Blogpost 2 – Inderst inde i mange former

Hvad blev vi draget af?

Under gennemgang af holdets Padlet blev vi dragede af billederne, hvor der ved brug af GAI blev genereret billeder, der viser forskellige følelser og ansigtsudtryk.

Vi valgte i udarbejdelsen af vores aktivitet og undersøgelse at fokusere på ansigtsudtryk, da det er en universel måde at udtrykke og aflæse følelser på, og ikke mindst spiller en central rolle i menneskelig kommunikation. Ved at undersøge ansigtsudtryk med GAI ønskede vi at udforske, hvordan AI kan fange og visualisere følelsesmæssige nuancer. Ansigtsudtryk er ydermere et komplekst område, hvor små ændringer i mimik kan ændre betydningen og følelsen bag udtrykket markant, hvilket gør det særligt interessant at analysere, hvordan AI håndterer disse subtile forskelle.

AI som værktøj til at fremme følelsesmæssig forståelse

I vores projekt har vi været nysgerrige på at undersøge følgende:

Hvordan kan GAI støtte voksne og børn, der har svært ved at identificere og udtrykke følelser?

Vores mål har været at undersøge, hvordan Generativ AI (GAI) kan hjælpe målgruppen med at forstå deres indre følelsesliv og udtrykke det gennem visuelle, auditive eller skriftlige udtryk.

GAI tilbyder en kreativ platform til at eksternalisere følelser, som ellers kan være svære at sætte ord på. I vores aktuelle aktivitet (aktivitet 1 i video) vælger hver deltager en følelse, såsom glæde, tristhed eller vrede, og bruger GAI til at skabe billeder, lyde eller digte, der repræsenterer denne følelse. For eksempel kan følelsen tristhed blive visualiseret som en grå regnvejrsdag eller en melankolsk melodi.

Vi forestiller os også, at aktiviteten kan vendes om, hvor GAI skaber et billede eller lyd, og deltagerne skal gætte følelsen (aktivitet 2 i video). Dette åbner for en interaktiv og sjov måde at styrke emotionel forståelse på f.eks. i terapeutiske og pædagogiske miljøer.

Voice-over genereret af invideo AI (som tydeligvis ikke udtrykker følelser) Video produceret i Canva.

Aktivitet – hybride læringsaktiviteter

Under brainstorm og samtale blev der delt mange tanker og ideer til aktiviteter og måder at anvende GAI på – herunder aktiviteter, hvor der integreres både analoge og digitale elementer. Følgende model og illustrationer præsenterer nogle af vores ideer.

Model over aktivitet, der præsenteres i vores video
Fra analoge tegninger til digitalt AI-genereret medie i et pædagogisk rum
AI Facereader som værktøj i et terapeutisk rum til forståelse og fortolkning af ansigtsudtryk

Refleksioner over brug af GAI til at udforske, forstå og udtrykke følelser

I vores arbejde med at give form til følelser har vi anvendt Dalsgaard og Rybergs model for digitale læringsrum til at analysere vores proces. I det individuelle rum har vi først undersøgt, hvordan GAI kunne anvendes til at give form til følelsesmæssige udtryk. Herefter har vi konstrueret former (billede, lyd, tekst) knyttet til en følelse, som da blev kommunikeret videre til vores arbejdsgruppe som små præsentationer. Præsentationerne gav grundlag for kollaborativ vidensopbygning, hvor vi hver især blev bekendt med nye AI-værktøjer, samt måder at anvende AI på.

Præsentationerne, dialog, vidensdeling og diskussion i gruppen bidrog til, at der gennem tilrettelæggelse og samproduktion kunne udarbejdes ovenstående undersøgelse og aktivitet. Udover at undersøge brugen af GAI til at fortolke, udtrykke og forstå følelser, har vi også gjort brug af GAI i selve produktionen af vores produkter – eksempelvis ved brug af AI til at omdanne tekst til tale, der er anvendt som voiceover i vores video (en tale, der ironisk nok er meget følelsesmæssig monoton), samt til modellen, der fungerer som visualisering af vores aktivitet.

Figur fra Dalsgaard, C. & Ryberg, T (2022) Digitale læringsrum

Afsluttende overvejelser om vores projekt…

1. Hvilke fordele og ulemper kunne der være ved at bruge GAI til at udtrykke følelser, i stedet for at lade deltagerne selv skabe visuelle eller auditive udtryk analogt eller digitalt?

2. Hvordan sikrer vi, at GAI ikke forenkler eller forstærker stereotype følelsesmæssige udtryk, og dermed risikerer at skabe en forvrænget forståelse af komplekse følelser hos målgruppen?

Referencer:

Dalsgaard, C. & Ryberg, T (2022) Digitale læringsrum. Samfundslitteratur


Har du spørgsmål eller tanker du gerne vil dele med os?

