerede mellem struktur og frihed i jeres aktivitet. Hvordan sikrede I, at børnene havde tilstrækkelig autonomi til at udforske?
De bedste julehilsner
Christine og Katarina fra Fremtidens IT-didaktiker(e)
PS: Jeres blogpost har rigtig mange billeder, fordi i nok også rigtig gerne vil vise de forskellige resultater, men måske et galleri til sidst ville have været en mere æstetisk løsning, da det bliver lidt meget at kigge igennem :p
Hej Amplexus
I har lavet et spændende og lærerig aktivitet, der engagerer børnene på en kreativ og interaktiv måde! Vi synes I har et godt stykke arbejde med at kombinere teknologi og kreativitet i værkstedet. Det at i lade børnene transformere billeder ved hjælp af AI, får børnene ikke kun indsigt i teknologiens muligheder men også muligheden for at eksperimentere og skabe noget nyt.
Det spændende se hvordan AI både kan støtte og begrænse den kreative proces, afhængigt af hvor aktivt børnene er. Vi kan godt lide jeres tilgang til at inddrage både børnene og forældrene i processen – fra at arbejde med teknologien til at dele billederne digitalt via Padlet.
Vi kan også forstå, at den manglede tid og forklaring om Padlet gjorde at den sidste del af processen var mere udfordrende. I har gjort nogle god overvejelser og at I nu ser muligheder for at simplificere og gøre instruktionerne mere visuelle.
Jeres overvejelser ang.“Playful Learning” og mere uformelle metoder, ser vi også rigtig god mulighed for at gøre læring endnu mere legende og engagerende. Vi tænker at børnene vil få en større følelse af ejerskab, når de aktivt får lov til at forme og eksperimentere med deres ideer.
Vi synes også jeres idéen om at kombinere digitale og fysiske elementer er god, fordi det kan skabe en mere nuanceret og legende læring.
Vi ser frem til at følge jer fremadrettet. Det virker som et projekt med stort potentiale, både i forhold til børns læring og kreativ udfoldelse.
Med venlig hilsen Malak og Jenisa – Fremtidens IT-didaktiker(e)
Hi all. Interessant, at i sådan skærer skridtene ned til to – sådan virker det i hvert fald på videoen – og reelt er det måske kun én med flere funktioner- det kreative lab med flere forbundne muligheder… der er flere grupper, som kan siges at være på vej den vej… det med forskellige trannsformationer er hyperinteressant – I ser ud til at opfange, at der skal ske noget mere/nyt/overraskende/forandrende, hvis processen er den rigtige. AI kan blive en del af en proces og ikke processen/svaret i sig selv.. Hvor i processen sker det? Det ville jeg gerne høre mere om…