Deliverfasen – Test af AI-understøttet læringsplatform

Første skridt i designprocesen

Vi har nu taget de første skridt i udviklingen af vores AI-understøttede læringsplatform. For at sikre at designet er relevant og brugbart, gennemførte vi en mockup brugertest. Formålet var at evaluere selve idéen om platformen, se hvordan den passer ind i eksisterende studiepraksis og vurdere dens potentiale for at understøtte selvreguleret læring.
Vi ønskede også at inddrage brugerne aktivt i den videre designproces.

Testen, som bedst kan karakteriseres som en alfa-test, gav os værdifulde indsigter i både platformens styrker og udfordringer. Vi lærte blandt andet om brugernes forståelse af konceptet, behov for integration i studiepraksis, og hvordan vi bedre kan understøtte selvreguleret læring.

Disse indsigter guider vores næste skridt mod en mere detaljeret prototype.

Se vores video af mockuppen og hør vores podcastepisode for en yderligere gennemgang af testens forløb, resultater og hvad vi har lært!

Eksempler fra vores mockup af AI-understøttet læringsplatform

Lyt til vores podcast 🎧

Få en gennemgang af testens forløb, resultater og hvad vi har lært!

Til vores kære testbrugere 🤗

Tak fordi I deltog i vores mockup-test af den AI-understøttede læringsplatform:
Vi har nu gennemgået jeres feedback og de indsigter, testen gav os…. Hvad er jeres reaktion på vores opsamling af testens resultater…? Er der noget, I særligt anerkender, er uenige i, eller føler mangler i vores fortolkning?

og til vores mange andre læsere 👀
Hvad tænker I er særligt vigtig vi tager med os i vores næste runde af prototyping?


Har du spørgsmål eller tanker du gerne vil dele med os?

3 svar til “Deliverfasen – Test af AI-understøttet læringsplatform”

  1. klaust Avatar

    Sammen med andre værktøjer? Interessant at det opfattes som noget ekstra og ikke som noget, der er en del af noget i en samlet medieøkologi. Jeg tror ikke bare, at det er et spørgmål om at være mere tydelig i kommunikationen, men om at være med i en proces rundt i medieøkologien. Det kunne være det, som en videodemo eller noget tog fat i og demonstrere. Altså det handler om oplevelsen af være i et flow. det som testpersonerne allerede er vant til og det her nye system, som de ikke er vant til.

    Jeres lille video er meget præcis i hvad den siger og hvad den viser. Jeg må dog indrømme. at jeg allerede nu er lidt mæt og træt af AI-billedeæstetik, som de her. De er tydeligvis AI og de er godt lavede, men skal udseendet være sådan lade-som-om-det-er-virkelighed? Det kunne jo være alt muligt andet… Ghibli-stil f.eks…

  2. klaust Avatar

    …ooog jeg fortsætter lidt. Jeg kan ikke se, hvad der står i de 5 stykker papir, som er på skærmen, så det må I altså finde en anden elegant løsning på.

    Det lyder altså rigtig godt det her med at planlægge, mål og strategi, monitorere og evaluere. men jeg er ud fra det, jeg kan se her på bloggen, blive i tvivl om, hvad det er, at AI´en gør i de forskellige felter. Så det er vigtigt at have en studiefælle/partner, som kan støtte en studerende eller en gruppe i det uoverskuelige, men hvad gør denne partner egentlig?.

    Jeg glæder mig til at se det udfoldet og testet senere. Måske i efteråret på de nye studerende. Et svar på RAGén´s manglende realisering så at sige, men i forbindelse med jeres arbejde så ligger det klart i forlængelse af det, I selv har gjort i gruppearbejdet.

  3. marnie Avatar

    Hej 1713

    Tak for et spændende blogindlæg. Vi synes at det er en virkelig spændende designløsning, i har udviklet – Vi kan godt lide at den er så målrettet studerende, og åbner op for en mere personlig tilgang til studie.

    Videoen er virkelig flot – den fremstår professionel og formidler konceptet på en klar og overbevisende måde.

    Jeres podcast er også super fed, og det er en rigtig sjov ide med en opsummering i AI-podcast form.

    Det er lidt ærgerligt at det ikke er muligt at se billederne større, men det ligner at i har udviklet et meget struktureret og gennemarbejdet mockup.

    Mvh AltF3

Skriv et svar