AI i folkeskolen – Hvad nu?
Introduktion til designprojektet
I takt med at kunstig intelligens (AI) vinder frem i samfundet, åbner der sig nye muligheder – og nye spørgsmål – for folkeskolen. Hvordan påvirker AI undervisningens form og indhold? Hvilke roller får lærere og elever, når værktøjer som ChatGPT og Copilot bliver en del af hverdagen? Og hvordan sikrer vi, at AI understøtter læring, dannelse og kritisk tænkning fremfor at udfordre dem?
Med disse spørgsmål som afsæt har vi igangsat designprojektet “AI i folkeskolen – hvad nu?”.
Vores mål er at undersøge, hvordan lærere og elever sammen kan udforske og lære med AI – på måder, der er meningsfulde, pædagogisk reflekterede og kulturelt forankrede i skolens praksis.
Vi har arbejdet metodisk ud fra en kombination af Educational Design Research (EDR) og Design Thinking, med en praksisnær, iterativ og undersøgende tilgang. I stedet for at udvikle færdige teknologiske løsninger fra start, har vi fokuseret på at formulere designprincipper: pejlemærker, der kan guide fremtidige udviklingsprocesser i skolen.
Gennem interviews, observationer, workshops og litteraturreview har vi kortlagt erfaringer, udfordringer og potentialer ved AI-brug i undervisningen. Undervejs har vi arbejdet åbent og eksperimenterende, inspireret af idéen om, at skolen allerede er en del af en postdigital virkelighed – hvor teknologi, læring og relationer væves tæt sammen (Fawns, 2022)
Dette projekt er således ikke kun en undersøgelse af AI som teknologi, men en udforskning af, hvordan vi kan udvikle nye fællesskaber for læring i en verden, hvor det digitale allerede er en integreret del af skolens hverdag.
Vi er nu nået til et vigtigt skridt: udviklingen af vores Designprincipper #2 – et revideret sæt pejlemærker, der bygger videre på vores empiriske indsigter og diskussioner fra tidligere faser, med Designprincipper #1.
Hvordan skaber vi meningsfuld AI-brug i en postdigital folkeskole?
billede genererede af Chatgpt 4.0
I en postdigital tænkning er det ikke teknologien i sig selv, der er i fokus, men hvordan teknologien væves sammen med menneskelige praksisser, værdier og fællesskaber. Derfor bliver opgaven heller ikke bare at lære at bruge AI “rigtigt”, men at skabe rammer, hvor mennesker kan udforske, reflektere og lære sammen med teknologien.
Det er præcis her, vi ser potentialet i vores Designprincipper #2
Vores Designprincipper #2
På baggrund af observationer, interviews, workshops og et grundigt litteraturreview har vi formuleret følgende seks principper:
- Gør det nemt at komme i gang – byg videre på eksisterende vaner.
Dette designprincip handler grundlæggende om at gøre det nemt og overskueligt at komme i gang med at bruge teknologi. Vi opdagede i vores idéudviklingsaktivitet, at eleverne var kompetente i deres brug af Teams, og havde let ved at navigere og orientere sig i Whiteboard, som vi kan bygge videre på. Derudover udvider vi princippet til også at inkludere anvendelsen af lettilgængelige værktøjer, fx SkoleGPT der ikke har login.
- Skab refleksionsrum gennem rammesættende dialog.
Dette princip fokuserer på at understøtte både lærere og elever i at reflektere kritisk over AI’s svar. Inspireret af Lundtofte et al. (2025) fremhæver vi vigtigheden af rammesættende dialoger, som ikke kan være med til at guide i teknisk brug, men også i at vurdere AI’s pålidelighed og begrænsninger. Erfaringer fra vores workshop med 5.C viste, at samtaler og spørgsmål undervejs skabte rum for refleksion og dybere forståelse.
- Understøt fælles opdagelse – støt læreren som nysgerrig facilitator.
Dette princip handler om at skabe strukturerede rammer, hvor lærere og elever kan udforske AI sammen i en fælles undersøgelse. Det kræver, at læreren bevarer sin professionelle rolle, men gentænker den som en nysgerrig facilitator, der skaber tryghed og retning. Fælles opdagelse bygger på tydelig rammesætning, åbne spørgsmål og vedvarende refleksion – og forudsætter støtte til læreren for at muliggøre en meningsfuld integration af AI i undervisningen, som både CFU-konsulenterne og Lundtofte et al. (2025) peger på.
