Hvem er 1713?

Vi er i dag tre kandidatstuderende i IT-didaktisk design, men vi har alle en masse erfaring med os i rygsækken, som vi ser frem til at kombinere med denne uddannelse og de oplevelser, vi får sammen de næste to år. Læs mere om hver af os her.

Birgit Schøn

Lokation: Gladsaxe, København

Alder: 52 år

Profession: Uddannet folkeskolelærer

+ PD i projektprojektledelse og organisationsudvikling og uddannet hos Kagan Professionel Development, som national trainer i Cooperative Learning. 

Jeg har levet et langt liv indenfor undervisning, som henholdsvis lærer, konsulent og leder. 

Jeg er altid optaget af at forbedre og udvikle, når det handler om børn og voksnes læring og praksis i skolesystemet og så er jeg optaget af selv at være i læring, så derfor er jeg her.

Mine styrker er facilitering af processer mellem mennesker og øvet presenter/foredragsholder.   

Parnian Jarubi

Lokation: Skanderborg

Alder: 38 år

Profession: Jeg har en professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Københavns professionshøjskole.

+ uddannet coach hos Madroinstituttet og specialiseret indenfor adfærdsændring og mental sundhed

Gennem mine år som formidler har jeg udviklet en evne til at indsamle og analysere komplekse informationer og omsætte abstrakte koncepter til konkrete, handlingsorienterede budskaber, der er nemme at forstå og anvende. En af min styrker er min evne til at bygge bro mellem teoretisk viden og praktisk anvendelse, så modtagerne kan se, hvordan teorien fungerer i virkeligheden.

Regitze Martine Zaar Aabenhuus

Lokation: Århus

Alder: 25 år

Profession: Uddannet folkeskolelærer, sommeren 2024 i fagene: dansk, matematik og kristendom på VIA University College Campus C

Under min uddannelse som folkeskolelærer udviklede min interesse sig indenfor digitalt undervisningsmateriale, samt hvordan digitale teknologier kan være medvirkende til at nytænke undervisning på en kreativ måde. Således taler kandidatuddannelsen i IT-didaktisk design sig godt ind i både personlige kreative interesse, samt faglige ønsker og mål indenfor det IT-didaktiske perspektiv.  

Mine styrker er et kreativt sind med tusindvis af ideer, færdigheder indenfor undervisning og udvikling af undervisningsmateriale, samt viden om video- og billederedigering.


Har du spørgsmål eller tanker du gerne vil dele med os?

Ét svar til “Hvem er 1713?”

  1. Jeres gruppenavn er helt skønt! Elsker at det får en til at tænke indtil man læser jeres introtekst, som virkelig sætter det på spidsen 🤩 … og så husker man jo selv hvordan det var at sidde der, den første dag og høre Klaus’ skønne røst, sommerfuglene (og lidt for meget kaffe) i maven og den højtidelighed som pludselig faldt over rummet da han sagde ordene 17.13.

    Det er helt tydeligt at i allerede er meget langt med jeres visuelle identitet her på jeres fine blog – det bliver spændende at se mere fra jeres gruppe 🤩

Skriv et svar