6 svar til “Blogpost 2 – Inderst inde i mange former”

  1. Hej 1713,
    Tak for en rigtig spændende og grundig gennemgang af jeres projekt!
    Det er interessant at læse jeres take på, hvordan GAI kan hjælpe med at visualisere og konkretisere følelser, som for nogen kan være abstrakte og svære at sætte ord på.

    Overvejelse 1: .En fordel ved at bruge GAI i denne sammenhæng kan jo være en stor hjælp for de deltagere, der har svært ved at sætte ord eller billeder på deres følelser, med at få en visuel eller auditiv repræsentation af deres indre tilstande. Som I selv reflekterer over, kan der dog også være en potentiel ulempe ved, at deltagerne måske går glip af den personlige proces med selv at fortolke og skabe deres egne følelsesmæssige udtryk.

    Overvejelse 2: Afhængigt af målgruppen, kunne det være oplagt at have en dialog om GAI, som ofte bygger på eksisterende datasæt, og muligvis kan have en forenklet eller misvisende forståelse af hvordan en bestemt følelse tolkes. Deltagerne kan selv reflektere over om det genererede materiale virkelig afspejler den bestemte følelse, og sætte ord på hvordan.

    I har fat i et meget relevant og aktuelt emne, og jeres undersøgelse giver et godt bud på, hvordan AI kan åbne op for nye muligheder inden for følelsesmæssig forståelse og læring. Vi glæder os til at følge med i jeres videre arbejde og læse mere fra jer 🙂

    Venlig hilsen,
    Datadrømmerne fra Datadrømmen

  2. Flot video. Jeg ville gerne vide mere om hvordan den er produceret. At hvor billederne/videoklippene kommer fra? Er det altsammen AI eller hvor er det ellers hentet fra? Stemmen er jo morsom, fordi den ikkkkkkkke helt kan sige det, I beder den om.

    Det er interessant, at I vælger, at de selv – også – skal producere udtryk. Måske er det vejen til at fastholde det komplekse. At børnene ser, hvormange eller hvor få udtryk, de kan lave med AI. De bliver fortællere, der skal … fortællle og dermed vælge/undersøge udttyk… Måske er svaret også, at det er både-og med det analoge og det digitale? At det handler om kombinationerne mere end et udtryk. Altså at springet fra digt til tegning til fotos til …., kan være med til at pege på, hvad komplekse følelser er/kan være/burde være??? Disse spring kunne blive til en undersøgelse af forandringer i følelser eller forskellige måder at forstå følelser på. Måske er det her, at spørgsmålet kan undersøges, når der både skan tegnes, osv…

    OG det kan sparke til stereotyper og kulturelle forforståelser, som ikke bare er i AI. Altså hvordan vi på forhånd forstår følelser, skildringer af hinanden inden vi møder hinanden.

    Der er lavet materiale for nogle år tilbage, der minder om det, I vil, på børnehaveniveau – om det med at genkende og forstå følelser. Birde være til at finde og kigge nærmere på.

    Interessant med tegningerne på de 3 laptops. Terapi eller øvelser over zoom? Det burde jo kunne lade sig gøre, fordi zoom og brugen af zoom favoriserer ansigter.

  3. Jeres blogindlæg var virkelig fascinerende at læse! Det er spændende, hvordan I har brugt Generativ AI (GAI) til at dykke ned i følelser og ansigtsudtryk. Vi synes, det er en kreativ og tankevækkende måde at undersøge, hvordan AI kan visualisere og fortolke følelsesmæssige nuancer. Især jeres fokus på at bruge GAI som et redskab til at hjælpe både børn og voksne med at forstå og udtrykke følelser er virkelig interessant. Det var også spændende at læse om den interaktive aktivitet, hvor deltagerne skal gætte følelser baseret på AI-genererede billeder eller lyde – en sjov og lærerig tilgang, som vi kan se masser af potentiale i, både pædagogisk og terapeutisk. Vi er nysgerrig på jeres refleksioner omkring, hvordan GAI påvirker forståelsen af følelser, og hvordan I har brugt modellen fra Dalsgaard og Ryberg til at forme jeres processer.
    #FremtidensITdidaktiker

  4. Hej 1713
    Meget veludført indlæg I har lavet og jeres undersøgelsesspørgsmål viser en grundig refleksion over, hvordan GAI kan bruges til at udforske og udtrykke følelser. I præsenterer klart, hvorfor I har valgt at fokusere på ansigtsudtryk, og hvordan det universelle og komplekse ved mimik gør det særligt interessant for jeres undersøgelse. I inkluderer også stærke ideer til, hvordan GAI kan bruges i både terapeutiske og pædagogiske sammenhænge, hvilket åbner for værdifulde anvendelsesmuligheder.
    Dejlig intro i jeres video. Klogt at I har fået en AI til at læse underteksterne op. Virkelig dejligt at I har indsat en masse tegninger som en måde at visualisere jeres proces og ide til aktivitet.