- Rammesæt anvendelsen af AI – skab mening.
Dette princip handler om at integrere AI meningsfuldt i undervisningen, så det understøtter refleksion og proces, fremfor at blive en distraktion. Erfaringer fra workshoppen viste, at når AI anvendes uden klart opgaveformål, mister eleverne fokus. Inspireret af CFU’s materialer og Lundtofte et al. (2025) fremhæver vi her vigtigheden af først at definere problemstillinger, så AI bruges som ét blandt flere materialer i en tværmodal læringsproces, der fremmer undersøgelse, kombination og transformation.
- Brug AI til at vække nysgerrighed – ikke til at lukke spørgsmål.
AI bør bruges som en katalysator for kritisk tænkning, ikke som en afslutning på refleksion. Erfaringer fra workshoppen og forskning fra Resnick (2024) og Lundtofte et al. (2025) viser, at AI kan fremme undersøgende og kreative læreprocesser, hvis det rammesættes rigtigt. Ved at designe opgaver, hvor elever fx forbedrer, diskuterer eller udfordrer AI’s svar, styrkes deres aktive rolle og nysgerrighed – og undervisningen bliver en åben dialog i stedet for en lukket svarproces.
- Brug AI som anledning til relationer og fællesskab.
AI kan fungere som en social teknologi, der fører til uformelle samtaler, grin og samarbejde blandt elever. I stedet for at bruge AI som en digital tutor eller individuel ‘læringsmaskine’, bør vi designe rammer, hvor AI understøtter fælles undersøgelser og refleksion. Inspireret af Resnick (2024) handler det om at styrke relationer og læringsfællesskaber, hvor elever sammen undres, diskuterer og fordyber sig med teknologien som fælles afsæt.
“Fordi kaos sjældent er en god brugeroplevelse… ”
(EDR Designprincipper)
Hvor står vi nu – og hvad kalder på videre udvikling?
Vi ser vores Designprincipper #2 som midlertidige, levende konstruktioner – de skal ikke forstås som færdige løsninger, men som hypoteser om, hvad der kan støtte et meningsfuldt design (McKenney & Reeves, 2019).
Næste skridt i vores projekt bliver at undersøge, hvordan principperne kan konkretiseres og måske danne grundlag for fremtidige interventioner eller prototyper. Vi har endnu ikke udviklet konkrete designs, fordi vi tror på, at gode løsninger starter med gode spørgsmål – og på, at det er vigtigt at blive i det åbne rum af udforskning lidt endnu.
Vi er nysgerrige på hvad i tænker…
- Hvordan skaber vi rum for eksperimentering og fælles læring i skolen – med AI som medspiller?
- Hvordan kan lærere, ledere og konsulenter støtte hinanden i at navigere kritisk, men nysgerrigt i den postdigitale skolehverdag?
- Hvordan sikrer vi, at AI bliver en kilde til styrkede fællesskaber – og ikke til øget isolation eller kontrol?
Litteratur:
Fawns, T. (2019). Postdigital education in design and practice. Postdigital Science and Education, 1, 132–145. https://doi.org/10.1007/s42438-018-0021-8
Lundtofte, T. E., Odgaard, A. B., Rieck, C., Jørgensen, I. L., Albrechtslund, J. D., Jensen, L., Jensen, M. H., & Fabienke, S. (2025). Min nye, kunstige ven: Legende undersøgelser af kunstig intelligens i skolefritidsordninger. Center for Grundskoleforskning, Syddansk Universitet. https://digital-børnemagt.nu
McKenney, S., & Reeves, T. C. (2012). Conducting educational design research. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203818183
Pelsner, M. (2025). CFU-konsulent: Det gør noget ved lærer-elevrelationen, når det er ok at bruge AI. Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk
Resnick, M. (2024). Generative AI and creative learning: Concerns, opportunities, and choices. MIT.
Tschimmel, K. (2012). Design thinking as an effective toolkit for innovation. In Proceedings of the XXIII ISPIM Conference: Action for Innovation: Innovating from Experience (Barcelona). ISBN 978-952-265-243-0.
4 responses to “AI i folkeskolen – Hvad nu?”
-
Kære altf3!
Vi synes det er spændende at i undersøger hvordan man kan skabe rammer, hvor mennesker kan udforske, reflekterer og lærer “med” teknologien. Har i defineret hvad dette “sammen med” består af?
Vi ser fire forskellige perspektiver: læring “gennem” teknologi, læring “af” teknolog, læring “i” teknologi og læring “over” teknologi. Mon det kan bruges?
Designprincipper:
Vi har ligesom jer erfaret, at der ligger noget essentielt i at gøre det nemt og let tilgængeligt. Samtidig ser vi et potentiale i en vis grad af frustration i processer, da dette kan tvinge aktører til at tage stilling – ligesom I også fremskriver kritisk tænkning. Vi synes det er en svær balancegang mellem disse to størrelser – har i gjort jer nogle tanker om det?Vi er meget spændte på at se hvilken løsning I kommer op med, da vi endnu finder understøttelse af en faciliterende lærerrolle, som en udfordring, der fortsat kun findes delvise løsninger til. Dette nok grundet de sidste mange års produktorienterede fokus i skolen, hvor lærere har set sig nødsaget til at læne sig tungt ind i deres faglige ståsted, mere end at turde stå i uvisse åbne processer. Her ser vi et kæmpe potentiale i at I fremskriver meningsfuldhed. Vi fandt selv at lærerne har brug for at kunne relatere sig personligt til de processer de skal indgå i for at kunne koble sig til en repositionering.
Svar på jeres spørgsmål:
1. vi ser et potentiale I ufærdige koncepter, som lægger op til intervention og refleksion over egne processer. Vi arbejder blandt andet med hypotesen om at simulationer kan skabe rum for eksperimenterende processer, da man her har mulighed for at fejle uden de store virkelige konsekvenser. Kunne man overveje at skabe simulerede narrativer med AI, som mulighed for at eksperimentere med forskellige scenarier af den virkelige verden?2. Vi har ligeledes en hypotese om at det kræver MOD at indgå i en post-digital skolehverdag, hvorfor self-efficacy ikke blot er essentielt for eleverne, men også for lærerne at opnå. Men hvis lærerne ikke oplever sig selv som teknologifagligt kompetente, må der skabes ejerskab over det at turde fejle og lege – et vist lege-mod må altså fremprovokeres.
3. Om det er muligt at sikre/styre konsekvenserne af AI har vi svært ved at gennemskue, da det nok også afhænger af hvordan AI (og verdenssituationen, fx. ift. statslig regulering mv.) udvikler sig de kommende år. Dog tror vi på, at det langt hen ad vejen handler om, at understøtte de kritisk refleksive processer, da det jo netop er her, at brugerne også bliver klar over konsekvenserne. Herved kan de være del af at regulere egen anvendelse af AI og derved påvirke “lokale” konsekvenser.
Mange hilsner fra Fremtidsforskerne
-
Hej ALTF3
Jeg synes det er super spændende at læse jeres tanker omkring AI og skolen. Flere af de pointer i fremhæver, går igen i vores eget projekt, hvor vi arbejder med digital dannelse i gymnasiet.
Når i spørger til, hvordan vi skaber rum til at eksperimentere og fælles læring, har vi erfaret at det kræver tydelige og trygge rammer, hvor det er accepteret at der ikke er et “rigtigt” svar. I vores eget projekt så vi hvordan aktiviteterne sætte gang i refleksion og diskussion, dog var selve rammesætningen alfa omega for at eleverne kunne deltage, og med det menes der, at det var tydeliggjort fra start at hele pointen var at reflektere og diskutere, og ikke vide alt på forhånd.
I forhold til hvordan lærere, ledere og konsulenter kan støtte hinanden, tænker vi at det kan betyde meget at skabe nogle uformelle delingsrum, hvor man kan dele erfaringer fra praksis uden at skulle igennem lange processer, af egen erfaring fra min egen praksis kan jeg fornemme at mange af mine kollegaer gerne vil i gang med AI, men grundet og at der pt. ikke er lagt nogle faste regler fra undervisningsministeriet men blot råd, kan det være svært at navigere i hvad man må og ikke må, og der mangler en forventningsafstemning mellem undervisere og elever.