    En styrke er jeres anvendelse af Dalsgaard og Rybergs model til at analysere jeres proces, hvilket giver struktur og et teoretisk fundament til jeres arbejde. For at forbedre teksten yderligere kunne I overveje at uddybe, hvordan det kollaborative aspekt specifikt har bidraget til nye indsigter, og præcis hvordan GAI har påvirket jeres forståelse af følelser undervejs. Et forslag til jeres refleksion kunne være at putte cirkler eller en anden måde at markere på modellen hvilke dele er aktive i jeres aktivitet.

    Vi tænker nogle af de forslag I har til aktiviteter også kunne være relevante i skolestart og de mindre klasse i folkeskolen, når man skal lære om følelser og ansigtsudtryk.

    Mvh De Legende Legender

  5. Hej 1713,

    Det var virkelig interessant at gennemgå jeres spændende projekt i har sat i gang. Vi blev meget interesseret i sammenspillet mellem AI (robot) og følelser Menneskelig egenskab).

    Det er virkelig interessant at kombinere AI med følelser, da AI jo ikke reelt kan føle eller forstå kompleksiteten i følelser. Ud fra vores perspektiv fremstår de to nærmest som modpoler, og det er derfor interessant at se det i sammenspil med hinanden.

    Det ville være meget spændende at dykke dybere ned i jeres projekt og undersøge hvor kompleks en følelse man kan beskrive i prompt til AI og se hvilke resultater der opstår. AI kan skelne mellem visuelle udtryksformer i form af fx. et ansigtudtryk, men er det nok til at kunne fortolke komplekse følelser? Eller fastholder det os i mere basale sort hvid tolkning af følelser? Kan AI skelne mellem følelser der ligger tæt op af hinanden, som fx. ked af det og trist?

    Vi ser at der helt sikkert fordele i at bruge GAI til at åbne samtaler om følelser og hvilke følelser der fortolkes i et bestemt ansigtudtryk eller andet billede. Det giver mulighed for samtale og fortolkning af den måde vi aflæser følelser hos andre.
    Ligesom i har nævnt, så ser vi dog også nogle ulemper der kan opstå, idet AI måske kan være begrænset hvis der er tale om komplekse følelser eller har svært ved at vise for eksempel grader af følelser, hvilken grad af sur eller glad er personen på billedet. Det kan man muligvis finde en løsning på.

    Det er rigtig godt set af jer, at AI kan bruges som værktøj til at eksternalisere følelser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Det kan være nemmere at forholde sig til svære følelser når det er distanceret fra en selv. Der er potentiale for at lave nogle spændende aktiviteter med AI der kan få børn til at fortolke eller forstå ens egne følelser ved netop at kunne “se”, fortolke og bearbejde følelserne hos en tredje part der også har en visuel form. Det kunne have potentiale til at konkretisere følelser og derved nemmere at bearbejde.

    Det var en fornøjelse at lære om jeres projekt og fedt at i har inkluderet jeres flotte illustrationer.
    Vi er blevet meget nysgerrige på emnet og glæder os meget til at følge udviklingen af jeres projekt.

    – Femtentusindottehunderedeseks

  6. Hej 1713,

    Sikke en fantastisk idé at benytte GAI til at støtte både voksne og børn, der har svært ved at identificere og udtrykke følelser. Det er et værktøj, som vil være til stor gavn for mange professioner, der arbejder med mennesker, og ikke mindst for de mennesker, der har brug for det.

    Jeres video viser virkelig, at I har godt styr på jeres værktøj.
    Hvis jeg skulle give lidt kritik, er jeg enig i, at den valgte voiceover er en smule monoton og skaber en anden stemning end den visuelle del.

    For at svare på jeres spørgsmål: “Hvilke fordele og ulemper kunne der være ved at bruge GAI til at udtrykke følelser i stedet for at lade deltagerne selv skabe visuelle eller auditive udtryk analogt eller digitalt?” vil jeg sige, at en af ulemperne ved at bruge GAI (og andre lignende værktøjer) er, at man virkelig skal overveje, hvilken målgruppe man arbejder med. Når vi taler om følelser, bør det sikres, at emnet ikke bliver for indgribende – især for børn. Følelser er komplekse, og det kan være risikabelt at åbne op for dybe følelser, hvis man ikke har værktøjerne til at lukke dem ned igen. Måske bør arbejde med følelser i klasselokalet derfor primært fokusere på grundfølelser som glæde, tristhed og vrede.

    Fordelen er naturligvis, at samtaler om følelser bliver normaliseret, og at børn lærer at mentalisere både deres egne og andres følelser. Det kan også være en sjov og engagerende måde at lære om følelser på, når teknologi inddrages.
    /Amplexus.

Skriv et svar