Ift. hvordan vi sikrer at AI styrker fællesskaber fremfor isolation, kan vi i vores eget projekt se at mange elever selv efterspørger at AI bruges som et redskab til at lære og tænke sammen, ikke som en individuel genvej. Herudover har mange elever udtalt at AI kan støtte i fx gruppearbejde eller idégenerering, men at de samtidigt frygter at teknologien gør det for “nemt at snyde sig selv”. Det fortæller os hvor vigtigt at det integreres i aktiviteter hvor samarbejde og kritisk refleksion er i centrum.Mvh Christine (Sniksnakkerne)
-
Ja, det er nogen spændende designprincipper som de to ovenstående kommentarer jo også meget fint indkredser. Det er jo det store spørgsmål hvordan man får AI ind og blive en del af et fælles undersøgende rum som princip nr 6 siger. Det skal ikke være en tutor eller en læringsmaskine, men noget andet og mere. Det kunne jo også gælde enhver anden teknologi, værktøj, materialer, rum, krop, at der skal skabes et fælles undersøgende rum , så det er jo både hele det post-digitale, I tager fat i – og hele uddannelsen.
Det med at AI lukker processen, kunne måske ændres, hvis det hele tiden handlede om at ændre det seneste udtryk eller blive inspireret/udfordret af det seneste udtryk til at lave noget andet. Deres eksempel er jo lav en figur i ler, tag et bilede, læg det ind i AI, lav figuren om eller sæt den i anden situation – og lav så en ny figur inspireret af det, der kom før. Det gælder om at kunne åbne processer, holde dem åbne en tid og så på et tidspunkt lukke dem igen.
Det post-digitale er stadigvæk noget, vi er ved at undersøge, hvad er for noget? Det er analogt og digitalt sammen, javel, hvad vil det sige? AI sammen med andre teknologier i processer, hvor man både kan sige, at analogt og digitalt kan skilles ad og IKKE kan skilles ad. Det er lige nu kun hos Lundtofte og Bjerregaard, i BUPL-rapporten, at jeg ser nogle forsøg på at beskrive de her processer, men der kommer måske flere efterhånden. De kalder det for hjælpe-assamblager, når de peger på, at der er flere dele, som tilsammen er en del af processen. se deres bupl-rapport om kunstige venner i SFO…
Jeg kan ikke helt gennemskue hvori ændringerne består i anden runde af designprincipperne – men de lægger op til mange gode projekter.
-
Hej AltF3
Virkelig spændende læsning, og ikke mindst interessant at få et lille indblik i jeres arbejder og tanker – hertil kunne det være fedt med større indblik i jeres workshop, for jeg kan ikke undgå at blive nysgerrig på at vide mere om, hvordan eleverne reagerer på det her i praksis. Var der noget, der særligt overraskede eller undrede jer?
Jeg bliver også fanget af jeres pointe omkring brugen af AI, der netop ikke skal være “rigtig”, men derimod skal rammesætte udforskning, reflektion og læring. Det taler ind i samtaler og refleksioner vi i 1713 også har gjort os, og samtidig rammer I noget virkelig centralt i forhold til den udvikling vi ser med AI, teknologi og folkeskolen lige nu. Samtidig synes jeg, at det er virkelig godt set af jer, at netop relationer og fællesskab også bør være en del af AI-diskussion. Man kan godt have følelsen af, at det perspektiv ofte bliver glemt i samtaler og diskussioner om AI.
I forhold til jeres spørgsmål, så tænker jeg først og fremmest, at de er enormt svære at svare på og virkelig kræver diskussioner, samtaler og ikke mindst inddragelse af mange forskellige fagligheder. Når det så er sagt, så tænker jeg, at rum for eksperimentering hænger tæt sammen med tryghed – både for lærere og elever. Her tænker jeg særligt på det aspekt, at der skal være plads til at fejle, undre sig og stille spørgsmål. Og så er der behov for stærke faglige fællesskaber på tværs af roller og fagligheder, hvor lærere, ledere og konsulenter kan dele erfaringer og udvikle praksis i fællesskab. Ellers tror jeg, at AI hurtigt kan blive noget, man usikkert og vaklende står alene med – både som lærer og elev.
Jeg glæder mig til at høre (og læse) meget mere!
Regitze (1713)
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.